Alle med IBS har ubehag eller smerter i maven i perioder. Smerterne/ubehaget kan sidde alle steder i maven. De kan være milde, moderate eller kraftige.

Smerterne kan være konstante, men der kan også komme turvise forværringer. De fleste vil opleve kortvarig lindring af deres smerter/ubehag efter, at de er kommet af med deres afføring.

Smerterne kan stråle om i ryggen, ud i siderne og ned bækkenet. De forværres ofte (ligesom ved alle andre kroniske smerter), hvis man også har ondt et andet sted eller er i livskrise.

Typiske symptomer på irritabel tyktarm er vekslende afføringsmønster ledsaget af smerter eller ubehag i maven. Afføringen kan i perioder være helt normal og i andre perioder være tynd (diarré) eller hård (forstoppelse) eller en blanding af tynd og hård afføring.

Diarré kan vise sig som tynd eller grødet afføring flere gange om dagen. Nogen får akut afføringstrang og skal skynde sig meget.

Forstoppelse viser sig som:

• Hård afføring og/eller afføring, som er svær at presse ud.
• Sjælden afføring (mindre end 3 gange/ugen).

Nogen føler ikke, at de har tømt tarmen helt, selv om de ikke kan komme af med mere afføring. Der kan desuden opleves smerter ved afføringen, opstå hæmorider eller revner ved endetarmen. Det sker ofte, hvis afføringen er tynd/grødet flere gange dagligt og samtidig indeholder:

• Hårde klumper.
• Hård afføring, som nogle gange ugentligt kan være del af forstoppelse kaldet forstoppelsesdiarré/overløbsdiarré.

Hvis diarré er den hyppigste afføringsforstyrrelse, kaldes det IBS af diarrétype (IBS-D).

Hvis forstoppelse er det hyppigste symptom, kaldes det IBS af forstoppelsestype (IBS-C).

Hvis afføringen skifter mellem diarré og forstoppelse, kaldes det IBS af vekslende afføring (IBS-M).

Nogle har meget slim i afføringen. Mange beskriver, at afføringen lugter meget eller skifter farve af og til. Dette er ganske ufarligt.

Mange har en følelse af oppustethed. Typisk er det følelsen mindst, når du vågner og bliver først værre op ad dagen.

Det kan hos nogle mennesker være svært at se oppustetheden. Det skyldes at, følesystemet registrerer mere oppustethed end der reelt er (hyperfølsomt føleapparat i tarmen).

Hos andre vokser maven reelt i løbet af dagen, så man er ikke i tvivl (luftophobning i tarmen, ligner en gravid om aftenen). Nogen beskriver at maven snakker/larmer mere end normalt.

Mange oplever, at de er mere trætte i de perioder, hvor de har flere smerter. Det er typisk at have andre symptomer fra resten af kroppen som for eksempel spæn­dingshovedpine, angst, generaliserede muskel og ledsmerter, nedsat sexlyst, samlejesmerter, tørre slimhinder, søvnforstyrrelser, depression, nedsat appetit eller kvalme.

Nogen har sygedage fra arbejdet.

Langt de fleste med IBS har ikke psykisk sygdom, men set i forhold til den gennemsnitlige danske befolkning er der lidt flere med IBS som har depression, angst eller stress.

Hvis en samtidig depression, angst eller stress behandles, medfører det, at symptomerne på IBS bliver mildere. Derfor er det vigtigt at finde og behandle depression, angst og stress.

Er du i tvivl, om du har en af tilstandene, så spørg din egen læge.

Flere andre sygdomme i mavetarmsystemet har symptomer, der ligner IBS symptomerne, fx mælkeintolerance, glutenoverfølsomhed, kronisk tarmbetændelse og malabsorption (manglende optagelse af kosten).

Når diagnosen IBS er stillet, er det yderst sjældent, at man fejler noget andet som for eksempel en af de ovenstående mavetarm­sygdom­me.

Man ved ikke endnu, hvorfor nogle udvikler IBS. En lille del udvikler tilstanden efter en mave/tarminfektion. Hos resten kan man ikke finde årsagen.

Der er lavet talrige forsøg, som viser, at langt de fleste med IBS har forstyrrelse af tarmens bevægelser/motorik og af tarmens følesystem. For eksempel er smertetærsklen i tarmen nedsat, så påvirkninger af tarmen (fx udspilning med gas eller tarmindhold) udløser smerter (hyperfølsomhed).

Motorikken er også forstyrret, så gas/tarmluft enten føres for hurtigt eller for langsomt gennem tarmen. Der er også større sammentrækninger i tarmen, som kan forklare de voldsomme mavekramper, mange med IBS har. Man mener, at hyperfølsomheden og forstyrrelsen af tarmens bevægelser (motorikforstyrrelser/motilitetsforstyrrelserne) er årsagen til symptomerne.

Udsættelse for traumer, vold eller seksuel misbrug i barndommen giver ikke IBS, men kan forværre oplevelsen af symptomerne. Dette gælder også andre kroniske smertetilstande.

Diagnosen IBS stilles ud fra:

1. Symptomer foreneligt med IBS (ROM III kriterierne)
2. Normale blodprøver, og ved diarré normal afføringsprøve
3. Normal lægeundersøgelse

Diagnosen er ikke en udelukkelsesdiagnose (fravær af alle andre sygdomme), men en diagnose, som kan stilles med stor sikkerhed, hvis nedenstående kriterier er opfyldt og altså giver det en positiv diagnose.

ROM III-kriterierne er:

Tilbagevendende mavesmerte/ubehag mindst 3 dage om måneden de seneste 3 måneder (symptomvarighed mere end 6 måneder) og mindst 2 ud af 3 følgende:

• Lindring af smerterne efter afføring.
• Smertedebut/forværring ledsaget af ændring af afføringens hyppighed.
• Smertedebut/forværring ledsaget af ændring af afføringens form.

Hvis symptomerne først er kommet til efter 40-års alderen, skal du undersøges med kikkertundersøgelse af tyktarmen.

Livskvaliteten er nedsat hos mange med IBS.

Livskvaliteten bedres, når man behandler og dermed mindsker symptomerne på IBS. Derfor er det vigtigt, at behandle symptomerne så godt som muligt med for eksempel ændring af kost, motionsvaner og/eller medicinsk behandling i stedet for at gøre ingenting.

Kognitiv terapi, hypnose og mindfulness bedrer også livskvaliteten hos mange IBS-patienter.

Det tager oftest lang tid at finde den bedste individuelle behandling mod IBS. Eftersom symptomerne på IBS varierer meget over tid, og det kan være svært at huske flere dage og uger tilbage i tiden, anbefaler vi at bruge en symptom­dagbog, mens du arbejder dig frem mod den bedste behandling.

Næsten alle oplever, at bestemte fødevarer forværrer deres symptomer. Blandt de fødevarer som oftest giver problemer, er de, der medfører øget luftudvikling/vandindhold i tarmen, fx blomkål, champignon, tørrede bælgfrugter, løg, hvidløg, kål og mælkeprodukter eller for højt indtag af fibre (eksempelvis rugbrød).

Derudover oplever de fleste forværring af symptomer ved større indtag af kunstige sødemidler. Der findes meget sjældent egentlige fødevareallergier.

Da symptomerne fra IBS varierer meget over tid, skal du passe på med at tro, at en dag med flere symptomer skyldes indtag af noget bestemt mad lige den dag. Det er oftest en til­fæl­dighed, så prøv at spise mistænkte fødevarer flere gange, før du dømmer dem ude/fjerner dem helt fra kosten.

Vær opmærksom på, at kosten ikke bliver for ensidig, da det kan give mangeltilstande.

Der er ikke foretaget nogen særlig grundig undersøgelse af en specifik diæt tilpasset irritabel tyktarm. Du må derfor have en sund portion skepsis, når du eventuelt afprøver en diæt.

Low FODMAP

Low FODMAP-diæten er den bedst undersøgte diæt til behandling af IBS-symptomer. Desværre er diæten indtil nu ikke undersøgt på særligt mange, og det er aldrig blevet undersøgt, om den er bedre end almindelig dansk kost.

Når man er på denne diæt, fjerner man visse kostdele kaldet FODMAPs (Fermentable Oligo-, Di-, Mono-saccharider og Polyoler), som er de kostdele, der teoretisk set er værst til at medføre øget luft/væskeudvikling i tarmen. Herefter er det vigtigt at genindføre kostdelene en efter en.

Diæten kan indgå som et forsøg, hvis der er smerter og/eller oppustethed.

Da den er svær og meget indgribende i starten, skal du overveje at alliere dig med en diætist eller læse grundigt, før du går i gang. Hvis du ikke er vejledt af en diætist, er der risiko for, at din kost bliver så ensidig, at du bliver fejlernæret.

Diæten er kun bevist til at virke under vejledning fra en  diætist.

Svensk IBS

Svensk IBS diæt er en anden mulig diæt, som er mindre indgribende i hverdagen, og som ser ud til at virke lige så godt som Low FODMAP-diæten. I den diæt anbefales det at spise små hyppige, regelmæssige måltider (3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider), spise langsomt i rolige omgivelser og tygge maden ordentligt, og ikke spise sig overmæt.

Derudover nedsættes (uden at fjerne):

• Fedtindholdet i kosten
• Stærkt krydret mad
• Kaffe og andre koffeinholdige drikke
• Alkohol
• Tyggegummi
• Sodavand og andre kulsyreholdige drikkevarer
• Kunstige sødemidler
• Kål, bælgfrugter, løg og mælkesukker
• Bedre fordeling af kostfibrene fra for eksempel groft brød, rå grøntsager over hele dagen

Glutenfri diæt

Glutenfri diæt har ingen gavnlig effekt på symptomerne ved IBS. I et forsøg blev det bevist, at forsøgspersonernes frygt for at kosten indeholdt gluten, gav alle lige mange symptomer, uanset om de fik gluten eller glutenfri kost. Det vil sige, at de, som ikke spiste gluten, havde præcist de samme symptomer som de, der spiste gluten.

Laktosefri diæt (mælkesukkerfri diæt)

Mange med IBS oplever færre symptomer, når de fjerner mælkesukker fra kosten. Imidlertid er der ikke flere med IBS med genetisk laktoseintolerance ("rigtig mælkeintolerance") end blandt den gennemsnitlige danske befolkning.

Hvis du fjerner mælkeprodukter fra kosten, skal du passe meget på at få kalk nok i kosten fra andre kilder, fx laktosefri mælk, eller kalktabletter.

Det er påvist, at motion nedsætter symptomerne ved IBS. I et forsøg foretaget med en gruppe forsøgspersoner fik dem, der motionerede 20-60 minutter 3-5 dage i ugen det bedre. Motionen var alt fra gåture til hård fitness, og forsøgspersonerne valgte selv den motionsform, de havde lyst til.

Symptomerne kan behandles hver for sig og/eller ud fra det mest generende symptom. Der findes i øjeblikket ingen enkeltstående behandling, der på en gang kan afhjælpe både forstoppelse, diarré, mavesmerter eller oppustethed.

Det er vigtigt at forstå, at ingen af nedenstående behandlinger vil kunne fjerne symptomerne helt, men de kan mindske/mildne sværheds­graden af symptomerne.

Det er oftest nødvendigt at prøve flere typer medicin og/eller kombinationer af medicin af for at finde det, der lindrer symptomerne bedst. Det er oftest en langvarig proces, der kræver et tæt samarbejde mellem patient og læge og en vis portion tålmodighed.

Man starter altid med at sikre, at der er et væskeindtag mellem 1,5-2 liter væske pr. dag, daglig motion og regelmæssige måltider samt toiletbesøg. På trods af det har mange behov for afføringsmidler.

HUSK (loppefrøskaller) er et fiberkosttilskud, der suger vand til sig. HUSK vil som regel være førstevalget.

Det er vigtigt at starte ud med mindre dosis, der kan øges over nogle dage. Behandlingen skal foretages i 4 uger, før man med sikkerhed kan sige, om der er nogen effekt eller ej.

Nogle vil opleve forværring i oppustethed og/eller mavesmerter, og da stoppes behandlingen efter 4 uger.

Andetvalg er de afføringsmidler, som trækker vand ind i tarmen (osmotisk virkende). Her kan du vælge imellem Magnesia (tabletter) og Movicol/Mo­xalole/Gangiden (pulver).

Er effekten ikke stor nok, kan du skifte til eller supplere med bevægelsesfremmende afføringsmidler (peristaltikfremmere). Her anbefales Toilax/Dulcolax/Perilax (tabletter eller klysma) eller Laxoberal (dråber).

Der er desværre en hårdnakket myte om, at tarmen bliver slap/doven ved langvarigt brug af afføringsmidler. Det er ikke tilfældet. Det er derimod vigtigt, at fortsætte behandlingen med afføringsmidler, selv når afføringen bliver normal, da afføringsmidlerne kun virker, når de bliver taget.

Nogle gange er forstoppelsen så svær, at der er brug for en udrensning for at få tarmen i gang igen, fx ved mistanke om forstoppelsesdiarré/over­løbs­diarré. Er dette tilfældet, bliver behandlingen givet af en læge.

HUSK med kalk er et fiberkosttilskud, der binder vand i tarmen og vil som regel være førstevalget. Det er vigtigt at starte ud med mindre dosis, der kan øges over nogle dage. Nogle vil opleve forværring i oppustethed og/eller mavesmerter. Effekten kan cirka ses i løbet af 2 uger.

En anden mulighed for lindring er brugen af stoppende midler som for eksempel Imodium/Imolope/Lopa­cut/Lope­dium/Propiden (vær opmærksom på prisforskel). Den eneste bivirkning er forstoppelse.

Tredjevalg er lægemidlet Ondansetron. Snak med din egen læge om dosis.

Mavesmerter og ubehag kan være svært at behandle. Det betyder, at man kan være nødt til at acceptere eventuelle bivirkninger af medicin, som til gengæld har en virkning på mavesmerterne og ubehaget.

Pebermynteolie har vist sig at kunne mindske mavesmerter. Det anbefales at købe pebermynteolien i kapselform, så olien ikke bliver skadet at mavesyren. Kapslerne kan købes på apoteket eller i helsekostforretninger. Buscopan/Du­spata­lin/Egazil er alle medicin, der hæmmer tarmens bevægelser.

SSRI (selektive serotonin re-optag inhibitorer) og TCA (tricykliske anti­depressiva) lægemidler er begge medicinformer, der normalt bruges ved depression og angst. Begge lægemidler har dog også vist at kunne mindske mavesmerter/ubehag ved IBS. Effekten indtræder sjældent før 4 ugers behandling.

For at mindske mulige bivirkninger, starter man i en lav dosis. Ved TCA-lægemidlerne er dosis mindre end ved behandling for depression/angst. Hvis du går med mistanken om, at du samtidig med IBS har en depression, er det vigtigt at snakke med din læge om det, da doserne for TCA i så fald skal meget højere op, eller du skal vælge et andet præparat.

Ved samtidige mavesmerter, ubehag og forstoppelse kan medicinen Constella have en mulig virkning på begge symptomer.

Ved generende og vekslende afføringsmønster kan fiberkosttilskuddet HUSK have en mulig virkning mod oppustethed (se yderligere information om HUSK i under "Medicin ved forstoppelse" eller "Medicin ved diarré").

Xifaxan (et antibiotika) har ved forsøg vist at have en lille virkning på oppustethed ved IBS, men prisen er høj. Behandlingen virker kun på få og skal gentages med korte mellemrum, hvorfor vi ikke anbefaler behandlingen. Derudover kender vi ikke eventuelle bivirkninger af at give antibiotika mange gange, og dermed heller ikke til en mulig varig ændring af tarmens bakterieflora.

Bedste råd ved oppustethed er at være opmærksom på den daglige kostindtagelse (se afsnittet om "Kost").

Hvis det er svært at finde medicin, der virker godt på IBS-symptomerne, eller hvis der samtidig er depression, angst eller stress, kan det være en god idé at afprøve ikke-medicinsk behandling. Dette kan være mindfulness, kognitiv terapi (samtaleterapi) og hypnose.

Alle disse terapiformer har vist at nedsætte symptomerne på IBS – formentlig ved at hjælpe patienterne til at leve med symptomerne. Mindfullnes, kognitiv terapi og hypnose har i øvrigt også vist sig at hjælpe på andre kroniske smertetilstande og bruges oftest af smertecentrene.

Hvis du er interesseret i at prøve det, så hør din læge, om hvad der findes af muligheder i dit nærområde.

Akupunktur er grundigt undersøgt. Det er ikke bedre som behandling end nåle sat helt tilfældigt eller som ikke har gennembrudt huden (place­bo­akupunktur).

Afføring fra raske donorer (fæcestransplantation) er ikke testet ordentligt på IBS endnu og kan derfor ikke anbefales.

Fremtidsudsigterne er gode, hvis du har IBS. Der er ikke en øget risiko for kræft. De, der får IBS efter en mavetarminfektion, kommer sig oftest helt.

For de fleste er det en kronisk tilstand, men alligevel får mere end 8 ud af 10 med IBS det bedre med tiden, selvom det kan flere tage år.

Nogen får færre symptomer, mens andre lærer at leve med tilstanden på en måde, så den ikke generer dem så meget.

Har du IBS, lever du lige så længe som dem, der ikke har IBS.