Formålet med dagens undersøgelse er, at opklare hvor alvorlige celleforandringerne er og tilbyde dig den rette behandling.
Menstruation er ingen hindring for undersøgelsen
Om undersøgelsen
Livmoderhalsen undersøges med et forstørrelsesglas, så det bliver muligt at vurdere, om der er tegn på celleforandringer.
Oftest er det nødvendigt, at tage små vævsprøver fra livmoderhalsen, hvilket for nogle kan gøre kortvarigt ondt.
Hvis der er taget prøver i forbindelse med undersøgelsen, aftaler vi, hvordan du får svar på prøverne.
Du kan tage hjem umiddelbart efter undersøgelsen
Når du kommer hjem
Det er normalt at have lette, murrende smerter de første dage efter undersøgelsen. Hvis du har behov for det, kan du tage smertestillende håndkøbsmedicin.
Det er også normalt at have blødning og øget udflåd de første dage efter undersøgelsen.
Så længe du bløder, skal du undgå:
Karbad, svømmehal og sø-/havbad
Undgå samleje (eller bruge kondom)
At bruge tampon. Brug i stedet hygiejnebind.
Videre forløb
Sammen med svaret på vævsprøverne giver vi dig en plan for ny kontrol eller behandling alt efter, hvor udbredte celleforandringerne er.
Behandlingen vil være en keglesnit-operation i lokalbedøvelse, hvor der fjernes et kegleformet stykke af livmoderhalsen
Normalt er behandlingen ingen hindring for, at du senere kan gennemføre en graviditet.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Du er velkommen til at kontakte Kvindeklinikken på hverdage mellem kl. 9 og 15 på telefon 7844 5867.
Tlf. 78 44 58 67
Ring til Kvindeklinikken fra kl. 9.00-15.00, hvis du har spørgsmål.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/580057
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.