Du bliver først ultralydsskannet, for at sikre, at din livmoder er stor nok til at behandlingen kan gennemføres.
Før behandlingen bedøver vi din livmoderhals og livmoder grundigt med lokalbedøvelse.
Herefter udvider vi din livmoderhalsen en lille smule, så Novasure-instrumentet kan føres op i livmoderen. Selve behandlingen varer højest 2 minutter.
Der er i forbindelse med behandlingen en lille risiko for betændelse i livmoderen.
I sjældne tilfælde kan der gå hul på livmoderen.
Vi anbefaler desuden, at du har en pårørende med, som kan ledsage dig hjem.
Når du kommer hjem
Når lokalbedøvelsen aftager, er det normalt at have kraftige menstruationssmerter.
Det første døgn efter behandlingen skal du fortsætte med at tage smertestillende medicin:
2 tabletter Pamol/Pinex á 500 mg - 4 gange i løbet af dagen
2 tabletter Ipren/Ibumetin á 200 mg - 3 gange i løbet af dagen
Det er vigtigt, at du tager den smertestillende medicin for at forebygge smerter.
Du kan i nogle dage efter behandlingen opleve lette menstruationssmerter.
Efter behandlingen er det normalt at have:
blødning de første dage
vandigt udflåd i op til 6 uger
Så længe du har blødning/udflåd, skal du undgå:
karbad, svømmehal, sø/havbad
samleje uden brug af kondom
tampon
Du skal søge læge, hvis du får:
Kraftigere blødning end din normale menstruation
Kraftige underlivssmerter
Feber
Ildelugtende udflåd
Hvis du oplever tegn på infektion i det første døgn efter indgrebet, skal du ringe til Kvindeklinikken på tlf. 78 44 58 67 på hverdage fra kl. 8.00-15.00. Efter kl. 15.00 skal du ringe til Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende på tlf. 78 44 25 00. Telefonen er åben døgnet rundt.
Hvis der er gået mere end 1 døgn, skal du kontakte din egen læge eller Lægevagten.
Du vil være i stand til at passe dit arbejde dagen efter behandlingen
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Ring til Kvindeklinikken fra kl. 9.00-15.00, hvis du har spørgsmål.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/596788
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.