Det kan dreje sig om, at du i en tidligere graviditet har haft alvorlig svangerskabsforgiftning (præeklampsi) eller har født et barn med meget lav fødselsvægt.
Vi anbefaler også Hjertemagnyl til gravide med kroniske sygdomme fra før graviditeten. Det kan være forhøjet blodtryk, diabetes, kronisk nyresygdom eller hvis du er blevet gravid ved hjælp af ægdonation.
Vi vil også gerne tale med dig om muligheden for behandling med Hjertemagnyl, hvis du i din graviditet opfylder mere end 1 af nedenstående punkter:
- Tidligere svangerskabsforgiftning med lette symptomer
- Overvægt med BMI over eller lig med 30, da du blev gravid
- Venter tvillinger
- Venter dit første barn
- Du er 40 år eller ældre
- Mere end 10 år siden sidste fødsel
Du får tilsendt en tid til en telefonsamtale med en læge efter din 1. trimesterskanning, hvor du får mere information.