29-06-2026

Jo yngre patienten er, og jo mindre alvorligt hovedtraumet er, desto større er chancen for at komme hurtigt ud af tilstanden af forvirring og hukommelsestab, viser ny dansk prognosemodel, der understøtter dialogen med patienter og pårørende.

Hvert år indlægges over 3.000 danskere med hovedtraumer bl.a. pga. fald-, sports- og trafikulykker. En del får svære hjerneskader, der i kortere eller længere tid giver en tilstand af forvirring og hukommelsestab, kaldet posttraumatisk amnesi eller konfusionstilstand.

Nu har danske forskere udviklet en prognostisk model, der giver klinikere mulighed for at forudsige sandsynligheden for, hvornår og om den enkelte patient kommer ud af tilstanden.

- Overordnet viser modellen, at jo yngre patienten er, og jo mindre alvorlig hjerneskaden er, desto større er sandsynligheden for at komme ud af tilstanden af desorientering og hukommelsestab inden for det første år, fortæller leder af studiet Lars Evald, der er forskningsansvarlig neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Prognosen bygger på en landsdækkende kohorteundersøgelse med 955 patienter med moderat til svær traumatisk hjerneskade, som var indlagt til højt specialiseret neurorehabilitering i Danmark. Sammen med andre forskere på Aarhus Universitet, Videnscenter for Neurorehabilitering og Rigshospitalets Bodil Eskesen Centret har Lars Evald netop fået resultaterne offentliggjort i et internationalt sundhedsvidenskabeligt tidsskrift.

Prognosen for posttraumatisk amnesi afhænger især af alder og sværhedsgraden af hjerneskaden. 99 % af patienterne under 30 år med en svær hjerneskade kommer ud af konfusionstilstanden inden for ét år, mens det kun er 72 % af patienterne over 60 år.

Samtidig bliver prognosen dårligere ved meget svær hjerneskade, hvor det henholdsvis er 62 % af de yngste og 24 % af de ældste patienter, der slipper af med tilstanden inden for ét år.

- Prognosen er ikke et facit, der erstatter den kliniske vurdering, men en prognose, der understøtter en mere gennemsigtig dialog med patienter og pårørende, så de får et bedre grundlag for at afstemme forventninger til den kommende tid – uden at prognosen kommer til at definere udfaldet, fortæller Lars Evald og understreger, at der er behov for yderligere validering, før modellen kan anvendes i klinisk praksis.

Fakta

  • Udover Lars Evald er artiklen skrevet af Carsten Bøcker Pedersen, Anne Norup og Marielle Zoetmulder og er publiceret i Archives of Physical Medicine and Rehabilitation under titlen: ”Individual Prognostication of Emergence From Posttraumatic Amnesia: A Nationwide Cohort Study”.
  • Data stammer fra Den Danske Hovedtraumedatabase.