En løsgørende operation i skulderen er et indgreb, der udføres for at øge bevægeligheden i et stift skulderled.
Operationen laves med kikkertteknik, hvor halvdelen eller 2/3 af skulderleddets ledkapsel skæres igennem. Armen bevæges herefter igennem i alle retninger.
Allerede dagen efter du er opereret, skal du starte med at bevæge din skulder for at undgå, at den bliver stiv igen.
Vær opmærksom på
Efter operationen starter dit genoptræningsforløb hos en fysioterapeut på dit hjemsygehus. Genoptræningen er afgørende for at opnå det bedst mulige resultat af operationen.
Den første del af træningsforløbet fokuserer på at øge bevægeligheden. Det er først senere, at bliver det aktuelt med styrkeøvelser.
Programmet skal gennemføres mindst 3 gange dagligt. Hver øvelse gentages 10-15 gange,og hele serien laves 2 gange.
Når du træner, skal du forsøge at bevæge armen helt ud til yderstillingerne, så bevægeligheden gradvis øges. Det er derfor vigtigt, at du er ordentligt smertedækket.
Du skal forvente, at træningen kan gøre ondt, men det er nødvendigt for at få det bedst mulige resultat efter operationen.
Øvelser
Stå som på billedet med en stok eller et kosteskaft i hænderne.
Hold træningsarmen øverst. Skub med nederste arm træningsarmen ud til siden og op. Sænk roligt og gentag.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/654824
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.