Skemaet er en stor og vigtig hjælp for at forstå årsagerne til dine vandladningsproblemer. Det er også en hjælp til at finde den rigtige behandling. Det er derfor vigtigt, at du giver dig god tid til at udfylde skemaet omhyggeligt i 3 døgn. Start, når du står op om morgenen.
Her følger en trinfor trin-guide til, hvordan du udfylder skemaet, når du har printet det.
Sådan gør du
Målebæger: Hav et målebæger klar til at måle urinen. Det skal kunne rumme 500-1000 ml (kan købes i et supermarked eller på apoteket).
Skema og pen: Hav skemaet og en pen let tilgængelig
Varighed: Skemaet skal udfyldes i 3 sammenhængende døgn for at give os bedst indblik
Skriv ned, hvor meget du drikker i ml og hvornår
Husk alle former for væske – vand, kaffe, te, mælk, juice, suppe, alkohol m.v.
Tis i målebægeret, hver gang du går på toilettet
Aflæs mængden i ml og notér det i skemaet ud for tidspunktet
Hvis du har ufrivillig vandladning (inkontinens), sæt da et kryds i skemaet
Registrér vandladninger og væskeindtag både dag og nat
Det er vigtigt at markere, hvornår du står op og hvornår du går i seng, så lægen kan se dine natlige toiletbesøg
Du skal gennemgå skemaet for eventuelle mangler efter de 3 døgn
Husk at tage det udfyldte skema med til din aftale på hospitalet
Kontakt
Tlf. 78 44 57 80 Telefontid på hverdag fra kl. 8.00-13.00
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: hemidt.dk/1901725
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.