Introduktionslæge i pædiatri og kommende ph.d.-studerende Malthe Jessen Pedersen fra Regionshospitalet Viborg har fået bevilget 1 million kroner fra Gigtforeningen til at undersøge, hvordan børnegigt indvirker på børns sociale og faglige liv i et nyt banebrydende studie.

Træthed, smerter og nedsat fysisk aktivitet. Det er ofte fortællingen fra børn og deres forældre, når de skal beskrive en hverdag med børnegigt. Men børn med børnegigt har ofte også en lang række udfordringer, som ikke skyldes selve sygdommen, men er relateret til den:

- Smerter og hyppige lægebesøg gør, at de formentligt har mere sygefravær, kan have psykiske udfordringer og klarer sig dårligere i skolen, fortæller Malthe Jessen Pedersen:

Når Malthe Jessen Pedersen bruger ordet formentligt, er det fordi, at forskere aldrig har kortlagt, hvor udbredte disse udfordringer er. Man har dog fra mindre studier en formodning om, at det forholder sig sådan.

Et banebrydende studie

Studiet skal sammenligne børn med børnegigt med raske børn og fra resultater fra trivselsundersøgelser, fraværsdata fra folkeskolen, resultater fra afgangseksamen, antal besøg hos praktiserende læger og hyppigheden af andre sygdomme. Selv kalder Malthe Jessen Pedersen studiet banebrydende og exceptionelt:

- Man har tidligere sammenlignet grupper, men aldrig en hel befolkning, som vi gør i dette studie, siger han og uddyber:

- Da der indsamles og sammenlignes data fra en meget stor gruppe, kommer vores studie ikke til at sige noget om det enkelte barn med gigtbørn som gruppe.

Børnene i undersøgelsen er født mellem 1995 og 2014, og data til studiet indhentes fra den periode.

Resultaterne skal hjælpe gigtsyge børn

- Overordnet handler det også om, at vores resultater på sigt vil kunne hjælpe børnene og medvirke til, at vi bliver bedre til at se og rumme det hele barn, fortæller Malthe Jessen Pedersen.

For selvom formålet med studiet er at afdække omfanget af den dårligere trivsel hos børn med børnegigt, giver det også en mulighed for – som Malthe Jessen Pedersen forklarer – at gøre noget ved problemet.

Malthe Jessen Pedersen og hans kollegaer har en række forventninger til udfaldet af studiet. De har en hypotese om, at børn med børnegigt i højere grad risikerer at udvikle psykiske lidelser, og at det kan have større konsekvenser for børn fra familier med lav indkomst og med færre sociale ressourcer, hvis de rammes af gigt.

 - Finder vi eksempelvis ud af, at børn med børnegigt rammes ekstra hårdt, hvis de kommer fra en ressourcesvag familie, kunne man forestille sig, at man i fremtiden kan screene disse familier, og at skolen på den baggrund kan sætte ind med ekstra hjælp og undervisning.

Forskningsgruppen består ud over Malthe Jessen Pedersen af lektor i folkesundhed på Århus Universitet Bodil Hammer Bech, professor i gigtsygdomme Bent Deleuran, afdelingslæge i børnegigt på Århus Universitet Christian Høst.

Forskningsprojektet er støttet af Gigtforeningen, og teksten er inspireret af Gigtforeningens artikel i "Nyt om Gigtforskning".

Foto: Agata Lenczewska-Madsen