Symptomerne kan være:

• Jagende, skærende smerter
• Prikkende, stikkende fornemmelse
• Brændende fornemmelse
• Svie
• Fornemmelse af sår
• Smerter ved samleje

Symptomerne kan have psykiske og sociale følger samt give nedsat livsglæde og/eller nedsat sexlyst. Nogle oplever også bækkenbundssmerter eller andre smertetilstande.

Der er ikke er øget risiko for livstruende sygdom, og det smitter ikke.

Generne og konsekvenserne af generne kan dog være store. Nogle oplever gener af kronisk karaktér, men også ofte lindring af behandlingen.

Hos cirka halvdelen forsvinder generne af sig selv.

Unge kvinder oplever oftest vulvodyni som ubehag ved samleje, berøring, gynækologisk undersøgelse, tætsiddende tøj, cykling og ved indføring af tampon.

Ældre kvinder oplever oftest vulvodyni som vedvarende føleforstyrrelser og ubehag i vulva eller ved urinrøret uafhængig af samleje og berøring. Generne kan blive værre, hvis du sidder ned i længere tid.

Årsagen til vulvodyni er ikke kendt.

Nogle undersøgelser har vist, at der er et øget antal nerveender i området, der kan give øget følsomhed og smerter. Andre undersøgelser tyder på, at det centrale smertecenter i hjernen, der tager imod alle påvirkninger fra nerveenderne i kroppen, kan være blevet mere følsomt. Det betyder, at der kan opstå stærke smerter ved selv let berøring, fx berøring med en vatpind.

Der kan være udløsende faktorer, som tilbagevendende blærebetændelser, reaktioner mod lokale svampemidler, seksuelle problemstillinger eller beskadigelse af vævet i området.

Symptomerne kan også være del af mere generelle smertetilstande.

Det er vigtigt at udelukke andre årsager til smerter, fx hudsygdomme, infektioner, smerter i bækkenbunden, tørre slimhinder og lignende. Det kan derfor tage tid at stille diagnosen.

Udredningen indebærer oftest en gynækologisk undersøgelse, ultralydsscanning gennem skeden og kan afhængigt af lægens vurdering også indeholde for eksempel podninger og vævsprøver samt forsøg på behandlingstiltag af andre tilstande, før du får diagnosen.

Kvinder med vulvodyni kan være bange for at føde, men erfaringen siger, at det ikke er sværere for kvinder med vulvodyni at føde, og der er heller ikke flere komplikationer ved at føde.

Det ser ikke ud til, at vulvodyni bliver værre efter vaginal fødsel. Hvis du oplever forværring, skyldes det højst sandsynligt normale smerter efter fødslen, som forsvinder af sig selv eller efter behandling.

Nogle undersøgelser tyder på, at op mod halvdelen af kvinder med vulvodyni der føder vaginalt, oplever lindring af smerterne efter fødslen. Du kan
derfor enten forvente, at det bliver bedre, eller at du har smerter på samme niveau som før fødslen.

Vi anbefaler derfor som udgangspunkt vaginal fødsel fremfor kejsersnit.

Det betyder, at du skal:

• Undgå brug af sæber i vulvaområdet – også intimsæber. Brug rent vand. Undgå at vaske for meget.
• Undgå brug af parfumer i vasketøj og vaskeklude
• Bruge fedtcreme i vulvaområdet – minimum 80% fedt (der findes mange slags)
• Bruge silikonebaserede glidecremer eller mandelolie fremfor vandbaseret glidecreme ved sex eller fysisk aktivitet for at smøre og mindske friktion

Princippet i behandlingen er dæmpning af nervesignaler fra vulva. Derfor skal du:

• Smøre med lokalbedøvende gel eller salve Xylocain/Lidocain gel 2% 5 gange dagligt i 2 måneder efterfulgt af 5% salve 5 gange dagligt i 2 måneder
• Du kan også bruge salve 5% på et stykke vat ved skedeindgangen til natten i 4 måneder.

Behandlingen kan svie i starten.

Der er gode erfaringer med, at berøringsterapi kan mindske smerterne. Tanken er, at gentagene blid berøring af de smertefulde områder kan mindske
uhensigtsmæssige smertesignaler fra området til hjernen.

Du kan lave berøringsterapi på flere måder. Behandlingen kan foregå
halvsiddende i en seng, under brusebadet eller mens du sidder på toilettet.

Du skal bruge en god fedtcreme, silikonebaseret glidecreme eller olie. De ømme områder svarer til de 4 kirteludmundinger – se illustrationen.

Du berører du de ømme punkter på hver side af urinrøret med pegefingeren. Ved de nederste punkter er det nemmere at bruge tommelfingeren.

Sådan gør du:

• Tryk forsigtigt ned i vævet, hold trykket et par sekunder og slip igen
• Det er en god idé at lade trykket følge dit åndedræt
• Stryg på slimhinden i rolige bevægelser
• Dup med lette, rytmiske bevægelser

Det må godt føles lidt ubehageligt, men vær opmærksom på, om det bliver bedre, når du bliver ved. Husk også at berøre områder, der ikke gør ondt.

Det er ikke vigtigt, om du laver berøringsterapien i 5 eller 10 minutter. Det vigtigste er, at du gør det hver dag.

Du skal først forsøge med samleje, når du er mindre øm og tryg ved berøring. Det kan godt tage 2-3 måneder.

Behandlingen er især for kvinder, der føler sig snævre forneden eller lider af smerter i forbindelse med samleje med smerter i skedeindgangen eller vagina.

Dilatatorer er stave i forskellige størrelser, der indføres i skeden, så du langsomt vænner dig til at have noget, der fylder i skeden. På den måde kan skeden også holdes åben.

En stav kan være på størrelse med en lillefinger og op til almindelig penisstørrelse.

Sådan gør du:

• Brug dilatatoren, når du har tid og ro til det. Du bør bruge den mindst 3 gange om ugen, indtil du er færdigbehandlet. Det er bedst at bruge den hver dag for at vedligeholde åbningen i skedeindgangen og skeden.
• Sørg for at være så afslappet som muligt, når du bruger dilatatoren. Du kan ligge med bøjede knæ eller stå med det ene ben på en stol eller på toiletbrættet.
• Lun dilatatoren i hænderne inden brug. Brug silikonebaseret glidecreme eller mandelolie. Smør rigeligt med creme eller olie på både dilatatoren og ved skedeåbningen.
• Før dilatatoren ind i skeden, så langt du kan, uden du får smerter. Lad diatatoren ligge i skeden i cirka 10 minutter eller drej den lidt rundt.
• Vask dilatatoren med vand og mild sæbe efter brug

I begyndelsen kan du måske kun lige få spidsen af dilatatoren ind i skeden. Når du kan føre dilatatoren ind i skeden uden problemer, kan du skifte til næste størrelse.

Du skal først forsøge med samleje, når du er mindre øm ved indføring af dilator. Det kan godt tage 2-3 måneder.

Fysioterapi

Musklerne og senebåndene i underlivet bliver ofte ømme og spændte som følge af smerter i underlivet. Derfor kan du have gavn af at lave udspændingsøvelser eller få behandling af en fysioterapeut.

Vi kan i nogle tilfælde henvise til kommunal fysioterapi.

Medicin

Flere midler udviklet til depression, fx Amitryptyllin, eller nervesmerter, fx Gabapentin, kan have effekt, men medicin er ikke førstevalg til behandling på grund af mulige bivirkninger.

Kognitiv adfærdsterapi om at mestre smerter

Kognitiv adfærdsterapi handler om at vende negative tankemønstre og handlinger i forbindelse med smertetilstande samt at lære mestringsstrategier til at håndtere smerter i hverdagen. Behandlingen kan give øget livskvalitet og lindre smerterne.

Vi kan i nogle tilfælde henvise til sexologisk klinik i Aalborg eller smerteklinikker.

Sexolog

Selvom dine smerter efterhånden bliver mindre, så du godt kan gennemføre et samleje, kan din lyst til sex være forsvundet. Behandling hos en sexolog kan være nødvendig for at få et smertefrit og tilfredsstillende samliv.

Vi kan i nogle tilfælde henvise til en sexolog.

I sjældne tilfælde kan lægen overveje kirurgi eller indsprøjtninger med botox,
smertestillende medicin eller binyrebarkhormon, hvis al anden behandling svigter.

Behandlingen kommer med en del risici, og bivirkninger og evidensen på området er sparsom. Behandlingen bruges derfor sjældent og kræver grundig overvejelse mellem læge og patient.

Dansk Vulvodyniforening
Her finder du mange gode råd, links til behandlingsvejledninger og
-steder samt patientfortællinger og patientfora.

When Love Hurts
Her finder du information om smerter ved sex samt tips og tricks til at optimere seksuallivet.

Props & Pearls
Her kan du for eksempel købe glidecremer og dilatatorer samt
andre hjælpemidler.

Smerteinfo
Her finder du information om at leve med kroniske smerter.

Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.

Få telefonen til at læse en side op.

www.hjaelp.rm.dk (dansk)
www.help.rm.dk (engelsk - english)