Foto: Agata Lenczewska-Madsen
20-08-2026
Et nyt forskningsoverblik rejser overraskende spørgsmål om, hvad vi egentlig ved om den bedste støtte til overvægt, kost og livsstil efter stroke.
Det er velkendt, at overvægt og fedme er forbundet med øget risiko for blodprop i hjernen, kaldet stroke, men nogle studier peger på et "obesity paradox": Efter et stroke er overvægt nemlig også forbundet med en bedre rehabilitering.
Selvom forklaringen er uklar, så stiller paradokset nye og mere grundlæggende spørgsmål til sund kost, fysisk aktivitet og vægtregulering efter et stroke: Hvad betyder det for sundhedsvæsnets anbefalinger til sunde kost- og livsstilsvaner efter stroke? Og hvad ved vi i det hele taget om at ændre og fastholde vanerne under rehabiliteringen?
Svaret er også her, at vi faktisk ved overraskende lidt.
Forskere fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Hammel Neurocenter har derfor kortlagt den internationale forskning i kost- og livsstilsindsatser målrettet mennesker med overvægt under rehabilitering efter stroke.
Kun 14 studier opfyldte kriterierne.
- Håndtering af overvægt indgår i de kliniske anbefalinger, der skal reducere risikoen for nye hjerte-kar-hændelser efter stroke. Alligevel ved vi stadig relativt lidt om, hvordan kost- og livsstilsindsatser bedst tilrettelægges i rehabiliteringen, fortæller ph.d. studerende og sygeplejerske Mette Nørtoft, der leder studiet, og giver alligevel et forsigtigt skøn:
- Under indlæggelsen handler det først og fremmest om at bevare kræfterne og undgå utilsigtet vægttab. Når patienten kommer hjem, kan der samtidig være behov for støtte til at fastholde vægten og undgå yderligere vægtøgning gennem sunde mad- og måltidsvaner.
De eksisterende indsatser kombinerer typisk flere elementer, herunder kostvejledning, selvmonitorering og digitale løsninger. Til gengæld fandt forskerne kun begrænset fokus på kognitive udfordringer, involvering af netværk og de praktiske rammer i hverdagen, som ofte har stor betydning for, om livsstilsændringer lykkes.
- Kognitive såvel som fysiske følger efter stroke kan sammen med ændrede hverdagsvilkår gøre det vanskeligt at ændre og fastholde kost- og livsstilsvaner over tid. Vi mangler især viden om, hvordan indsatser kan tilpasses mennesker med kognitive følgevirkninger efter stroke, og hvordan pårørende og hverdagslivet kan involveres mere aktivt. Det er vigtigt, hvis vi skal udvikle indsatser, der virker i praksis, understreger Mette Nørtoft.
Hun leder selv et større kommunalt studie, hvor mennesker efter stroke støttes til sundere mad- og måltidsvaner i hverdagen. Vægthåndtering er en del af indsatsen, men fokus er bredere end kiloene på vægten, og håbet er, at studierne giver bedre indblik, hvad angår den målrettede støtte i sund kost og vægtregulering efter et stroke.
Udover Mette Nørtoft er artiklen skrevet af Dorthe Sørensen og Lena Aadal, og den er publiceret i BMJ Open under titlen: "Dietary and lifestyle interventions for overweight and obesity in post-acute stroke rehabilitation: a scoping review".