Din tilstand er nu sådan, at pleje, observation og behandling kan foregå på et almindeligt sengeafsnit.

Vi ved, at det kan være utrygt for dig og dine pårørende at skulle forlade det kendte miljø og personale på Intensiv. Husk derfor på, at overflytningen til et sengeafsnit er et positivt tegn.

Når du udskrives fra Intensiv, følger en sygeplejerske fra Intensiv dig op på sengeafsnittet. Vi sørger for, at sygeplejerskerne på sengeafsnittet bliver informeret om din tilstand og dine behov.

På Intensiv har du været vant til at være overvåget af teknisk udstyr døgnet rundt. På sengeafsnittet er der ikke behov for den samme tekniske overvågning, så den fjernes, når du flytter fra Intensiv. Det kan for nogle patienter virke overvældende.

Sengeafsnittet vil føles mere roligt, da der ikke er støj og uro fra tekniske alarmer, og du får også bedre mulighed for at bevæge dig uden for stuen.

På Intensiv har du haft sygeplejersker tæt omkring dig døgnet rundt. På sengeafsnittet er sygeplejerskerne færre og knap så synlige, men det betyder ikke, at de ikke passer på dig. Sygeplejerskerne på sengeafsnittet er aldrig længere væk, end de kan tilkaldes via klokkesnoren.

Du får mere information om døgnrytmen og de praktiske forhold på sengeafsnittet.

Når du udskrives fra Intensiv, føler du dig med stor sandsynlighed træt og afkræftet. Selv den mindste smule aktivitet og bevægelse kræver meget energi fra dig.

Det skyldes, at du har mistet en del muskelstyrke under din indlæggelse på Intensiv, og du har med stor sandsynlighed også tabt dig i vægt. Det er derfor helt normalt at være træt og afkræftet i lang tid efter din indlæggelse.

Den bedste måde at genvinde styrken og energien på, er ved fysisk at træne og ved at gå ture efter princippet "lidt men ofte".

Formålet er at hjælpe dig til at bevare og genoptræne dine evner til så selvstændigt som muligt at kunne klare daglige aktiviteter. Samtidig forebygger du eventuelle komplikationer i forbindelse med din sygdom og/eller indlæggelse bedst muligt.

Den træning, du har modtaget på Intensiv, fortsætter på sengeafsnittet, så længe fysioterapeuten vurderer, at du har behov for det. Ved udskrivelsen vurderer vi, om du har behov for at fortsætte med træning, når du kommer hjem.

Det er svært at sætte et tidsperspektiv på din genoptræning. Du skal forberede dig på, at det kan tage mange måneder, inden du igen er tilbage på normalt funktionsniveau.

Du bør også forberede dig på, at du til trods for genoptræning ikke nødvendigvis helt genvinder samme styrke og funktionsniveau, som før din sygdom og indlæggelse.

Mad og væske er vigtigt, da det er med til at sikre, at du har den nødvendige energi til at hele og genoptræne.

På Intensiv har vi sørget for, at du har fået det mad og væske, du har haft behov for. Der har været særligt fokus på, at du har fået nok kalorier og protein.

På grund af din sygdom og almen svækkelse kan du opleve manglende lyst til at spise og muligvis også, at du ikke selv er i stand til at tygge og synke. Det er helt normalt.

Du kan derfor i en periode have behov for at få suppleret med flydende mad via en tynd slange gennem næsen og ned i mavesækken.

Under din indlæggelse på Intensiv har du modtaget pleje og behandling hele døgnet, og du har været udsat for ukendte lyde, lys, ubehag, smerter, medicin og stress. Det kan have påvirket din krops døgnrytme. Det er derfor helt normalt at opleve søvnproblemer efter din udskrivelse fra Intensiv og endda også efter din udskrivelse fra hospitalet.

I takt med dit daglige aktivitetsniveau stiger, og din hverdag bliver mere normal, vender din døgnrytme og søvn langsomt tilbage til det normale. Forsøg i mellemtiden at prioritere ro og søvn højt – også selvom det er svært at falde i søvn.

Tal eventuelt med din egen læge, hvis ikke du synes, at der sker en positiv ændring i dit søvnmønster.

Det er helt normalt at opleve mareridt efter en indlæggelse på Intensiv.
Mareridtene kan være både meget uhyggelige og meget virkelighedstro, men normalt forsvinder de i takt med, at du får det bedre. Det kan dog tage flere dage/uger.

Hvis mareridtene fortsætter, kan et besøg på Intensiv og en snak med personalet måske hjælpe dig med at afklare nogle af dine drømme.

Du og dine pårørende kan opleve, at du i en periode under din indlæggelse på Intensiv og stamafdelingen, kan have svært ved at holde styr på dine tanker. Måske ser og hører du ting, som ikke er rigtige (hallucinerer), eller måske opfører du dig anderledes, end du plejer.

Denne tilstand kaldes konfusion eller delir. Det er en tilstand, som desværre er meget hyppig hos patienter, som har været indlagt på Intensiv.

Når du er forvirret, har du behov for korte beskeder, gentagelser og vigtigst af alt uforstyrret søvn.

Måske finder du det i denne periode beroligende at have dine pårørende omkring dig, men det kan også være, at du i stedet bliver mere urolig ved deres tilstedeværelse, og derfor i en periode har behov for, at din familie er mindre til stede.

Tilstanden går oftest over igen, men det er forskelligt, hvor lang tid det tager. Det kan tage dage eller uger.

Når du er dig selv igen, kan du have svært ved at huske, hvad der er sket. Du kan også have svært ved at forstå, at det, som du har "oplevet", ikke er virkeligt. Det er derfor vigtigt, at du og din familie støtter hinanden og taler om det, da det har været en svær tid for jer alle.

Du kan opleve, at du intet husker fra din indlæggelse på Intensiv, hvilket er helt normalt. Det skyldes som oftest en kombination af kritisk sygdom og medicin.

Din familie kan være en stor hjælp for dig, da de kan hjælpe med at udfylde nogle af hullerne i din hukommelse.

Du har måske lagt mærke til, at du ser anderledes ud, end du plejer. For eksempel kan du have tabt dig, ændret hudkulør, fået tør hud og tyndere hår eller lignende.

Du vil langsomt se en normalisering af dit udseende i takt med, at din almene tilstand bliver bedre, dit indtag af mad bliver normalt og dit overskud til at kunne tage vare på dig selv igen øges.

Hvis du er blevet opereret, kan du have ar, som er længe om at hele. Det er helt normalt. Arrene kan tage ekstra lang tid om at hele, fordi du har været kritisk syg, men med tiden bliver de mindre synlige.

Du oplever måske, at din stemme har ændret sig. Den er måske blevet hæs eller mere svag, så det er svært for dig at tale. Det kan skyldes, at du under din indlæggelse på Intensiv, har haft et rør i halsen til at hjælpe dig med din vejrtrækning.

Din stemme bliver normal igen efter et stykke tid. Hvis der ikke sker en bedring inden for kort tid, kan sygeplejersken på sengeafsnittet sende bud efter en talepædagog, der kan hjælpe med stemmetræning.

Du kan opleve, at din familie opfører sig anderledes over for dig, end de plejer, fx ved at være overbeskyttende. Det er helt normalt. Din familie har været meget bange og stressede under din kritiske sygdom, og har behov for tid til at komme sig, ligesom du har det.

Det kan også være, at du oplever at have følelsen af, at din familie er et andet sted i sygdomsprocessen end dig.

Din familie er glade for, at du er i bedring og ikke længere har behov for intensiv behandling. Derimod er du selv kun lige ved at forstå, at du har været kritisk syg.

I den situation kan det for nogle være en god idé at tale med hinanden og sætte ord på jeres tanker og følelser. Det kan hjælpe både dig og din familie til at finde ro i situationen.

Det er helt normalt at have oplevelsen af at være stresset efter et forløb med kritisk sygdom. Symptomer på stress er blandt andre afbrudt søvnmønster, nedsat appetit og humørsvingninger. Symptomerne forsvinder i takt med, at du får det bedre og vender tilbage til en mere normal hverdag.

Hvis symptomerne mod forventning ikke forsvinder, eller bliver værre, bør du kontakte lægen, der kan hjælpe dig med en plan for, hvordan du får det bedre.

Mange, som har været kritisk syge, oplever efterfølgende humørsvingninger. Det er en normal reaktion efter kritisk sygdom. Ligesom din krop skal have tid til at komme sig, skal din psyke også have tid til at komme sig. Det kan derfor tage tid, inden dit humør igen er stabilt og du føler dig psykisk bedre tilpas.

Du kan også opleve at føle dig modløs og deprimeret. Årsagerne til det kan være mange. Oftest er der tale om, at der kan være sket en række ændringer med din krop og din fysiske og psykiske formåen under indlæggelsen, som kan være svære at forholde sig til.

Det er vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du har det. Tal med din familie, venner, lægen, sygeplejersken eller eventuelt hospitalspræsten eller din lokale præst.

Det kan også være, at du i en periode har behov for medicinsk hjælp til at få det bedre psykisk. Det er ikke ualmindeligt efter kritisk sygdom. Lægen kan hjælpe med at vurdere og iværksætte eventuel medicinsk hjælp.

Det kan føles ambivalent at blive udskrevet fra hospitalet. På den ene side glæder du dig til at komme hjem, men på den anden side kan der opstå mange spørgsmål og bekymringer nu, hvor du er uden lægernes og sygeplejerskernes nærvær. Det er helt normalt.

Nogle patienter oplever følger af den kritiske sygdom efter udskrivelsen fra hospitalet. Følgerne kan være fysiske forandringer, men også hukommelsen, koncentrationen, humøret og dit søvnmønster kan være påvirket. Nogle følger er blivende, mens andre forsvinder i takt med, at du får det bedre.

Efter udskrivelse er det oftest din egen læge, der står for at følge din videre behandling og bedring. I nogle tilfælde bliver du dog sideløbende fulgt af specialiserede hospitalsafsnit.

Du bliver indkaldt til eventuelle samtaler og opfølgning via digital post eller med brev. Det afhænger af din sygdom.