Denne vejledning er til dig/jer, der har fået nedfrosset æg fra tidligere reagensglasbehandling og ønsker at bruge dem efter fødsel. Har du født ved kejsersnit, skal der gå 1 år inden ny graviditet.
Frysebehandling forkortes med "FER", der står for Frozen Embryo Replacement.
Det kræver ikke en ny henvisning, men du skal kontakte klinikkens sekretær, så vi kan oprette et nyt forløb for dig.
Oplægning af fryseæg er gratis. Du skal dog selv betale for den medicin, der skal bruges.
Fryseæg kan oplægges, indtil du fylder 46 år.
Du skal kontakte sygeplejerskerne inden planlægning af behandlingen, hvis:
- Der har været komplikationer i forbindelse med din graviditet/fødsel.
- Du har haft forhøjet blodtryk eller svangerskabsforgiftning i forbindelse med din graviditet/fødsel.
- Du har fået lavet keglesnit.
- Der har været andre komplikationer i dit underliv, siden vi har set dig sidst.