Du skal selv sørge for transporten til og fra operationen.
Du må ikke selv køre bil i 24 timer efter operationen, fordi du stadig er påvirket af bedøvelsen. Husk at lave en aftale om, hvem der kan køre dig hjem.
Det er vigtigt, at du kan blive hentet, så snart du er klar til at komme hjem.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Det er vigtigt, at du overholder nedenstående fasteregler. Din operation bliver aflyst, hvis du ikke overholder fastereglerne.
Stop med at spise 6 timer før - stop med at drikke 2 timer før
Du må ikke spise eller drikke mælk eller juice med frugtkød, fx appelsinjuice, de sidste 6 timer før dit mødetidspunkt.
Du må drikke vand, saftevand, te og kaffe uden mælk indtil 2 timer før dit mødetidspunkt.
Drik gerne 2 glas sød saft 2 timer før dit mødetidspunkt. Saftevandet modvirker kvalme og utilpashed før og efter operationen. Hvis du har diabetes, skal du følge den aftale, du har lavet med personalet.
Husk: De sidste 2 timer før dit mødetidspunkt må du intet indtage. Du må heller ikke ryge, bruge e-cigaretter, skrå eller snus, og vi anbefaler at du heller ikke tygger tyggegummi.
Du skal ikke faste længere tid, end der står her. Hvis du faster for længe, kan du bl.a. blive dehydreret og opleve ubehag.
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Du skal tage et grundigt bad om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion. Du skal være særlig omhyggelig med at vaske dig i det område, hvor du skal opereres.
Børst også gerne tænder, smør dig ikke ind i creme på kroppen og brug heller ikke parfume.
Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen.
Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme.
Du skal have noget af dit eget tøj på under operationen. Det er derfor vigtigt, at dit tøj er rent og sidder løst, og at du har rene sko med. Joggingbukser, sandaler eller lignende er velegnede.
Der må ikke være metaldele på tøjet. Hvis du bruger bh, skal den være uden bøjle eller lukning af metal.
Tag en ren og varm trøje med, du kan have på, mens du venter.
Du kan eventuelt tage en bog, et blad, musik eller lignende med, hvis der bliver ventetid.
Ring til Kvindeklinikken fra kl. 9.00-15.00, hvis du har spørgsmål før operationen.
Efter operationen
Tlf. 78 44 25 00
Ring til Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende, hvis der opstår problemer efter operationen.
Du kan ringe til afsnittet det første døgn efter operationen. Herefter skal du ringe til din egen læge eller vagtlægen.
Ved spørgsmål til bedøvelsen
Tlf. 78 44 52 00
Ring til Bedøveklinikken på hverdage fra kl. 8.45-14.15, hvis du har spørgsmål til bedøvelsen.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/670570
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.