Du skal lave en urinprøve, når du møder til undersøgelsen. Vi undersøger din urinprøve for tegn på blærebetændelse. Hvis vi finder tegn på dette, kan undersøgelsen blive udsat til en anden dag.
Om undersøgelsen
Ved undersøgelsen fører vi et kikkertinstrument gennem dit urinrør. Urinrøret bliver bedøvet med lokalbedøvende gel, så du mærker ingen smerte.
Undersøgelsens formål er at finde en mulig forklaring på dine gener, for eksempel hvis du har hyppige blærebetændelser.
Blæren bliver skyllet med klar væske, hvilket kan give trang til vandladning.
Efter undersøgelsen
Du får svar på undersøgelsen med det samme
Når du kommer hjem
Det er normalt at have svie ved vandladning og en smule blod i urinen det første døgn
Det er vigtigt, at du drikker 1½ - 2 liter væske det første døgn efter undersøgelsen for at undgå blærebetændelse.
Drik gerne tranebærsaft, da det har en forebyggende effekt mod blærebetændelse.
Du skal kontakte din egen læge, hvis du får:
svie ved vandladning ud over det første døgn
feber
Ring til Kvindeklinikken på tlf. 7844 5867, hvis du har spørgsmål indenfor det første døgn.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Tlf. 78 44 57 80 Telefontid på hverdag fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/574524
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.