Nyt studie afliver myten om et dårligt liv efter hjertestop

- Langt de fleste mennesker, der overlever et hjertestop, opnår en god og acceptabel livskvalitet og funktionsevne, mens de patienter, der er mest påvirkede, sjældent overlever på lang sigt, siger Lars Evald, ph.d. i neuropsykologi og forsker ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

28-07-2025

Overlever du et hjertestop, kan du få vedvarende udfordringer, men din livskvalitet og funktionsevne er med overvejende sandsynlighed ret god efter 5-8 år, viser et nyt studie med forskere fra bl.a. Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

I starten af året fik borgere over 60 år ret til at fravælge genoplivning efter hjertestop. Det stiller dem i etiske dilemmaer: Hvilket liv vågner de op til, og bør de fravælge genoplivning af hensyn til deres pårørende?

Fravalget af genoplivning bør dog ikke baseres på frygten for et liv med alvorlige og langvarige handicap, mener forskerne bag et nyt studie af langtidseffekten på 161 patienter, der har overlevet hjertestop. Hele 98 % har nemlig gode funktionsevner, og deres generelle livskvalitet er sammenlignelig med resten af befolkningen 5-8 år efter hjertestoppet. Sådan lyder konklusionen bl.a. i et netop offentliggjort studie af forskere fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der har samarbejdet med flere hospitaler i ind- og udland.

Frygt ikke alvorlige følger efter genoplivning

Studiet er udført på 279 patienter indlagt i bevidstløs tilstand på intensiv afdeling efter hjertestop udenfor hospitalet, heraf levede 161 altså stadig 5-8 år efter hjertestoppet – tal, der dog er udtryk for en hård udskillelse.

- Langt de fleste mennesker, der overlever et hjertestop, opnår en god og acceptabel livskvalitet og funktionsevne, mens de patienter, der er mest påvirkede, sjældent overlever på lang sigt, siger Lars Evald, ph.d. i neuropsykologi og forsker ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt, og fortsætter:

- Det er især de ældre og de patienter, der kræver længere genoplivning, der har en lavere sandsynlighed for at overleve. De, der klarer sig igennem, får til gengæld oftest et meningsfuldt liv mange år efter hjertestoppet.

Følgerne af hjertestoppet overskygger ikke en god livskvalitet

At overleve et hjertestop er dog ikke uden konsekvenser på den lange bane. Ca. en fjerdedel lider af søvnproblemer, mens omkring halvdelen oplever træthed, og mange af de pårørende rapporterer om kognitiv tilbagegang blandt de 161 patienter, der overlevede et hjertestop.

- Hjertestop er ikke kun en akut tilstand, men en livsforandrende begivenhed. Selv overlevere med god funktionsevne og livskvalitet kan opleve søvnproblemer, træthed og indimellem også kognitiv tilbagegang. Derfor bør længerevarende støtte og neurorehabilitering også være vigtige fokusområder, når vi udarbejder behandlingsstrategier, vurderer professor emeritus Hans Kirkegaard fra Aarhus Universitetshospital og understreger:

- De neurologiske gener overskygger ikke en god livskvalitet og acceptabel funktionsevne. Fravælger borgere aktiv genoplivning, bør det derfor ikke ske af frygt for neurologiske skader på længere sigt.

Forskerne bag studiet understreger samtidig behovet for en helhedsorienteret sammenhængende tilgang til neurorehabilitering af hjertestopoverlevere.