Der vil være læger og sygeplejersker fra både Hjerte- og Bedøvelsesklinikken til stede under din behandling.
Lægen giver dig et bedøvende stof direkte i blodåren via et lille plastikkateter, som vi lægger i din hånd eller arm. Den bedøvende medicin kan give dig lidt svie, men medicinen virker gangske hurtigt, og du sover formentlig efter 1 minut. Mens du er bedøvet, holder sygeplejersken en maske med ilt hen over dit ansigt.
Behandlingen foregår ved, at du får sat 1 elektrode (geléplade) på brystkassen og 1 på ryggen. Disse elektroder kobles til det apparat, der skal give stødet.
I nogle tilfælde er 1 stød nok. Andre gange giver vi op til 3 stød, før hjertet slår over i en normal rytme.
Behandlingen varer cirka 15 minutter. Herefter er du vågen igen.