Amputation af en del af benet

For at finde ud af, hvor på benet du skal amputeres, er det nødvendigt at finde ud af hvordan blodforsyningen er i dit ben. Det er vigtigt med en god blodforsyning for at operationssåret kan hele.

Inden operationen kan lægen bede om en såkaldt hudperfusionstest (HPT) og eventuelt en distal blodtryksmåling (DBT), hvor blodforsyningen måles.

De to undersøgelser foregår i en anden afdeling, Fysiologi.

Vi sørger for, at du kommer til undersøgelserne.

Det er vigtigt, at du har læst fastereglerne grundigt inden operationen. Du finder reglerne under afsnittet "På operationsdagen".

Når du skal bedøves i forbindelse med en operation eller undersøgelse, er der særlige regler, hvis du har diabetes.

Læs her, hvis du har diabetes og skal møde på Dagkirurgisk Afsnit

Læs her, hvis du har diabetes, men ikke skal møde på Dagkirurgisk Afsnit

Nogle naturlægemidler kan være blodfortyndende. Tager du blodfortyndende naturlægemidler eller kosttilskud, bør du holde pause i 14 dage inden din operation. Det kan for eksempel være Baldrian, Ephedra, Fiskeolie, Ginko, Ginseng, Hvidløgspulver og Ingefær.

Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os. 

Som udgangspunkt skal du selv sørge for at komme til og fra hospitalet.

Langt de fleste patienter arrangerer selv deres rejse til hospitalet med egen bil, offentlig transport eller ved at blive kørt af pårørende.

Når du selv eller en pårørende sørger for transporten, kan du være berettiget til tilskud.

Hvis dit helbred ikke tillader, at du kan tage tog eller bus, kan du i nogle tilfælde blive kørt med Region Midtjyllands kørselsordning.

Læs mere om mulighederne for at få tilskud og blive kørt til hospitalet på www.befordring.rm.dk.

Kosten har stor betydning for, hvor hurtigt du kommer til kræfter igen efter sygdom og operation. I den situation er kroppens behov for energi og protein øget.

Tilstrækkelig indtagelse af energi og protein har afgørende betydning for genoptræningen og den nødvendige genopbygning af muskler og knogler.

Energi er det samme som kilojoule (kJ) eller kalorier. Du skal spise så meget, at du får dækket kroppens behov for kalorier. Ellers taber du dig, og det er ikke hensigtsmæssigt ved sygdom og efter en operation, for da er det nemlig muskelmasse og ikke fedtvæv, du taber. Det kan medføre øget risiko for infektion, langsom sårheling og træthed.

Protein er kroppens byggesten. Protein skal blandt andet bruges til at vedligeholde og genopbygge muskler og knogler. Efter en operation er det derfor vigtigt, at du får tilstrækkelig energi og protein i det, du spiser og drikker.

Før operationen

Vi anbefaler, at du en uge inden operationen øger indtagelsen af protein for at undgå tab af muskelmasse, og for at undgå infektion i forbindelse med operationen.

Fordel det på tre hovedmåltider og to-tre mellemmåltider. Drik gerne tre glas proteindrik i døgnet (se link til opskrifter herunder). Det er også vigtigt, at kroppen får væske nok. Drik derfor to-tre liter om dagen.

Opskrifter til proteindrikke:

• Proteinrig flydende kost
• Proteinrige drikke med sukker
• Proteinrige drikke uden sukker

Efter operationen

Appetitten bliver ofte mindre i forbindelse med sygdom og operation. Derfor er det vigtigt, at kosten sammensættes sådan, at kroppens ekstra behov for energi og protein dækkes.

Smerte og kvalme påvirker appetitten. Kvalme kan afhjælpes med medicin en halv time før måltidet og forværres sjældent, selvom man spiser. Har du smerter, bør du tale med personalet om det.

På hospitalet serveres tre hovedmåltider, og der tilbydes og anbefales tre-fire små mellemmåltider. Et mellemmåltid kan blandt andet være protein- og energiholdige drikkevarer. Du skal helst indtage tre-fire proteindrikke i døgnet.

Læs også: Gode råd, når appetitten er lille og kroppen har brug for noget ekstra

Alkohol svækker dit immunforsvar og øger risikoen for infektioner. Derfor bør du undgå alkohol før, under og efter operationen.

Fortæl os, hvis du dagligt drikker alkohol 

Selv et lille dagligt forbrug kan give abstinenser, når du stopper. Det gælder også, hvis du kun drikker få genstande om dagen.

Vi kan give dig medicin, der forebygger abstinenser og alvorlige komplikationer. Ubehandlede abstinenser kan i værste fald være livstruende.

Undersøgelser viser, at patienter der ryger, har op til 8 gange så stor risiko for problemer i forbindelse med en operation i forhold til ikke-rygere. Vi anbefaler derfor kraftigt, at du stopper med at ryge mindst 6 uger før operationen.

Få hjælp til rygestop fra Sundhedsstyrelsen

Inden du bliver udskrevet fra hospitalet, vurderer vi sammen, om din bolig passer til din situation. Det sker i samarbejde med:

• Dig og dine pårørende
• En ergoterapeut fra hospitalet
• Kommunen

Hvad kan der være behov for?

• Ændringer i boligen, fx at fjerne dørtrin, så du kan komme rundt i kørestol
• Hjælpemidler, fx badetaburet og/eller toiletforhøjer med armlæn

Din kommune betaler for de nødvendige hjælpemidler og rimelige boligændringer.

Hvis din bolig ikke kan tilpasses

Hvis din bolig ikke kan tilpasse til din situation, hjælper vi dig med at kontakte en visitator i kommunen. Visitatoren kan hjælpe med at finde en løsning, fx en midlertidig plads på et plejecenter, indtil der findes en permanent løsning.

Hvis du ikke har fået andet at vide, skal du tage din vanlige morgenmedicin på operationsdagen – dog ikke medicin mod diabetes og blodfortyndende medicin.

Får du normalt blodfortyndende medicin, skal du følge den anvisning, du har fået af lægen i klinikken.

Hvis du har diabetes, skal du følge vejledningen på www.diabetesdagkir.hemidt.dk.

Spørg lægen eller sygeplejersken, hvis du er i tvivl.

Husk at tage din medicinliste med, hvis du får medicin.

Du skal tage et grundigt bad om morgenen på din operationsdag for at forebygge infektion. Du skal være særlig omhyggelig med at vaske dig i det område, hvor du skal opereres.

Børst også gerne tænder, smør dig ikke ind i creme på kroppen og brug heller ikke parfume.

Du må ikke have makeup og neglelak på. Det er vigtigt, fordi vi skal kunne se, om din hud og dine fingerspidser skifter farve under operationen. 

Du må ikke have smykker, piercinger eller kontaktlinser på. Lad smykker og andre værdigenstande blive hjemme.

Du kan opleve forskellige typer for smerter.

Smerter fra operationssåret

Du vil have ondt i området, hvor du er opereret. Smerterne bliver som regel mindre i løbet af 1–2 uger.

Fantomsmerter og -fornemmelser

Du kan opleve fantomsmerter. Det er en særlig form for smerte, som føles som om den kommer fra den del af benet, der er fjernet.

Du kan også have fantomfornemmelser, som fx kløe, kulde eller følelsen af, at benet "sover".

Hos de fleste forsvinder fantomsmerterne efter nogle uger. Du kan få brug for en særlig type medicin, der virker specifikt mod fantomsmerter.

Smertebehandling

Det er vigtigt, at du siger til, hvis du har smerter. Så kan vi sammen finde den bedste behandling for dig.

Du får fast smertestillende medicin 4 gange dagligt i tabletform. Den skal du fortsætte med i den første tid, efter du kommer hjem.

Hvis du har mange smerter, kan det blive nødvendigt at give ekstra medicin via et smertekateter. Det er en tynd slange, der lægges ind i benet eller ryggen.

Medicin givet i ryggen virker ved at bedøve nerverne. Det kan også påvirke nerverne til blæren, så det bliver svært at tisse. Derfor kan det være nødvendigt at lægge et blærekateter, som hjælper dig med at tømme blæren.

Vi tilser dit sår 3 dage efter operationen. Her vejleder vi dig i, hvordan du skal pleje din stump.

Indtil såret tilses, er stumpen forbundet med en sugende og stødabsorberende forbinding, som holdes fast med elastikbind.

Vær opmærksom på, at forbindingen ikke må stramme.

Når vi tilser dit sår, tager vi stilling til:

• Hvordan din stump skal plejes
• Hvor meget du må bevæge dig
• Hvilke færdigheder, du skal træne inden udskrivelse
• Om der skal laves ændringer i dit hjem, så du kan komme sikkert rundt
• Hvornår du kan forvente at blive udskrevet

Efter tilsynet lægger vi et plaster over stingene og en stumpsok eller støttende bandage om stumpen. Bandagen må ikke stramme.

Stumpen skal ligge vandret eller let hævet over hjerteniveau det meste af tiden.

Det er vigtigt, at dit knæ er strakt under hvile og du laver øvelser hver dag i knæleddet. Det giver bedre mulighed for at bruge en benprotese senere.

Ved forflytning må benet gerne hænge kortvarigt nedad.

Fjernelse af sting

Hver 2. af dine sting fjernes efter 2 uger, og der sættes plasterstrips over såret. De resterende sting fjernes efter 3 uger.

Plasterstrips skal blive siddende og ikke røres i cirka 1 uge

Allerede dagen efter din operation begynder vi at planlægge din udskrivelse i samarbejde med dig, dine pårørende og din hjemkommune. Vi vil nemlig gerne sikre, at du og dine pårørende føler jer trygge ved, at du skal hjem.

Hvis du bor alene, kan det være en god idé at aftale, at nogen er hos dig de første dage. Har du brug for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler eller genoptræning, hjælper vi med at kontakte din kommune.

Inden du tager hjem, taler du med personalet om, hvad du har brug for, når du kommer hjem. Sammen finder I frem til en plan, der passer til dig.

Gode spørgsmål du kan stille, før du tager hjem

Hjælp derhjemme:

• Har vi talt om, om jeg har brug for hjemmehjælp eller hjemmesygepleje?
• Er hjælpen aftalt med kommunen?

Opfølgning og kontrol:

• Hvornår og hvor skal jeg til kontrol?
• Skal jeg selv bestille tid?

Medicin:

• Hvilken medicin skal jeg tage hvornår og hvor meget?
• Hvem hjælper med dosering?
• Hvem henter medicinen på apoteket?

Hjælpemidler:

• Hvilke hjælpemidler skal jeg bruge derhjemme?
• Er de bestilt og leveret?

Genoptræning:

• Skal jeg til genoptræning?
• Hvornår og hvor starter den, og hvordan får jeg besked?

Genoptræningen begynder umiddelbart efter operationen sammen med en fysioterapeut og en sygeplejerske.

Allerede på operationsdagen får du hjælp til at sætte dig ret op i sengen. Du må også gerne komme op og sidde på sengekanten, hvis du kan.

Dagen efter operationen forsøger vi, om du kan sidde på sengekanten, og eventuelt komme over i en kørestol i en kort periode.

Hvis du har tilstrækkelig styrke i armene og i dit raske ben, bliver du trænet i at bevæge dig rundt ved hjælp af et gangstativ ved at støtte og hoppe på det raske ben. Det kan være en måde at komme sikkert omkring, uanset om du senere skal have en protese eller ej.

Hvis du har smertekateter i ryggen, kan du først begynde at øve dig i at bruge gangstativ, når der er fuld kontrol over det raske ben. Smertekateter fjernes som regel på 4. dag.

Du skal dagligt træne med fysioterapeut, sygeplejersker og nogle gange med ergoterapeut.

Du skal træne i at klare dig selv i hverdagen. Det vil sige, at du kan komme omkring, vaske dig, klare påklædning, toiletbesøg med mere.

Der er løbende dialog mellem dig, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger om din genoptræning.

Inden du bliver udskrevet, får du en genoptræningsplan, som også bliver sendt til din kommune. Du bliver inden for kort tid kontaktet af en kommunal ergo- eller fysioterapeut. Sammen lægger I en plan for genoptræningen.

I samarbejde med den kommunale terapeut, visitator og bandagist bliver det vurderet, om du skal have en prostese.

Læs mere om benprotese og genoptræning under "Hvis du skal have en protese".

Find øvelsesprogrammer her: 

• Øvelser efter amputation i eller over knæ
• Øvelser efter amputation under knæ

Herunder finder du forklaring og eventuel handling på en række symptomer, du kan opleve efter operationen.

Hvis du får hjemmehjælp eller hjemmesygepleje, er det en god idé at tale med dem først, før du selv kontakter hospitalet, din egen læge eller lægevagten.

Hjemmehjælp eller hjemmesygeplejerske har nemlig mulighed for at kontakte Ortopædkirurgisk Afsnit på telefon i op til 72 timer efter din udskrivelse.

Inden du bliver udskrevet, vejleder vi dig i, hvordan du selv kan styre din smertebehandling derhjemme. Hjemmesygeplejersken kan også hjælpe dig med medicinen efter udskrivelsen.

Du skal tage din smertestillende medicin fast, så længe du har ondt. Du får en recept med hjem, så medicinen kan hentes på apoteket.

Hvis du har fået morfinpræparater, får du som regel også afføringsmiddel for at undgå forstoppelse.

Når du stopper med morfin, bør du også stoppe med afføringsmidlet. Ellers kan du få tynd afføring.

Spørg personalet, hvis du er i tvivl om noget.

Det er helt normalt at opleve forstoppelse efter en operation, hvor du har fået stærk smertestillende (morfinpræparater) gennem flere dage, ikke bevæger dig ret meget og måske drikker for lidt.

Det er vigtigt, at din afføring holdes lind, da det hindrer smerter ved toiletbesøg.

Det kan være en god idé, at du køber afføringsmiddel i håndkøb, fx Magnesia eller Movicol, på apoteket efter udskrivelsen. Det kan du tage, så længe du tager morfin.

Nogle patienter får anlagt et blærekateter i forbindelse med operationen. Det er en tynd slange, der føres op i blæren for at lede urinen ud. Det bruges ofte som en midlertidig hjælp, hvis du har svært ved at komme til og fra toilettet efter operationen.

Kateteret bliver fjernet, så snart vi vurderer, at du kan klare toiletbesøg uden. Personalet vurderer dagligt, om det stadig er nødvendigt.

Hvis du bliver udskrevet med kateter, er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal passe det derhjemme.

Vask dig hver dag

For at mindske risikoen for infektion, skal der dagligt vaskes omkring urinrørsåbningen og langs kateteret med vand eller mild sæbe. Ved mænd skal der også vaskes under forhuden.

Du skal vaske dine hænder med vand og sæbe, før du vasker omkring urinrørsåbningen og langs katetret.

Du må gerne gå i kar- og brusebad med et kateter.

Du må også gerne gå i svømmehal. Dagposen kan placeres under badetøjet. Du kan som mand med fordel bruge en stram badetrusse under badebukserne.

Drik 1,5-2 liter væske hver dag

Der er større risiko for blærebetændelse og blod i urinen, når du har et kateter. Det kan gøre, så kateteret stopper til.

For at forebygge det, er det vigtigt, at du drikker 1,5-2 liter væske dagligt. Alle former for væske tæller med.

Hvad gør du ved problemer?

Se handleguiden nedenfor, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis der opstår problemer med kateteret.

Handleguiden er et redskab, som du kan anvende, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis der er problemer med dit kateter.

• GRØN farve beskriver, at alt er normalt.
• GUL farve beskriver, hvordan du skal handle, hvis dine symptomer bevæger sig væk fra den grønne zone.
• RØD farve beskriver, hvem du skal kontakte for at få hjælp.

Hent handleguiden som pdf.:

• Hvad skal jeg gøre ved problemer med mit kateter? (pdf) 

I de fleste tilfælde skal du have fjernet sting hos din egen læge 10-12 dage efter operationen. Du skal selv bestille tid hos lægen.

Hvis der er aftalt opfølgende kontrol på hospitalet, får du en indkaldelse i din digitale post.

Efter amputation skal der tages stilling til, om du kan bruge en protese eller ej. Selvom du skal have protese, får du også brug for en kørestol.

For at du kan få glæde af en protese, kræver det blandt andet:

• At du har en god balance.
• At du har en stærk og bevægelig stump.
• At dit raske ben er stærkt. Du skal kunne rejse og sætte dig, og kunne hoppe på det raske ben ved hjælp af et gangredskab.
• At du har lyst, overskud og kræfter til at træne hårdt.

Det er kommunen, der endeligt tager stilling til, om du skal have en protese efter din udskrivelse og under genoptræningsforløb.

Ved udskrivelsen udarbejder vi en genoptræningsplan, som bliver sendt til din kommune. Du bliver inden for kort tid kontaktet af en ergo- eller fysioterapeut, som sammen med dig lægger en plan for din genoptræning.

Det er ikke muligt at give et nøjagtigt tidsperspektiv af genoptræningsforløbet, da det kan variere meget fra person til person. Under alle omstændigheder er det et forløb, der strækker sig over flere måneder.

Hvis du har brug for at komme i kontakt med andre, der er blevet amputeret, findes der en patientforening ved Amputationskredsen. De kan hjælpe dig med at få kontakt til andre, der er benamputeret. Det kan være allerede under din indlæggelse, eller når du er kommet hjem.

Læs mere på www.amputation.dk.

Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.

Få telefonen til at læse en side op.

www.hjaelp.rm.dk (dansk)
www.help.rm.dk (engelsk - english)

Hvis du har lånt hjælpemidler af Hospitalsenhed Midt, er du forpligtiget til at aflevere dem igen, når du er færdig med at bruge dem. Du kan aflevere dem på hospitalerne i Viborg, Skive og Silkeborg uanset, hvor du har lånt dem.

Der er ikke personlig betjening ved aflevering af hjælpemidler. Hvis du er i tvivl om, hvornår hjælpemidlerne skal afleveres, kan du ringe til telefonnummeret, som findes på kvitteringen i din digitale post.

Hjælpemidlerne kan afleveres følgende steder:

Regionshospitalet Viborg
Heibergs Alle 4
8800 Viborg

Åbningstid: Hele døgnet. Brug afleveringsdepottet ved hovedindgangen.

Regionshospitalet Silkeborg
Falkevej 1, indgang A
8600 Silkeborg

Åbningstid: Mandag til fredag fra kl.8.00-20.00
Tlf. 78 41 65 11 fra mandag til fredag fra kl. 9.00-13.00

Skive Sundhedshus
Kompagnigade 9
Akutklinikken, indgang C
7800 Skive

Åbningstid: Mandag til fredag fra kl. 8.00-15.00