Forhøjet blodtryk
Blodkarrene i kroppen trækker sig sammen, så den samme mængde blod skal presses igennem mere snævre kar. Derfor stiger blodtrykket. Det kan give hovedpine og synsforstyrrelser.
Hurtig og stør øgning af væske i kroppen
Væske fra blodkarrene trænger ud i vævet, typisk omkring ankler og fødder men også i ansigt og hænder.
Æggehvidestof i urinen
Det påvises i en urinprøve.
Cellerne i nyrerne bliver påvirket, så evnen til at holde på æggehvidestof sættes ned. Æggehvidestoffet udskilles derfor med urinen.
Ændringer i blodprøvesvar
Sværhedsgraden af svangerskabsforgiftningen kan blandt andet vurderes ud fra svar på blodprøver. Svarene giver et billede af leverens og nyrernes funktion og samtidig af blodets evne til at størkne.
Manglende trivsel hos barnet
Da moderkagen ikke fungerer optimalt, er det ikke sikkert, at barnet får den tilstrækkelige næring. Det kan for eksempel ses ved nedsat vækst hos barnet.
Alle ovenstående tilstande normaliseres efter fødslen.