Botulinum toxin kan anvendes til behandling af en lang række sygdomme forbundet med spasticitet, dystoni eller kosmetisk behandling.
Spasticitet er hyppigt forekommende efter en skade i hjernen. Spasticitet ses som øget muskelstivhed, der tiltager ved hurtig udspænding, og ledsages ofte af lammelse og koordineringsforstyrrelser.
Dystoni er betegnelsen for ufrivillige spændinger (spasmer) i musklerne. Det kan resultere i abnorme bevægelser og stillinger af kropsdele eller lemmer.
Dystonisymptomer udløses af funktionsændringer i det centrale nervesystem. Selve musklerne er raske.
Botulinum toxin anvendes til behandling af:
Blefarospasmer (kramper rundt om øjnene)
Hemifaciale spasmer og andre dystonier i ansigtet (kramper i ansigtsmuskulaturen, fx i den ene side eller omkring munden)
Torticollis og andre halsdystonier med tvangsdrejning eller tvangshældning af hovedet
Skrivekramper, andre dysfunktionsdystonier og lokalt afgrænsede dystonier
Nogle tilfælde af spasticitet, fx følger efter medfødt hjerneskade, hjerneblødninger/-blodpropper eller dissemineret sclerose
Forbered dig til behandlingen
Det er vigtigt, at du informerer os, hvis du er i blodfortyndende behandling, så lægen kan vurdere, om du skal holde en pause med det i forbindelse med den enkelte behandling med botulinum toxin.
Fortæl os, hvilken type blodfortyndende medicin du får, og fortæl, hvis der ændres i det.
Du bliver ved hver behandling spurgt om, hvordan virkningen har været af den foregående behandling.
Det er derfor en fordel, hvis du har skrevet det ned, hvis du har svært ved at gøre rede for det selv, og ikke har pårørende eller anden ledsager med til at hjælpe dig.
Om behandlingen
Botulinum toxin opløses i saltvand og sprøjtes med en tynd nål ind i den/de muskler, som ønskes behandlet.
Forinden vil der med et EMG-apparat via den samme nål typisk blive målt på muskelens spontane elektriske aktivitet (elektromyografi) for at finde områder med (mest) unormal aktivitet.
Denne fremgangsmåde giver mulighed for en mere sikker diagnose og præcis behandling.
På grund af den forbigående effekt skal behandlingen gentages hver 3-4 måned (der er individuelle variationer fra person til person), hvis den fortsat skal virke.
Der kan ses variationer i behandlingseffekt, behandlingsvarighed og bivirkninger ved gentagne behandlinger.
Sådan virker medicinen
Når botulinum toxin sprøjtes ind i en muskel, medfører det en forbigående delvis lammelse og skrumpning af pågældende muskel.
I musklen virker botulinum toxin ved at binde sig til nerveenderne i musklen og hindre frigivelse af signalstoffet (neurotransmitteren acetylcholin), så der sker en blokering af signaloverførelsen fra nerven til musklen.
Resultatet er en hæmmet/reduceret kontraktion (sammentrækning/spænding) af musklen.
Effekten sætter ind efter få dage og når typisk fuld styrke efter cirka 2 uger.
Virkningen aftager spontant gradvist efter 2-4 måneder (der er individuelle variationer fra person til person).
Risici og bivirkninger
Der er altid risiko for bivirkninger og komplikationer i relation med injektioner (indsprøjtning med nål).
Generelt er bivirkningerne i forhold til behandlingen med botulinum toxin milde, forbigående og kortvarige.
Der kan forekomme muskelømhed, infektioner, blodsamlinger og læsion/skade af eksempelvis nerve.
Risiko for betydende komplikationer af denne karakter er lille.
Vi ser ofte lokale bivirkninger som følge af lammelsen af den/de behandlede muskler og eventuelt tilstødende muskler.
Bivirkningerne afhænger af, hvilken lidelse der er behandlet for og i hvilken muskel botulinum toxin er injiceret.
De væsentligste er nævnt nedenfor. Disse bivirkninger er forbigående og oftest kortvarige (dage til uger).
Blefarospasmer: Hængende øjenlåg, dobbeltsyn, ansigtslammelse/skævhed, tørre øjne, lysskyhed, tåreflod, øjenirritation, synsforstyrrelser, væskeansamling i øjenlågene eller besvær med at lukke øjnene
Torticollis: Lokal slaphed af halsmuskulaturen (besvær med at holde/løfte hovedet), synkebesvær, mundtørhed, hæshed, ændret stemme eller stivhed/ømhed/træthed i nakken
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.