Vi har vurderet, at der er en lille risiko for, at dit barn kan udvikle en infektion. Personalet fortæller jer, hvor længe de vurderer I skal blive på hospitalet.
Hvis I anbefales at blive på hospitalet, skal I blive på hospitalet 24-48 timer, så vi kan hjælpe jer med at observere barnet.
Vær opmærksom på
GBS (Gruppe B Streptokokker) er en bakterie, som mange kvinder har, og som er en del af den normale flora i underlivet.
Hos et nyfødt barn kan GBS dog give en alvorlig infektion, som i nogle tilfælde udvikler sig hurtigt – og som skal behandles med antibiotika.
Dit barn har en lidt større risiko, hvis du har haft:
Gruppe B Streptokokker (GBS) i dit tis under graviditeten.
Feber under fødslen.
Fostervand, der gået mere end 18 timer inden fødslen.
Født et barn med infektion med alvorlig infektion tidligere.
Dit barn har på samme måde en lidt større risiko, hvis barnet er født før graviditetsuge 37.
Hvis du er I risikogruppe, vil jordemoderen muligvis pode dig i skeden under fødslen. Podningen viser, om du har gruppe B streptokokker i skeden.
Podningen kan bruges til at vurdere, om du skal have antibiotika under fødslen, eller om det ikke er nødvendigt.
Podningen har også betydning for, om I kan tage hjem efter fødslen.
Du får svar på podningen, inden du forlader Fødeafsnittet.
Om behandlingen
Personalet observerer barnet døgnet rundt. Du skal kalde på personalet, når du pusler dit barn, så dit barn ikke forstyrres i sin søvn.
Du skal kalde én gang i hver vagt. Det vil sige dag, aften og nat eller hvis følgende symptomer opstår.
Nedenfor er en liste over tegn/symptomer. Disse symptomer kan dog også være tegn på andet end infektion.
Feber, lav kropstemperatur (normal temperatur er 36,5-37,5 grader).
Besværet vejrtrækning (hurtig vejrtrækning med mere end 60 gange i minuttet eller med lyd ved vejrtrækning).
Aktivitet: Sløv, slap, irritabel, pirrelig.
Hud: Bleghed eller store knopper med gul i midten.
Kramper, sitren m.v.
Er du i tvivl om, hvordan dit barn har det, skal du kontakte personalet eller afsnittet.
Hos nogle børn tager vi en rutinemæssig blodprøve for at se, om der er tegn til infektion.
Blodprøven tages ved et prik i hælen. Dit barn kan ammes eller få sukkervand imens.
Personalet holder øje med svaret. Hvis blodprøven viser tegn til infektion, bliver dit barn tilset af en børnelæge.
Mens I er indlagt på hospitalet, skal dit barn observeres af personalet både dag, aften og nat.
Du skal kalde på personalet, når du pusler dit barn, så dit barn ikke skal forstyrres i sin søvn.
Hos nogle børn tager vi rutinemæssigt en blodprøve for at se, om der er tegn til infektion. Blodprøven tages ved et prik i hælen, og barnet kan ammes eller få sukkervand imens.
Hvis dit barn eller blodprøven viser tegn til infektion, bliver barnet tilset af en børnelæge.
Når du kommer hjem
I sjældne tilfælde opstår infektionen først, når I kommer hjem.
Hvis dit barn bliver syg indenfor de første tre måneder efter fødslen, skal du kontakte din læge eller vagtlæge.
Du skal fortælle lægen, at dit barn var indlagt efter fødslen og blev observeret for infektion med Gruppe B streptokokker.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Kontakt Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende, hvis du har spørgsmål indenfor den første uge. Herefter skal du kontakte din sundhedsplejerske.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/645927
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.