Her kan du se en oversigt over apps, der kan være brugbare for dig i din hverdag. Listen er ikke fuldstændig, men giver forslag til, hvor du kan bruge teknologi som hjælp og støtte.
Du skal have adgang til en tablet, computer eller smartphone for at kunne bruge apps.
Du kan finde sundheds-apps, hvor du i øvrigt finder apps til din tablet, computer eller smartphone. Det vil sige i App Store (på iPhone) eller Google Play Butik (på Android).
Med e-Boks får du adgang til din post fra offentlige myndigheder og private virksomheder. Her er al digital post samlet.
Min Læge giver dig adgang til din praktiserende læge, og du kan finde oplysninger om dine tidligere og kommende aftaler, prøvesvar, henvisninger, vaccinationer. Du kan bestille tid til konsultationer enten ved fremmøde eller som videokonsultation gennem appen.
MinSundhed giver dig et overblik over dine helbredsoplysninger, prøvesvar og billedbeskrivelser, og du kan se din hospitalsjournal. App'en giver mulighed for at få oversat medicinske termer, så lægens notater bliver lettere at forstå.
Her kan du få overblik over dine tidligere og kommende aftaler med hospitalerne. Du kan booke, flytte eller aflyse en aftale, og du kan deltage i en videokonsultation. Du skal bruge den app, der er udviklet i din egen region.
Her kan du blandt andet få overblik over din medicin, forny recepter, se hvilke apoteker i nærheden af dig, der ligger inde med den medicin, du skal bruge og oprette en fast bestilling. Du kan oprette din medicin i app'ens Medicinhusker og få en besked, når det er tid til at tage den.
I Medicinkortet får du overblik over dine aktuelle og afsluttede medicinordinationer. Du kan se dine recepter, og hvor mange udleveringer du har tilbage, og du har mulighed for at anmode din læge om receptfornyelse.
Her kan du selv bestille din Flextur. Er du visiteret til handicapkørsel, er det også muligt for dig at bestille det via app'en. Du får oplyst afhentningstidspunkt samt prisen for din kørsel, når du bestiller. Du skal være oprettet som kunde for at kunne bruge app'en.
Hvis du har kørt med Flextrafik, og har oplevet uhensigtsmæssig kørsel, fx for høj fart, uopmærksom kørsel, manglende fastspænding eller lignende, opfordrer vi dig til at klage over kørslen.
Hvis du bor i Region Midtjylland, skal du sende en mail til hovedpostkasse@ph.rm.dk. Du får svar i din digitale post.
Hvis du bor i Region Nordjylland, kan du på www.rn/patientbefordring vælge "Klage- og erstatningsmuligheder". Her vælger du "Ønsker du at klage over Flextaxa", hvor der kommer link til et skema.
Alternativt kan man sende et almindeligt brev til:
Regionshuset Kontoret for patientbefordring Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst
Vestdansk Center for Rygmarvsskade vil gerne støtte op om klagerne og følge regionernes behandling af dem, hvorfor vi gerne vil have en kopi af din klage. Det kan gøres ved at sætte he.midt.vcr@rm.dk cc på mail (Region Midtjylland og Region Syddanmark) eller ved at kopiere skemaet/brevet til Region Nordjylland og sende det på mail.
Mere information
Brug browseren til at få oversat en side til næsten ethvert sprog.
Direkte link til denne side: www.hemidt.dk/1426669
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.