Du har tidligere fået lavet kejsersnit, og skal derfor sammen med din jordemoder og eventuelt en fødselslæge tage stilling til hvilken fødselsmåde, der er bedst for dig og dit barn.

Hvis du kun har fået lavet kejsersnit en gang tidligere, anbefaler vi oftest at du føder almindeligt. Vi vil tale med dig om de risici, fordele og ulemper, der er ved at føde almindeligt efter tidligere at have fået lavet kejsersnit. Dette vil foregå ved dit første jordemoderbesøg omkring 14. til 16. graviditetsuge.

Hvis du har fået lavet kejsersnit to gange tidligere, anbefaler vi dig at få lavet kejsersnit igen. 

Der kan være fordele og ulemper både ved at føde almindeligt og ved at få lavet kejsersnit igen. 

Har du tidligere fået lavet kejsersnit, har du ved din næste fødsel cirka 75 procent chance for at føde almindeligt.

Hvis du har født almindeligt, efter at have fået lavet et kejsersnit, er der 90 procent chance for at gennemføre en almindelig fødsel.

Efter et kejsersnit er arret i din livmoder svagere end resten af livmoderen. Derfor er der en lille risiko (0,5 procent) for, at din livmoder kan briste under en almindelig fødsel. Risikoen er større, hvis der er gået mindre end 2 år mellem dine graviditeter.

Bristningen sker ikke uden veer. Hvis livmoderen brister, kan det være alvorligt for dig og dit barn. Derfor bliver dit barn overvåget med hjertelydskurve gennem hele fødslen. Der bliver lavet et akut kejsersnit, hvis der er mistanke om, at livmoderen er ved at briste.

Vi fraråder hjemmefødsel. I enkelte tilfælde fraråder vi også fødsel i badekar, hvis det ikke er muligt at overvåge barnets hjertelydskurve af forskellige årsager.

Hvis din fødsel skal sættes i gang, vurderer vi, om din livmoderhals er afkortet, og om din livmodermund er klar til, at vi prikker hul på fosterhinderne, så fostervandet kan gå.

Hvis din livmoderhals og livmodermund ikke er klar til, at vi kan prikke hul på fosterhinderne, sætter vi din fødsel i gang med et ballonkateter. Et ballonkateter fungerer ved, at en vandballon skal udvide din livmodermund, så vi kan prikke hul på fosterhinderne.

Der kan ikke gives piller til at modne, når du tidligere har fået lavet kejsersnit, da der så er øget risiko for, at dit ar brister.

Hvis du vælger at få et planlagt kejsersnit, vil det oftest blive lavet omkring graviditetsuge 39.

Hvis din fødsel går i gang inden det planlagte kejsersnit, vil du sammen med en fødselslæge beslutte om, du ønsker at fortsætte fødslen eller få lavet et kejsersnit.

Det er vigtigt, at du kender til komplikationerne, der kan opstå ved et kejsersnit, inden du træffer et valg om din fødsel.

Et kejsersnit er oftest en ukompliceret operation. Der er dog altid en risiko for at få en infektion under en operation.

De hyppigste komplikationer ved kejsersnit er blærebetændelse eller betændelse i operationssåret. Blærebetændelse forsvinder som regel hurtigt med medicinsk behandling. Betændelse i operationssåret kan betyde, at såret må åbnes igen.

Der er også en risiko for skader på tarme og urinveje (1-5 procent).

Man mister i gennemsnit lidt mere blod ved et kejsersnit end ved en normal fødsel, og der kan være en let øget risiko for alvorlige komplikationer ved senere graviditeter.

Helingsprocessen er ofte længere ved et kejsersnit end ved en normal fødsel. Du kan opleve flere smerter, og mælken kan være længere tid om at løbe til.