Vi anbefaler behandling med en creme ved navn Aldara, som også bruges til behandling af kønsvorter.
Du skal smøre det angrebne område:
- 1 gang ugentligt i 4 uger
- 2 gange ugentligt i 4 uger
- 3 gange ugentligt i 8 uger
Cremen skal vaskes af efter 6-8 timer for at undgå en kraftig reaktion. Cremen kan nemlig give smerter, sår og eventuelt influenzalignende symptomer.
Vask dine hænder grundigt efter påsmøring.
Behandlingen med Aldara er meget effektiv, så vi vil gerne, at du holder ud og gennemfører behandlingen. Kroppen vænner sig ofte til cremen, så den tåles bedre efter de første par ugers behandling.
Hvis generne mod forventning skulle forværres, må du gerne kontakte Kvindeklinikken på tlf. 78 44 58 67. Vi har telefontid fra kl. 9.00-15.00 på hverdage.
Det er også en god idé at smøre med en fedtcreme om morgenen for at styrke huden. Det kan for eksempel være Dr. Warming, Locobase eller Decubal, der alle kan købes på apoteket.