Allergisk betændelse i spiserøret kan ses, når man undersøger vævsprøver fra spiserøret under et mikroskop. Det er en kronisk sygdom, men den kan lindres ved behandling.

Der er ikke øget risiko for kræft, og tilstanden afkorter ikke ens levetid, men unden behandling kan der opstå forsnævring af spiserøret.

Årsagen til allergisk betændelse i spiserøret er endnu ikke kendt, men tilstanden ses oftere sammen med astma, høfeber, eksem og fødevareallergi.


Om behandlingen

Diagnosen stilles på baggrund af kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk

Behandling med syrehæmmende medicin

Lokal behandling med binyrebarkhormon

Hvis den medicinske behandling ikke har effekt, kan man overveje en udvidelse af nederste del af spiserøret i forbindelse med en kikkertundersøgelse.

Langtidsbehandling med medicin kan overvejes, hvis der har været svære problemer med fastsiddende føde i spiserøret.


Vær opmærksom på

Nogle personer oplever lindring ved at holde sig fra bestemte fødevarer

Vi tilbyder six-food-elimination-diæt

Tag selv kontakt til Klinik for Mave- og Infektionssygdomme, hvis du oplever forværring af dine symptomer.


Når du kommer hjem

Det tager typisk 2-4 uger at få svar på vævsprøverne.

Kikkertundersøgelsen kan eventuelt gentages efter 8 ugers behandling.

Hvis ikke du mærker noget til sygdommen, vil din egen læge løbende følge op på dig.


Videre forløb

Du kommer til kontrol/samtale i Klinik for Mave og Infektionssygdomme en gang om året.


Mere information

Symptomer på allergisk betændelse i spiserøret


Kontakt

Klinik for Mave- og Infektionssygdomme