Efter fødslen kan du have smerter fra hævelse, bristninger eller hvis du er blevet syet. Du kan også opleve smerter, hvis du har fået kejsersnit.
Sådan virker medicinen
Paracetamol
Virksomme stoffer: Paracetamol
Kan også hedde: Pamol, pinex, panodil
Anvendelse: Pamol anvendes til behandling af svage smerter. Midlet virker smertestillende og febernedsættende.
Dosering: Sædvanligvis 1g. 3–4 gange i døgnet. (max dosis 1 g 4 gange dagligt).
Bivirkninger: Meget sjældne i normale doser.
Ibuprofen
Virksomme stoffer: Ibuprofen
Kan også hedde: Ibumetin, Ipren
Anvendelse: Ibumetin anvendes til behandling af svage smerter. Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Desuden virker midlet også mod reaktioner i væv omkring operationsstedet.
Dosering: Sædvanligvis 200–400 mg, 3–4 gange i døgnet.
Bivirkninger: Træthed, fordøjelsesbesvær, mavesmerter, blødning i mave-tarmkanalen, diarré, luft fra tarmen. Midlet kan fremkalde eller forværre mavesår.
Bør ikke anvendes:
Ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre.
Ved mavesår, frisk maveblødning eller ved en generel tendens til blødning.
Ved dårligt fungerende hjerte, lever eller nyrer eller ved stærkt forhøjet blodtryk.
Du kan du både Paracetamol og Ibuprofen, hvis du har smerter de første 3 dage efter fødslen.
Nedenfor ser du et skema med instruktion til, hvordan du skal tage pillerne. Tidspunkterne er vejledende. Det er blot vigtigt, at du fordeler medicinen over døgnet, så du er godt dækket og fri for smerter.
Paracetamol:
Kl. 6.00: 2 tabletter á 500 mg
Kl. 12.00: 2 tabletter á 500 mg
Kl. 18.00: 2 tabletter á 500 mg
Kl. 24.00: 2 tabletter á 500 mg
Ibuprofen:
Kl. 6.00: 2 tabletter á 200 mg
Kl. 12.00: 2 tabletter á 200 mg
Kl. 18.00: 2 tabletter á 200 mg
Kl. 24.00: 2 tabletter á 200 mg
Når du kommer hjem
Fire dage efter fødslen anbefaler vi, at du begynder at trappe ud af det smertestillende medicin.
Udtrapning af Ibuprofen
Du skal kun tage én tablet Ibuprofen af 200 mg ad gangen.
Hvis du oplever, at dine smerter stadig er godt dækket, kan du fjerne Ibuprofen kl. 14.00.
Når det går fint, kan du fjerne de sidste 2 piller.
Udtrapning af Paracetamol
Når du er trappet ud af Ibuprofen, skal du begynde at trappe ud af Paracetamol.
Du starter med at fjerne en dosis, så du tager medicinen tre gange om dagen. Derefter går du ned til to gange for til sidst at stoppe helt.
Hvis du oplever at den smertestillende behandling ikke er nok, skal du kontakte din egen læge.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Kontakt Afsnit for Kvindesygdomme og Barslende, hvis du har spørgsmål indenfor den første uge. Herefter skal du kontakte din sundhedsplejerske.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/645851
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.