Anja Egelund, Kristian Staub Møller, Rasmus Oscar og Mikkel Callsen glæder sig over, at en målrettet indsats for øget fleksibilitet i klinikken har ført flere positive gevinster med sig. Foto: Agata Lenczewska-Madsen

16-11-2026

Et projekt med mere fleksible arbejdsforhold i Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme på Regionshospitalet Silkeborg har resulteret i højere trivsel, styrket tillid og en let forbedret produktivitet. 

Skal alle altid være på arbejde samtidig og samme sted? Ikke nødvendigvis, konkluderer ledere og medarbejdere i Klinik for Gigt og Bindevævssygdomme i Silkeborg efter et par år med afprøvning af mere fleksible arbejdsforhold i form af blandt andet fleksible arbejdstider og øget brug af hjemmearbejde. 

– Vi er faktisk lidt overraskede over resultaterne. Vores håb var, at vi kunne vinde en del på trivsel og arbejdsglæde, og det er også tilfældet. Samtidig har vi oplevet, at tilliden er vokset i klinikken - både mellem medarbejder og leder og internt mellem medarbejderne. Og endelig kan vi se, at vores lægefaglige produktivitet er steget en anelse, uden at det var tænkt ind som en præmis eller et ønske fra starten, fortæller ledende overlæge Mikkel Callsen. 

Han læner sig op ad en ekstern evalueringsrapport fra Region Midtjyllands Koncern HR, som han fra begyndelsen hyrede ind for - med objektive øjne - at se nærmere på effekten af den målrettede indsats for at skabe mere fleksible arbejdsforhold for klinikkens medarbejdere. I praksis er de mere fleksible forhold endt med at handle om især bedre mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid i form af længere klinik-dage og fri på andre tidspunkter. 

Ikke en gave – men en gensidig gevinst

For Mikkel Callsen har det fra begyndelsen været vigtigt at understrege, at fleksibilitet ikke er noget, ledelsen skænker medarbejderne, men en arbejdsform, der gavner alle parter. Derfor undrer han sig en smule over den ”modstand”, projektet har mødt fra andre dele af organisationen. Blandt andet har klinikken været nødt til at omdøbe lægernes hjemmearbejdsdage til ”OD – Opfølgning Digitalt” for at undgå skæve blikke og kritiske bemærkninger.  

– Jeg synes, vi skylder vores medarbejdere, os selv og vores patienter at tænke nyt og sikre, at sundhedsvæsenet også fremover er en attraktiv arbejdsplads, som folk har lyst til at blive på. Vi skal passe på, vi ikke kommer til at begrænse hinanden og vores fælles udvikling ved at gå og se skævt til dem, der prøver nye veje – særligt når de nye veje viser sig at føre til gode resultater, siger Mikkel Callsen.  

Overlæge Rasmus Oscar er enig og ser god fornuft i at udfordre den måde, vi normalt indretter os på i en hospitalshverdag. 

- Vi har udfordret forestillingen om, at patientrelaterede opgaver altid kræver fysisk fremmøde og ensrettede mødetider. Det viser sig, at det godt kan lade sig gøre at udføre lægefaglige opgaver hjemmefra, uden at det går ud over patientsikkerhed eller kvalitet. Faktisk kan vi måske endda være mere fokuserede, når vi sidder hjemme i rolige omgivelser, konstaterer Rasmus Oscar. 

I praksis har lægerne typisk en hjemmearbejdsdag hver 14. dag med telefonkonsultationer og digital opfølgning, samt mulighed for lange arbejdsdage med konsultationer til kl. 20.30. Sidstnævnte har også vist sig at være populært blandt patienter, der ønsker tider uden for normal arbejdstid. På samme måde har fleksibiliteten bl.a. bevist sit værd i forbindelse med en snestorm, hvor indesneede kolleger uden problemer kunne klare telefonkonsultationer og digitale opgaver hjemmefra, mens de fremmødte kolleger kunne fokusere på planlagt aktivitet i det omfang patienterne mødte op.  

Tværfaglig indsigt – og bonus for privatlivet

Projektet har samtidig bidraget til en større tværfaglig indsigt og forståelse for gensidige afhængigheder, vurderer sygeplejerske Kristian Staub Møller. 

– Vores snakke og overvejelser har givet os en meget større bevidsthed om, hvor afhængige vi er af hinanden på tværs af faggrupper, og hvad der skal til, for at vi lykkes.  Vi er blevet bedre til at forstå hinandens arbejde, og det gør det lettere at give hinanden den fleksibilitet, vi kan og skal, uden at det går ud over kolleger eller patienter, mener Kristian Staub Møller. 

Han har samtidig hæftet sig ved, at hjemmearbejde også betyder frigivelse af arbejdsstationer i klinikken til gavn for de fysisk fremmødte kolleger. Han understreger dog, at hovedparten af sygeplejerskernes opgaver fortsat kræver fysisk tilstedeværelse på hospitalet. 

Blandt lægesekretærerne er konklusionen modsat, at mange opgaver fint kan løses hjemmefra. 

- Der skal selvfølgelig være lægesekretærer til stede på hospitalet til at tage imod patienterne, men derudover kan vi faktisk løse langt de fleste opgaver hjemmefra. Nogle opgaver løses endda bedre og hurtigere derhjemme, fordi der er mere ro. Men fleksibiliteten handler ikke kun om at præstere mere – den handler også om, at vi som mennesker nogle gange har brug for lidt luft og fleksibilitet, og der kan hjemmearbejdet være en del af løsningen, vurderer lægesekretær Anja Egelund. 

Kræver planlægning

Den øgede fleksibilitet kræver dog en vis planlægning, erkender de alle.  

For eksempel er det afgørende, at der kun bookes patienter uden behov for sygeplejefaglig opfølgning til de sene kliniktider, hvor kun lægerne er på arbejde.  På samme måde kræver fleksibiliteten af og til, at kolleger hjælpe hinanden og løser andre opgaver end vanligt for at få det hele til at gå op. Således har lægesekretærerne for eksempel lært lægerne at bestille hjemtransport til patienterne efter sekretærernes fyraften. Og er der sygemeldinger blandt kolleger med fysisk fremmøde kan det selvsagt blive nødvendigt at aflyse en planlagt hjemmearbejdsdag for at få det hele til at gå op.  

Projektet i Klinik for Gigt og Bindevævssygdomme er evalueret af Koncern HR, Organisation og Ledelse, Region Midtjylland. Evalueringen bygger på to runder af fokusgruppeinterviews med medarbejdere fra alle tre faggrupper i klinikken.