Her kan du læse om, hvordan du bruger kroppen så hensigtsmæssigt som muligt, så du tager de nødvendige hensyn til dine led og muskler.
Når man har fået konstateret gigt, er det vigtigt at vide, hvilke hensyn man bør tage. Det er samtidigt vigtigt at fortsætte med at leve et aktivt hverdagsliv med så få begrænsninger som muligt.
Sådan gør du
Når der er gigt i et led, er det svagere end et raskt led. Ved at overholde nogle få principper, kan du undgå overbelastning af dine led og forebygge smerter.
Ledaflastende principper:
Brug de store led og muskler frem for de små
Brug leddene i deres midterstilling
Brug dynamisk arbejde – skift mellem at bøje og strække leddene frem for at holde dem i samme konstante stilling
Hold pauser
Respektér træthed og smerter
Store led er bygget til stor belastning, små led til lille belastning. Det er særligt vigtigt at vide i forhold til dine hænder, hvor du har mange små led.
En god håndfunktion har stor betydning for hverdagen. Her kan du med fordel skelne mellem, hvornår du bør bruge kraftgreb, og hvornår du bør bruge pincetgreb.
Håndens kraftgreb
Håndleddet holdes let bagoverbøjet. Alle fingre griber omkring en tyk genstand, fx en brødkniv. Kraftgrebet er idéelt til alle arbejdsopgaver, der kræver kraftanvendelse i hånden.
Håndens pincetgreb
Håndleddet holdes let bagoverbøjet. Tommelfinger og pegefinger griber om en lille genstand.
Pincetgrebet er uundværligt til små præcise hånd- og fingerbevægelser. Det kan for eksempel være at samle små genstande op, som en kuglepen eller en mønt.
Grebet er ikke egnet til kraftbetonede opgaver. Brug derfor altid håndens kraftgreb til alle kraftbetonede arbejdsopgaver.
Du kan med fordel bruge begge hænder, da det kun giver den halve belastning til hver hånd.
Leddene belastes mest, når de er i yderstilling. Forsøg i stedet at udføre belastende arbejde med leddene i midterstilling. Det vil sige undgå at knuge fingrene om noget tyndt, men brug tykke håndtag. Undgå også skæve stillinger i håndled og fingre.
Brusken i leddene er tykkest på midten. Derfor er der mest aflastning i leddenes midterstilling. Der er også størst styrke i muskler og ledbånd, når leddet holdes i midterstilling.
Det kan derfor være nødvendigt at udskifte arbejdsredskaber eller værktøjer med mere håndvenlige greb eller gøre grebene tykkere, da det gør det muligt at arbejde i midterstilling.
Find mere information under afsnittet om hjælpemidler.
Dynamisk arbejde (gribe og slippe eller bøje og strække) beskytter leddene bedre end statisk arbejde (konstant samme stilling i leddene).
Ved dynamisk arbejde veksler du mellem muskelspænding og muskelafslapning. Det giver god blodgennemstrømning i musklen, som dermed ikke så hurtigt bliver træt.
Ved statisk arbejde bliver blodets gennemstrømningen i musklen hæmmet, og den bliver hurtigere træt.
Hvis du ikke kan undgå statisk arbejde, er det vigtigt, at du er opmærksom på at holde hyppige pauser, hvor du får bevæget musklerne igennem.
Gigt kan medføre træthed. Det kan være nødvendigt at økonomisere med kræfterne, da trætte muskler beskytter leddene dårligere end friske muskler.
Derfor er det god ledbeskyttelse at planlægge og fordele arbejdet med korte indbyggede pauser. Mange korte pauser, inden man bliver rigtig træt, hjælper bedre end én lang pause, når man er helt udkørt.
Smerter er kroppens signal om, at man skal holde igen.
Øgede smerter betyder ikke nødvendigvis, at du bør stoppe din aktivitet. Måske skal aktiviteten bare justeres, så du undlader at bruge mange kræfter, eller udfører aktiviteten på en mere ledaflastende måde.
Du kan inddele dine smerter og symptomer i tre kategorier:
1. Ledhævelse (synovit):
Hævet led.
Øget smerte i mere end 3 dage.
2. Overbelastning:
Brændende og sviende smerte i muskler og led.
Generel stivhed.
Eventuel let hævelse, varme og rødme omkring led.
3. Træningsømhed:
Ømme muskler.
Generel stivhed.
Her kan kulde/varme bruges som smertelindring.
Hold dig så aktiv som muligt. Fysisk aktivitet medvirker positivt til at:
Holde dine led smidige
Gøre dine muskler stærke
Mindske træthed
Gøre hverdagsaktiviteter nemmere
Mindske risikoen for hjertekarsygdomme
Find en træningsform du kan lide og som passer ind i din hverdag. Lyt til kroppens signaler, respekter dem og planlæg din træning efter dem.
Juster din træning, hvis du oplever øget aktivitet i din gigt. Der kan være ømhed og hævelse i led og muskler i starten af et træningsforløb. Symptomerne fra leddene skal dog aftage indenfor det første døgn efter aktiviteten. Du bør søge læge, hvis hævelsen varer ved.
Når du har gigt i håndled og fingre, er det en god idé at holde øje med, om du bliver ved med at have en normal håndfunktion.
Vi anbefaler håndøvelser, hvis du oplever at:
Bevægeligheden er blevet dårligere i håndled og fingre.
Skift ofte arbejdsstilling. Varier mellem siddende, stående, gående
Skift mellem lette og tunge arbejdsopgaver
Anvend ledaflastende principper
Videre forløb
Som kronisk gigtpatient har du mulighed for at søge om vederlagsfri fysioterapi. Det vil sige, at du gratis kan få hjælp af en fysioterapeut til at komme i gang med den rette træning.
Du skal have henvisning fra din egen læge eller lægen i klinikken.
Det er din kommune, der bevilliger vederlagsfri fysioterapi.
Mange med gigt oplever, at forskellige daglige gøremål kan være vanskelige at klare selv.
Man skal ofte økonomisere med energien og kræfterne i en hverdag fyldt med gøremål i familieliv, arbejdsliv og fritidsliv.
Hjælpemidler kan gøre dig mere selvhjulpen i hverdagen og hjælpe til, at du aflaster dine led og bruger kræfterne fornuftigt.
På Gigtforeningens hjemmeside finder du inspiration til forskellige hjælpemidler og andre gode råd til at kunne klare hverdagen – se www.gigtforeningen.dk.
Hvis du har behov for skinner, får du nærmere information om, hvordan du selv kan søge om skinnerne via din kommune.
I Ergoterapien er der mulighed for at prøve ledaflastende hvile- og funktionsskinner.
Mange med gigt, oplever gener i fødderne. Vælg derfor hensigtsmæssigt fodtøj:
Sålen bør være stødabsorberende med en fast ydersål.
Der skal være god plads til tæerne i fodens længde, bredde og højde.
Skoen bør være af et åndbart materiale med få syninger.
Skoen skal sidde godt fast på foden.
Ved behov, kan din læge henvise dig til en bandagist, der kan fremstille individuelt tilpassede sko og såler.
Kontakt
Tlf. 78 41 76 00
Telefontid på hverdage fra kl. 9.00-13.00.
Ergoterapien Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1, Indgang A, Plan 1 8600 Silkeborg
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/609367
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.