Hvad er hjertesvigt?
Flere end 100.000 mennesker i Danmark lever med diagnosen "hjertesvigt". Den er typisk fundet efter en ultralydsskanning af hjertet, som har vist, at hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kredsløbet er forringet.
Den nedsatte pumpekraft kan give symptomer som:
- åndenød
- væskeophobning i ben og mave
- træthed
- nedsat evne til fysisk aktivitet
Symptomer, som alle kan lindres af den medicinske behandling.
Årsager til hjertesvigt
Årsagen til hjertesvigt kan være meget forskellige. De hjertemæssige sammenhænge er ofte:
- skade på hjertet efter blodprop og åreforkalkning
- forhøjet blodtryk
- sygdom i hjerteklapperne
- sygdom i hjertets muskulatur
- problemer med hjerterytmen
Andre årsager kan være:
- blodmangel
- infektion
- stofskiftesygdom
- andet
De seneste år er der gjort store fremskridt i den medicinske behandling af sygdommen. Resultater, som letter symptomer, fordrer den enkeltes livskvalitet, forebygger indlæggelser samt forværring i sygdommen.
Indsatsen i hjertesvigtklinikkerne rundt om i landet har stor betydning for fremskridtene.