Temadagene starter kl. 13.30 og slutter kl. 19.30.
Der er i løbet af dagen små faglige oplæg, hvor der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål og for at tale med andre, der er i samme situation som dig/jer selv.
Der vil med stor sandsynlighed både være nogen til stede, for hvem det er helt nyt at have en rygmarvsskade eller være pårørende, og andre der har mere erfaring og viden. Desuden er der fagligt personale, du kan tale med.
Det er vores erfaring, at det kan være en god idé, at patienter og pårørende deltager hver for sig. Nogle gange er det nemmere at stille spørgsmål, når man ikke skal tage hensyn til den anden. Derfor foregår en del af oplæggene med patienter og pårørende hver for sig, mens en anden del foregår i samlet flok.
Der bliver serveret kaffe, te og aftensmad.