Ved intensiv delirium opfører patienten sig anderledes end normalt, hvilket kan vise sig på forskellige måder.

Der kan være tale om rastløshed, aggressivitet, manglende evne til at huske og til at koncentrere sig. Patienten kan også opleve at se og høre ting, der føles som virkelighed, men som ikke er virkeligt (hallucinationer).

Tilstanden kan variere over døgnet, så patienten til tider er normal og på andre tider delirøs og forvirret.

Nogle patienter trækker sig ind i sig selv, og de kan være vanskelige at få kontakt til.

Intensiv delirium kan skyldes mange forskellige ting, fx unormale blodprøver, smerter eller kredsløbssvigt, som følge af patientens sygdomstilstand. Det kan også være udløst af medicin eller mangel på søvn.

Vi forsøger naturligvis at reducere tilfælde af intensiv delirium hos vores patienter.

Intensiv delirium går oftest over igen, men det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at behandle patienten med beroligende medicin. Hvis det er tilfældet, får patienten medicin, indtil tilstanden er forbedret.

Som pårørende til en patient med intensiv delirium kan du hjælpe ved at:

Give korte beskeder i et enkelt sprog

Når patienten har delirium, giver normal samtale ikke mening. Forsøg derfor at give korte beskeder, der er så konkrete som muligt, fx klokken er 3 om eftermiddagen.

Undgå ord, der kan misforstås

Forsøg at undgå ord, der kan misforstås, fx slanger.

Gentage

Det kan være nødvendigt at gentage, fx at udstyr på/ved patienten er nødvendigt, eller hvilken tid på dagen det er. 

Undgå diskussioner 

Diskussioner kan udløse vrede og frustrationer.

Acceptere patientens oplevelser

Acceptér din pårørendes oplevelser, men undgå at forstærke dem.

Hjælpe til mere søvn

Søvn er det vigtigste for din pårørende. Det kan være svært at sove, når man ligger på intensiv – særligt når tankerne kører rundt i hovedet.

For nogle patienter er det en fordel at have en pårørende ved siden af sig, fx til at holde i hånden. Andre patienter sover ikke, når deres pårørende er til stede. Personalet kan derfor bede pårørende om at være mindre tilstede.

Når patienten er sig selv igen, kan det være godt at få snakket sammen om oplevelserne. Det er dog ikke sikkert, at patienten kan forstå, at hans/hendes oplevelser muligvis ikke har fundet sted.

I nogle tilfælde har patienten mareridt efter sit forløb. Det er vigtigt, at patienten får lov til at fortælle om sine mareridt.

For nogle kan det være relevant at kontakte Intensiv for at få en opfølgende samtale og gennemgang af forløbet.

Støt hinanden. Det kan have været en barsk oplevelse både for patienten og dig som pårørende, uanset om patienten har været urolig eller tilbagetrukket.

Du er velkommen til at spørge personalet. Vi hjælper jer, så godt vi kan.

Se eventuelt den amerikanske hjemmeside www.icudelirium.org for yderligere information.