Til hver behandling skal du medbringe en urinprøve, som højst er 2 timer gammel
Om behandlingen
Blærelidelser kan skyldes, at det naturlige beskyttelseslag i blærens slimhinde er ødelagt. Det kan forårsage stærke smerter, sammentrækninger af blæren og betændelse i blæren.
Ialuril og Gepan danner et beskyttende lag på slimhinden i blæren, hvilket medfører, at irritationen i blæren i mange tilfælde kan forsvinde eller mindskes.
Du skal have tålmodighed med behandlingen, og der kan ofte gå lang tid, før en behandling virker. Nogle patienter mærker dog en forbedring med det samme.
Ved behandlingens start føres et tyndt kateter op i blæren, som tømmer blæren for urin.
Herefter sprøjtes Ialuril eller Gepan op i blæren. Kateteret fjernes, og væsken efterlades i blæren så længe som muligt – mindst 30 minutter.
Blæren tømmes efterfølgende ved, at du lader vandet almindeligt.
Behandlingen omfatter 4 skylninger med 1 uge imellem. Herefter er der individuel behandling.
Ialuril og Gepan er lokale behandlinger uden væsentlige bivirkninger. Dog kan der udvikles allergi overfor stofferne.
Vær opmærksom på
Det kan være en god idé at notere dine symptomer i det skema, du får udleveret i Klinik for Vandladningsproblemer.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Tlf. 78 44 57 80 Telefontid på hverdag fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/696075
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.