Hvad er atrieflimren?

Atrieflimren eller forkammerflimren er den hyppigste form for hjerterytmeforstyrrelse hos voksne. Ved atrieflimren er din normale hjerterytme afløst af en hurtig, uregelmæssig sammentrækning af hjertets forkamre.

Atrieflimren er en kronisk sygdom, som enten forekommer i anfald eller kan være permanent tilstede i hjertet. 

Symptomerne opleves forskelligt, men de mest almindelige er fornemmelse af uro i brystet/hjertebanken, åndenød, træthed, brystsmerter og svimmelhed. Nogle mennesker oplever kun få eller ingen symptomer, og sygdommen opdages tilfældigt hos lægen.

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Er atrieflimren farligt?

Som udgangspunkt er atrieflimren en godartet og ufarlig hjerterytmeforstyrrelse, så længe du får den rette behandling. Symptomerne kan være generende og begrænse dine udfoldelser, men kan dæmpes med medicin.

Ved atrieflimren trækker hjertets forkamre sig ikke ordentligt sammen. Derfor kan der opstå små klumper af blod i forkamrene. Der er risiko for, at disse små blodklumper føres med blodstrømmen og sætter sig fast som blodpropper i hjernen.

Blodpropper i hjernen kan og skal forebygges. De fleste patienter vil derfor have behov for livslang blodfortyndende behandling.

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.

Kan atrieflimren helbredes?

Atrieflimren kan ikke helbredes. Det er en kronisk sygdom, der forekommer lejlighedsvist og i anfald i starten, men som oftest med tiden bliver permanent.

Det vigtigste er at tage stilling til, hvilken blodfortyndende behandling du skal have. Den øvrige behandling retter sig mod symptomer og livskvalitet. Man kan sagtens få et langt og godt liv med atrieflimren, men det kræver oftest livslang medicin.

Gå ind på adressen øverst i denne vejledning for at se videoen.


Forbered dig til behandlingen


Om behandlingen


Mere information


Kontakt

Gå direkte til:

Direkte link til denne side:
hemidt.dk/584149

Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.