Børn født i uge 35 eller 36

Dit barn har brug for at få mad tidligt, fordi barnet kan have mindre fedtdepoter og sukkerdepoter. Det har altså slet ikke eller kun en lille madpakke med.

Dit barn får tilbudt amning, men også ekstra mælk på enten en lille kop eller en sonde.

Blodsukkerkontrol 

Dit barn får kontrolleret blodsukker de første timer efter fødslen. Det foregår ved et lille prik i hælen. I får svar med det samme.

Barnet skal mindst have målt blodsukker 2 gange. Hvis blodsukkeret er for lavt, vejleder personalet jer i, hvad der skal ske.

For børn der er født med lav fødselsvægt eller op til et par uger før tid, kan det være forskelligt, hvor klar hjernen er, når de fødes. Vi ved, at hjernen er modnet mindre end ved terminstidspunktet, hvis barnet fødes før tid.

Ved nogle børn med lav fødselsvægt har børnene ikke taget på som forventet til sidst i graviditeten. På grund af det kan hjernen mangle modenhed.

Hvis hjernen ikke er modnet fuldstændigt, vil dit barn måske sove de fleste af døgnets timer og har ikke så mange vågne perioder. Det betyder, at det vil komme mindre til brystet eller spise af flaske.

Det betyder også, at dit barn hurtigere kan falde i søvn under måltidet, selv om barnet ikke er mæt. Det kan også betyde, at dit barn sutter svagere på brystet eller flasken.

Dit barns hjerne modnes under søvn. Derfor er det vigtigt at forsøge at undgå at vække barnet.

Når dit barn er sultent eller føler ubehag, kan barnets signaler være svagere. Derfor skal I bruge den første tid på at lære signalerne at kende. Få gerne personalet til at hjælpe jer med at se signalerne.

Dit barn kan have brug for mere tid til at lære at spise ved brystet eller på flaske. Det kan tage fra få dage til flere uger og kræver god tålmodighed. 

Langt de fleste børn der er født for tidligt har brug for ekstra mælk den første tid, det kalder vi "eftermad". Eftermad kan gives på en plastikkop eller på en sonde. 

Når dit barn får mælk på en sonde, kan barnet sove, mens mælken gives. Hvis dit barn viser tegn til at være sulten, skal du tilbyde bryst eller flaske.

Når dit barn får flere kræfter til at spise selv, får barnet mindre mælk i sonden og spiser så gradvist mere og mere mælk på bryst eller flaske.

Du bliver lært op i selv at give barnet mælk på sonde, når du er tryg ved det.

BEMÆRK! Inden der gives mælk på sonden, skal du tjekke, at sonden ligger korrekt hver gang. Det gør du ved at tjekke markeringen med tusch. Er du i tvivl, skal du kontakte personalet.

En nyfødt, der ikke selv har kræfter til at spise (fx på grund af for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller anden sygdom) eller har behov for støtte til vejrtrækningen, får lagt en ernæringssonde. En ernæringssonde er en meget tynd og blød plastslange, der lægges gennem barnets næse og ned i mavesækken.

Det er nemlig meget vigtigt, at det sikres, at den nyfødte får tilstrækkelig med ernæring til at kunne opretholde et normalt blodsukker. Ubehandlede lave blodsukre hos nyfødte kan være en farlig tilstand med stor risiko for varige mén.

Risiko ved anlæggelse af sonden

Der er desværre ingen procedurer eller behandlinger, hvor risikoen for utilsigtede hændelser er 0 procent. Det gælder også brugen af ernæringssonder.

Anlæggelse og kontrol af en ernæringssonde er en procedure, der udføres mange gange dagligt på alle landets afdelinger for nyfødte. Den udføres efter grundig oplæring og i henhold til gældende retningslinjer.

Vi oplever stort set aldrig, at ernæringssonden er fejlplaceret hverken ved anlæggelse eller efterfølgende brug, og vi betragter det som en meget sikker og nødvendig procedure.

Risikoen ved at lade være med at bruge ernæringssonder (lave blodsukre og dårlig ernæring) er langt større end den meget lille risiko, der er forbundet med anlæggelse og brug af ernæringssonder.

Amning er en proces, der kan tage tid, og for nogle børn starter rejsen ikke med det samme. Tænk på amning som en rejse gennem mælkevejen.

Starten på rejsen
Nogle børn har brug for lidt ekstra tid til at komme i gang. De kan være trætte, små eller have brug for støtte til at finde rytmen. Det er helt normalt.

De første skridt
I begyndelsen kan barnet nøjes med at ligge ved brystet, mærke hud mod hud og øve sig i at sutte lidt ad gangen. Disse små øjeblikke er vigtige, da de hjælper barnet med at lære.

Langsom fremgang
Som dagene går, bliver barnet stærkere og mere vant til brystet. Måske får det lidt mælk, måske det bare øver sig. Det er en del af rejsen.

Endedestinationen er fuld amning
For de fleste børn lykkes det til sidst at amme helt. Det kræver tålmodighed, støtte og tid, men rejsen gennem mælkevejen er unik for hvert barn.

Husk:

• Hud mod hud-kontakt og hyppige forsøg er nøglen
• Spørg personalet om hjælp og vejledning undervejs
• Det er normalt, at vejen er forskellig fra barn til barn

Dit barns behov for mad ændres, og derfor vil personalet hver dag lægge en plan for det næste døgn sammen med jer.

Dit barn har brug for hjælp til at holde varmen, fordi barnet vejer mindre og har mindre maddepoter med fra fødslen.

Når dit barn har den rette temperatur vil barnet bruge mælken til at vokse, og ikke til at holde varmen.

Den bedste måde du kan holde dit barn varmt på er, at I ligger så meget hud-mod-hud som muligt.

Når dit barn ligger i vuggen, har det brug for:

• 2 lag tætsiddende tøj
• evt. bodystocking med uld
• en hue

Du skal hjælpe dit barn til at holde arme og ben tæt til kroppen, både når det ligger hud-mod-hud, spiser, pusles og sover i vuggen.

Dit barn er mere tryg, når du putter barnet op ad den ene side af vuggen, med fødderne ned mod bunden.

Når dit barn ligger hos dig, er det en god ide, at barnet ligger på siden, med ben og arme ind mod kroppen. Du skal hjælpe dit barn med at blive i denne stilling med dine hænder eller med hjælp af en pude.

Når du pusler dit barn, er det en god ide, at dit barn ligger på siden. Du kan lægge en hånd over dit barns overkrop, for at hjælpe til at skabe tryghed.

Hvis du ønsker at amme dit barn, får du brug for at malke ud, for at starte din produktion af brystmælk.

Du skal malke ud med hånden kort efter fødslen, og efter et døgn skal du bruge en brystpumpe i stedet for. 

Når dit barn er født lidt for tidligt eller med lav fødselsvægt, har det brug for ekstra støtte til at få den næring, det har brug for.

Din mælk indeholder alle de næringsstoffer og antistoffer, som hjælper barnet med at vokse og styrke immunforsvaret.

I starten kan det føles som om, at der næsten ikke kommer noget ud. Det er helt normalt. Det, der kommer i de første 48 timer, kaldes råmælk (colostrum), og det er meget værdifuldt.

Hvorfor er det nødvendigt udmalke? 

• Den vigtige råmælk: Den indeholder høje koncentrationer af antistoffer og næringsstoffer, som beskytter mod infektion og hjælper barnet med at komme godt fra start. Selv få dråber råmælk er vigtige og kan gives til barnet med en lille sprøjte.

• Stimulerer mælkeproduktionen: De første dage er afgørende for at få gang i produktionen. Hver gang du udmalker, sender du signal til kroppen om at lave mere mælk.

• Barnet kan ikke sutte nok selv: For tidligt fødte børn eller nyfødte med lav fødselsvægt bliver hurtigt trætte og har ofte ikke kræfter til at tømme brystet selv. Udmalkning sikrer, at barnet får den mælk, det har brug for.

• Din mælkeproduktion skal stimuleres: Når barnet ikke sutter nok, får kroppen ikke signal om at lave mere mælk. Ved at udmalke, hjælper du med at opbygge og vedligeholde din mælkeproduktion.

• Forebygger fald i produktionen: Hvis brystet ikke bliver tømt, kan produktionen hurtigt gå ned, og det bliver sværere at få nok mælk senere.

Hvor ofte skal du udmalke?

Det er bedst at udmalke hyppigt – gerne 7 gange i døgnet – for at efterligne den rytme, som barnet normalt ville have ved brystet.

Personalet introducerer dig til en elektrisk brystpumpe. Spørg gerne om hjælp, hvis teknik eller udstyr giver problemer.

Vi ved, at det kan være hårdt at være klar til måltid hver 3. time, og trætheden begynder for alvor at melde sig.

Selv om I føler, at I kører i ring i måltiderne, skal I huske på at jeres barn modner i disse dage. Det er vigtigt, at vi stadig holder fast i, at det er helt ok, at jeres barn sover meget. Det er under søvnen barnet modner mest.

Snak sammen om, hvad der giver jer overskud? Måske I kan gøre små ting, der kan løfte overskuddet.

Jeres nyfødte barn er indlagt, og I står nu i en situation, som I ikke har forudset og derfor heller ikke er forberedte på. Derfor kan spørgsmål om økonomi og barsel komme lidt overraskende.

For at I kan koncentrere jer fuldt ud om pasning og pleje af jeres lille ny, er det vigtigt, at I hurtigt får styr på disse forhold.

I får blanketter med fra afsnittet, der dokumenterer den forlængede indlæggelsestid.

I kan komme hjem fra hospitalet når dit barn selv kan spise al sin mad og tager på i vægt. Dit barn skal selv kunne holde varmen, og du skal være tryg ved hvilke signaler dit barn giver dig.

Det kan være en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det kan tage tid og kræfter at vænne sig til den nye situation.

Det kan desuden være svært for venner og familie at forstå, hvilken omvæltning I har været igennem. Det er i en sådan situation, at det kan være en hjælp at vurdere, hvem I evt. kan få hjælp af og til hvad. 

Det kan være nødvendigt at skære ned på antallet af besøgende for at bevare overskuddet til den lille ny.

Giv altid dit barn den støtte, der er nødvendig for at kunne holde kroppen samlet og få hænderne til ansigtet. Så kan barnet mærke sig selv og finde ro.

Gode råd:

• Placér barnet i siden eller i fodenden af liften frem for i midten, og lav eventuelt en lille rede til barnet 
• Saml og bøj benene, så barnet møder modstand og ikke ligger med strakte ben
• Støt barnets skuldre med dynen, så barnet kan få hænderne til ansigtet
• Læg skiftevis barnets hoved i midtstilling og drejet til højre og venstre 
• Vær generelt opmærksom på at støtte barnets hoved, så det ikke er bagoverbøjet hele tiden
• Svøb gerne barnet tæt i dynen, uden barnet får det for varmt

Du skal være opmærksom på, om dit barn reagerer når det udsættes for mange indtryk. Dit barn kan reagere både imens I er blandt mange mennesker eller først senere på dagen eller natten.

I må prøve jer frem, og se hvordan jeres barn reagerer.

Hvis dit barn reagerer på situationer med mange indtryk, skal du forsøge at fjerne indtrykkene noget tid. 

Tegn på, at dit barn reagerer på mange indtryk:

• græder
• mere kropslig uro
• svært ved at koncentrere sig ved måltider
• svært ved at falde i søvn
• mange opvågninger

Tegnene kan være gode at lægge mærke til helt op til dit barn er startet i skole.

Sådan gør du:

• Støt dit barn ind i fosterstilling, og brug en bæreslynge, som netop får barnet til at ligge i fosterstilling
• Bestræb dig på, at dine bevægelser er rolige og harmoniske, når du håndterer barnet
• Faste tryk er mere behagelige end lette berøringer
• Gyng eller vug dit barn i rytmiske bevægelser (sæt dig eventuelt i en gyngestol med barnet, hvis du har mulighed)

For tidligt fødte børn og børn med lav fødselsvægt har generelt mange presselyde, der ikke nødvendigvis skyldes besvær med at komme af med afføringen. Lydene aftager efterhånden, som barnet bliver ældre.

Brystbørn

Børn, der har fået bryst, kan have hyppige afføringer måske ved hvert bleskift. Børn, der er over 4 uger og har fået bryst, kan også opleve at have få afføringer med op til 10 dages mellemrum.

Flaskebørn på modermælkserstatning

Børn som har fået flaske med modermækserstatning bør have afføring cirka 1 gang i døgnet.

Afføringen er normal, når den er gul og grødet. Den kan blive grønlig ved mavekneb eller hvis der går lang tid mellem hver afføring.

Hvis barnet har problemer med at få fast afføring, kan barnet få tilskud af for eksempel Laktulose eller Movicol. Få hjælp og rådgivning af jeres egen læge eller sundhedsplejerske.

Derfor har dit barn brug for tilskud

D-vitamin

D-vitamin hjælper kroppen med at optage kalk. Det er vigtigt for udviklingen af barnets knogler, tænder og muskler.

Alle børn skal som udgangspunkt have D-vitamin fra 2-ugersalderen – også børn, der er født til tiden.

Jern

Jern er vigtigt, når kroppen skal danne røde blodlegemer, som transporterer ilt rundt i kroppen. Jern har også betydning for barnets vækst og hjernens udvikling.

Børn, der er født for tidligt, har et mindre jerndepot ved fødslen og vokser hurtigt. Derfor har alle børn, der er født før uge 37+0, brug for jerntilskud.

Sådan giver du D-vitamin

Start, når dit barn er 2 uger gammelt.

Dit barn skal have 10 mikrogram D-vitamin (400 IE) hver dag, indtil barnet fylder 4 år.

Hvis du bruger Apovit D-vitamindråber med 10 mikrogram i 5 dråber, skal du give 5 dråber dagligt. Andre produkter kan have en anden styrke. Se derfor altid på emballagen, hvor mange dråber der svarer til 10 mikrogram. Brug ikke automatisk samme antal dråber, hvis du skifter produkt.

Giv D-vitamin sammen med et måltid. Giv det ikke samtidig med anden medicin.

Fra barnet fylder 4 år, anbefales 5-10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret fra oktober til april.

Hvis dit barn får modermælkserstatning

Dit barn skal ikke have ekstra D-vitamin i den periode, hvor begge disse forhold er opfyldt:

• Barnet drikker mindst 800 ml modermælkserstatning i døgnet.
• Modermælkserstatningen indeholder mindst 1,3 mikrogram D-vitamin pr. 100 ml færdig blanding.

Du kan se indholdet af D-vitamin på emballagen. Hvis barnet senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning i døgnet, skal du begynde at give D-vitamin igen.

Spørg sundhedsplejersken, hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn skal have D-vitamindråber.

Sådan giver du jerntilskud

Start, når dit barn er 2 uger gammelt.

Det betyder 2 uger efter barnets faktiske fødselsdato. Man korrigerer ikke for, at barnet er født før termin.

Som udgangspunkt skal barnet have cirka 8 mg jern dagligt. Jerndråber findes i forskellige styrker, og den rigtige mængde i dråber eller ml afhænger derfor af det præparat, barnet får.

Giv den dosis, der står på apotekets etiket eller i den plan, I har fået af hospitalet. Skift ikke præparat eller dosis uden at tale med hospitalet, sundhedsplejersken eller lægen.

Jern optages bedst, når det gives mellem to måltider. Hvis det er svært at få til at passe, må jernet også gerne gives sammen med et måltid. Giv ikke jerntilskud samtidig med anden medicin.

Hvor længe skal dit barn have jern?

• Børn født før uge 37+0 skal have jerntilskud, indtil de er 6 måneder gamle.

Alderen regnes fra barnets faktiske fødselsdato og ikke fra terminsdatoen.

Hvis dit barn får modermælkserstatning

Hvis mere end halvdelen af den mælk, dit barn får i løbet af et døgn, er jernberiget modermælkserstatning, skal barnet som udgangspunkt have en halv dosis jern. Det svarer til cirka 4 mg jern dagligt.

Tal med sundhedsplejersken, lægen eller afdelingen, før du ændrer dosis. Det er især vigtigt, hvis barnets ernæring ændrer sig fra mest modermælk til mest modermælkserstatning – eller omvendt.

Vær opmærksom på

Jerntilskud kan gøre barnets afføring mørkere eller grønlig. Det er normalt og ikke farligt.

Nogle børn kan få træg mave eller ubehag i maven. Kontakt sundhedsplejersken, hvis barnet virker generet, eller hvis du er i tvivl.

Giv aldrig mere jern end anbefalet, og opbevar altid jerndråber utilgængeligt for børn.

Du skal kontakte din sundhedsplejerske, hvis dit barn får træg mave af jerndråberne eller får ondt i maven af D-vitaminerne.

Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.

Få telefonen til at læse en side op.

rm.dk/hjaelp (dansk)

rm.dk/help (engelsk - english)