Hent dit blodsukkerapparat i Kvindeklinikken
Inden din første kontrol skal du hente et blodsukkerapparat og begynde at måle dit blodsukker. Jo flere målinger du når at lave, før du møder diabetesteamet, desto bedre kan vi tilpasse din behandling allerede ved dit første besøg.
Du henter apparatet på Regionshospitalet Viborg, Kvindeklinikken. Gå til indgang C, etage 8.
Klinikken er åben på hverdage kl. 8–15.
Henvend dig i skranken – scan ikke dit sygesikringsbevis
Når du ankommer, skal du gå direkte hen til sekretæren ved skranken. Du behøver ikke scanne dit sygesikringsbevis. Sekretæren udleverer dit udstyr til blodsukkermåling.
Bestil tid til blodprøve på booking.rm.dk
Inden dit første besøg i Kvindeklinikken skal du have taget en blodprøve.
Blodprøven er et langtidsblodsukker, der viser dit gennemsnitlige blodsukkerniveau over de seneste 8 til 12 uger.
Blodprøven kan evt. bookes samme dag, som du henter dit udstyr til blodsukkermåling. Så kan du få taget blodprøven, når du alligevel er på hospitalet.
Bestil en tid på booking.rm.dk.