Øvelsesprogram til patienter med hofteprotese, der har været gået af led
Gå direkte til:
Øvelsesprogram til patienter med hofteprotese, der har været gået af led
Vær opmærksom på
I de første 3 måneder skal du:
Undgå bøjning over 90 grader i hoften.
Undgå indadføring af hoften.
Undgå indaddrejning af hoften.
Have en pude mellem benene, når du ligger på din raske side.
Du må aldrig dreje indad i hoften, samtidig med du bøjer den.
1. Læn dig kun frem som vist på billedet (maks. 90 graders bøjning i hoften).
2. Skal du samle noget op fra gulvet uden gribetang, er det vigtigt, at det opererede ben sættes langt bagud.
Op ad trappen: Det raske ben først.
Ned ad trappen: Det opererede ben først.
Du må gå almindelig trappegang, når du kan.
Øvelser
Alle øvelser udføres i roligt tempo.
1. Bøj det opererede ben og stræk det igen.
2. Stræk benet helt ud.
3. Løft bagdelen så højt op som muligt. Hold spændingen i nogle sekunder, og sænk igen.
4. Et ben ad gangen føres ud til siden. Der kan eventuelt anvendes elastik.
Hold kroppen i ro, mens det opererede ben løftes henholdsvis:
1. Lige ud til siden. Hold benet løftet i nogle sekunder.
2. Skråt bagud. Hold benet løftet i nogle sekunder.
3. Lige bagud. Hold benet løftet i nogle sekunder.
4. Bøj let ned i knæene, og støt dig eventuelt til noget.
Mere information
Hvis du har fået udleveret krykker på et af hospitalerne i Viborg, Silkeborg eller Skive, skal du returnere dem til dit nærmeste hospital, når du er færdig med at bruge dem. Der er andre patienter, der skal bruge krykkerne efter dig.
Krykkerne afleveres hos Hjælpemiddeldepotet følgende steder:
Regionshospitalet Viborg, Heibergs Alle 5, 8800 Viborg, indgang A
Regionshospitalet Silkeborg, Falkevej 1, 8600 Silkeborg, indgang A
Hvis du har spørgsmål til din genoptræning eller dine øvelser, er du velkommen til at kontakte Ortopædkirurgi på tlf. 78 44 65 30.
Gå direkte til:
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/741632
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.