Forløbet efter første graviditetsbesøg hos egen læge
Gå direkte til:
Forløbet efter første graviditetsbesøg hos egen læge
Vær opmærksom på
Du får en vandrejournal til dit første lægebesøg. Du skal medbringe vandrejournalen til alle undersøgelser i graviditeten.
Videre forløb
Du tilbydes tre undersøgelser hos din egen læge i graviditeten og flere, hvis du har brug for det.
Du skal selv bestille tid til lægeundersøgelse i graviditetsuge 25 og 32.
Din egen læge sender dine oplysninger videre til hospitalet.
Du får herefter en tid til 1. trimesterskanning, når du er mellem 11. og 13. graviditetsuge. Undersøgelsen foregår enten i Kvindeklinikken på regionshospitalet i Viborg eller i Silkeborg.
Du/I kan læse mere om skanninger og undersøgelser af det ufødte barn i pjece fra Sundhedsstyrelsen, som findes på 6 sprog: Dansk, arabisk, engelsk, farsi, polsk og somali:
Du får en tid til første jordemoderbesøg i den jordemoderklinik, der ligger i dit nærområde. Besøget ligger i din graviditetsuge 14-16.
Vi har jordemoderklinikker i Bjerringbro, Møldrup, Silkeborg, Skive og Viborg.
I graviditeten får du tilbudt det antal jordemoderundersøgelser, som du og din jordemoder vurderer, der er behov for.
Hvis du ikke har fået en tid til første jordemoderbesøg i E-boks indenfor en til to uger efter første lægebesøg, skal du kontakte Jordemoderklinikken i Viborg.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Ring til Jordemoderklinikken i Viborg, hvis du har spørgsmål.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/631972
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.