Nedsynkning i underlivet skyldes svaghed i skedevæggen, som gør, at tarm, blære eller livmoderhals/livmoder buler ind i skeden.
Generne kan afhjælpes ved at lægge en ring op, som er fremstillet af blød silikone.
Lokal hormonbehandling styrker slimhinderne i skeden og urinrøret.
I samråd med lægen kan du vælge imellem:
stikpiller, som du lægger op i skeden 2 gange om ugen
hormonring, som ligger i skeden i 3 måneder, og som skiftes, når du alligevel kommer til kontrol med den ring, du har mod din nedsynkning.
Lokal hormonbehandling giver øget udflåd, hvilket er helt normalt.
Når du kommer hjem
Hvis du får gener i form af:
trykken/smerter i underlivet
blødning fra skeden
ildelugtende udflåd
problemer med vandladning eller afføring
skal du forsøge at fjerne ringen og kontakte enten din egen læge eller Kvindeklinikken på telefon 7844 5867 imellem klokken 9 og 15.
Det er ikke nødvendigt at fjerne ringen ved samleje, men hvis den generer, kan du lære at tage den ud forinden og sætte den på plads bagefter.
Før du sætter ringen på plads igen, skal den vaskes med parfumefri sæbe og skylles i lunkent vand.
Videre forløb
Når du kommer til kontrol tages ringen ud, og du vil få lavet en gynækologisk undersøgelse for at sikre, at din slimhinde i skeden er fin og uden trykmærker fra ringen.
Hvis alt ser fint ud, og du er tilfreds med behandlingen, kan de efterfølgende kontroller foregå hos din egen læge.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Ring til Kvindeklinikken fra kl. 9.00-15.00, hvis du har spørgsmål.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/595963
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.