Jette Størup Stougaard (foto: Agata Lenczewska-Madsen, HE Midt)
09-07-2025
Hjertepatienter kan blive hårdt ramt af angst og depression som følge af deres hjertesygdom, og det kan medføre tunge tanker og stå i vejen for, at de kan leve deres liv fuldt ud. Men et tilbud med metakognitive samtaler giver nyt håb for patienterne på Regionshospitalet Silkeborg. Med metakognitive samtaler bliver de hjulpet, så de opnår en markant forbedring af deres mentale helbred.
Angst og depression hos hjertepatienter kan medføre så tunge tanker, at de står i vejen for, at patienterne kan leve et godt liv på trods af deres sygdom. De patienter formår derfor ikke nødvendigvis at tage imod tilbud som rygestopkursus og genoptræning, som ellers ville gavne dem og deres sygdomstilstand.
Det vil Jette Størup Stougaard gerne ændre, og derfor har hun taget initiativ til at få etableret et tilbud til patienterne. Jette Størup Stougaard er sygeplejerske i Hjerteklinikken på Silkeborg, hvor hun beskæftiger sig med rehabilitering og laver ultralydsundersøgelser af hjertet hos patienter, der har fået konstateret en hjertesygdom eller haft en blodprop. Det kan for eksempel være i forbindelse med hjertesvigt, hjerteflimmer, ny hjerteklap- eller bypass-operation.
Hun er uddannet metakognitiv coach, og hun har på den baggrund taget initiativ til at etablere et tilbud med metakognitive samtaler til visiterede hjertepatienter på hospitalet i Silkeborg. 47 patienter har indtil nu været igennem samtaleforløbet, og målinger af forløbene viser, at patienterne efter de metakognitive samtaler opnår en markant forbedring af deres mentale mistrivsel, og de minimerer deres symptomer på angst og depression.
Når frygten begynder at fylde alt for meget
- Jeg oplever det som en kæmpe gave, at jeg har fået lov at kaste mig over dette vigtige område og etablere et tilbud med metakognitive samtaler, som jeg finder utrolig relevant og spændende. Og det virkelig gode er, at samtaleteknikkerne er overførbare til andre patientgrupper, siger Jette Størup Stougaard, sygeplejerske og metakognitiv coach, der ser et stort potentiale i at udbrede kendskabet til fagområdet.
De patienter, der får tilbuddet, er særligt hårdt ramte og har symptomer på angst eller depression. Det kan være, at de har ængstelige tanker, der gør, at de har angst for, hvornår de får den næste blodprop, hvornår de får atriefilmren igen, eller hvornår deres pumpefunktion bliver værre. Det kan få dem til at spekulere på, om de så dør, og hvad sker der så med deres familie, og kommer de nogensinde tilbage til det liv, de kendte før sygdom.
Patienterne kan også have depressive tanker som håbløshed og opgivenhed. Måske har de svært ved at finde glæde i livet, eller de kan føle, at alting bare er lige meget.
Stik en kæp i bekymrings-spiralen
- I den metakognitive samtale handler det ikke om at dyrke tankernes indhold, men derimod hvad patienterne gør ved tankerne. Patienterne skal igennem samtaleforløbet lære, at de har andre muligheder end at gruble og bekymre sig i timevis. De kan rent faktisk gøre noget andet, og vi oplever, at det hjælper dem, så de får det bedre, når de gør det. For vi vælger selv, hvor vi retter vores fokus hen, lyder det fra Jette Størup Stougaard.
Hun fortæller, at hun bruger den metakognitive samtale som et redskab, som patienterne kan tage til sig og putte i deres ”rygsæk”. De skal lære at gøre noget andet ved deres tanker, end det de plejer. Hendes oplevelse er, at patienterne hurtigt bliver selvhjulpne, når de i samtaleforløbet får konkrete redskaber og øvelser, de kan anvende, når de har brug for at få de ængstelige tanker til at gå væk. For det hjælper, når de kan slippe deres fokus på indre tanker og flytter fokus ud, understreger hun.
En helt basal indledende øvelse, de kan få, er, at de skal prøve at bruge 30 sekunder på at tælle, hvor mange blå ting, de kan se. Når de har gjort det, spørger Jette Størup Stougaard ind til, hvad der skete med de indre tanker imens. Svaret er, at de forsvinder, fordi fokus bliver rettet på noget så konkret som at tælle blå ting. Det kan også handle om at tælle biler, huse og den slags. Efter øvelsen oplever de fleste, at de på den måde får stukket en ”kæp” i hjulet på deres tankemylder, som dermed stopper, mens de fokuserer på at tælle. Den teknik kan anvendes de fleste steder og i de fleste situationer.
Jette Størup Stougaard (foto: Agata Lenczewska-Madsen, HE Midt)
Indfør fast daglig bekymringstid
Noget af det Jette Størup Stougaard også taler med hjertepatienterne om er, at de skal prøve at forholde sig lidt mere afkoblet og passivt til deres tanker. De skal acceptere tankerne, men prøve at udskyde bekymringerne. De kan for eksempel sige til sig selv, at de skal tage sig af de bekymrende tanker senere. De bliver også opfordret til at indføre en fast tidspunkt på dagen, der er afsat til bekymringstid. Så kan de udskyde deres bekymringer og tanker, indtil de for eksempel går i bad, tømmer opvaskemaskinen eller lignende.
Jette Størup Stougaard understreger, at det kan være med til at afdramatisere tankerne. For en tanke er et kreativt fænomen, der eksisterer i vores hoveder. Det er ligesom en drøm i vågen tilstand – og når vi slipper tanken, så er den der ikke mere.
- Mange tror, at man kan blive mere syg af triste tanker, fordi de tror, at de er skadelige eller farlige. Men sindet går ikke i stykker af, at du har ængstelige tanker. Mange tror også, det er vigtigt at bruge meget tid på at bekymre sig – at de skal tænke de bekymrende tanker til ende. Men bekymringen forsvinder ikke nødvendigvis, selvom du bruger 1000 timer på at tanke på den, fortsætter Jette Størup Stougaard.
Patienter opnår en markant forbedring
Hjerteklinikken laver som afslutning på samtalerne en måling, og målingerne viser, at patienterne efter det metakognitive samtaleforløb generelt opnår en markant forbedring af deres mentale mistrivsel, og de minimerer deres symptomer på angst og depression.
- Målet er ikke, at patienterne aldrig skal bekymre sig, men målet er, at de skal være kaptajn i deres eget liv og få kontrol over deres tanker. Men det er også vigtigt at huske, at ængstelige tanker er en naturlig del af at være menneske. Mit håb er, at vores tilbud med metakognitive samtaler – udover at højne patienternes livskvalitet – kan blive endnu mere udbredt, og at det kan spille en afgørende rolle i arbejdet med at nedbringe antallet af unødvendige indlæggelser, lyder det afslutningsvist fra Jette Størup Stougaard.
- Det er et godt og vigtigt tilbud, der er etableret på hospitalet i Silkeborg, og vi ser nu på, om vi kan udvide tilbuddet, så vores patienter i Viborg og Skive også kan få glæde af det. Samtidig skal vi dog tænke ind, at vi står over for implementeringen af den nye sundhedsreform, hvor mange forløb og tilbud i øjeblikket bliver gentænkt. Det handler i bund og grund om at sikre, at hjertepatienterne får relevante tilbud enten på hospitalet eller i kommunalt regi, siger chefsygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum på vegne af afdelingsledelsen i afdelingen Hjertesygdomme, der har afsnit på hospitalerne i Silkeborg, Viborg og Skive.