Hver tredje dansker får en hjerneskade i løbet af livet

Foto: Agata Lenczewska-Madsen

01-06-2026

Næsten 36 procent af alle danskere får en hjerneskade i løbet af livet. Af dem har mange brug for rehabilitering, men behovet varierer, viser et nyt forskningsstudie fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter, der netop er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe.

Blodpropper i hjernen, hjerneblødninger, traumatiske hjerneskader, hjerneinfektioner, hjernetumorer osv. er alle former for erhvervede hjerneskader, der hver dag ændrer livet hos alt for mange danskere.

Faktisk rammer hjerneskader langt flere, end forskere tidligere har antaget. Én ud af tre danskere får nemlig en hjerneskade, før de fylder 95 år, og blandt de ramte varierer tilbuddet om rehabilitering. Det viser et nyt omfattende studie af hele den danske befolkning over en 10-årig periode fra Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt, der netop er publiceret i det ansete tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe.

- At næsten hver tredje dansker får en hjerneskade i løbet af livet, er overraskende mange. Hjerneskader kan ændre dit liv fra den ene dag til den anden. Det har store konsekvenser for din evne til at arbejde, indgå i familien og være en del af samfundet, fortæller ph.d. og forsker Lene Odgaard, Hammel Neurocenter, som er studiets primære forfatter.

Danskere i risikozonen

I det nye registerstudie tegner forskerne bag studiet et billede af hjerneskader på niveau med kræft og hjertekarsygdomme. Dermed er hjerneskader en af de største og mest oversete udfordringer for folkesundheden i Danmark – og de er ikke kun et problem for ældre, der ellers topper statistikken.

- Ulykker og sportsrelaterede skader på hjernen er sandsynligvis en væsentlig årsag til den øgede risiko blandt børn og teenagere. Fra 50-årsalderen stiger risikoen i øvrigt pga. blodpropper og blødninger i hjernen, og efter 70-årsalderen øger faldulykker risikoen for hjerneskader yderligere, fortæller Lene Odgaard og understreger:

- Hjerneskader kræver derfor, at vi tænker rehabilitering ind i alle livsfaser – børn og unges skole og uddannelse, voksnes arbejdsliv, alle danskeres familie- og fritidsliv.

Når danskerne får en hjerneskade, opstår der nemlig ofte et behov for rehabilitering, og i registerstudiet opgør forskerne derfor også, hvem der får et tilbud, og hvor meget.

Tilbud afhænger af diagnosen

Mens 43 procent af de danskere, der får en blodprop eller blødning i hjernen, bliver tilbudt rehabilitering, viser undersøgelsen en lavere grad af rehabilitering for andre diagnoser. For patienter med traumatisk hjerneskade er tallet eksempelvis 29 procent, og det er endnu lavere for hjernetumorer og infektioner i hjernen.

- Vi ved, at mange med for eksempel hjernetumorer, infektioner i hjernen og traumatiske hjerneskader har kognitive eller fysiske mén, der kræver genoptræning og rehabilitering. At de patienter generelt alligevel tilbydes mindre rehabilitering kan skyldes reelle forskelle i deres behov, forklarer Lene Odgaard.

Nogle af forskellene kan dog, ifølge forskeren, også være utilsigtede og eksempelvis skyldes, at mange kognitive eller fysiske mén først bliver tydelige, når borgeren er tilbage i hverdagen efter udskrivelsen fra sygehuset, og derfor ikke bliver henvist til rehabilitering.

Professor Jørgen Feldbæk Nielsen, der også er en af forskerne bag studiet, understreger, at rehabilitering er afgørende, og at den ofte skal tilpasses meget forskellige behov, så mennesker med erhvervet hjerneskade kommer tilbage til et aktivt og meningsfyldt liv.

- Vi har et sundhedssystem, der er godt til at redde liv, når hjerneskaden sker. Rehabilitering handler om at sikre, at folk får den bedst mulige livskvalitet efter en hjerneskade, fortæller Jørgen Feldbæk Nielsen, der er professor på Hammel Neurocenters Universitetsklinik under Aarhus Universitet.

Fakta om erhvervet hjerneskade i Danmark:

• 35,6 procent af alle danskere erhverver en hjerneskade i løbet af livet.
• Blodpropper eller blødninger i hjernen er den hyppigste type (19,6 procent livstidsrisiko), fulgt af traumatiske hjerneskader (16,6 procent).
• Mænd har generelt højere risiko end kvinder, undtagen for hjernetumorer, hvor kvinder er mere udsatte.
• Ældre har størst risiko for at dø kort efter en hjerneskade, især hvis de har fået en blodprop.

Fakta om rehabilitering i Danmark:

• 43 procent af danskere, der får en blodprop eller blødning i hjernen, bliver tilbudt rehabilitering, og de topper dermed listen over diagnoser.
• 29 procent af danskere, der får en traumatisk hjerneskade (ekskl. hjernerystelse), bliver tilbudt rehabilitering.
• 21 procent af de danskere, der får en hjerneinfektion, bliver tilbudt rehabilitering.
• 19 procent af de danskere, der får en hjernetumor, bliver tilbudt rehabilitering.

Generelt om rehabilitering i Danmark:

• Efter fx ulykker, iltmangel, infektioner og blødninger i hjernen kan rehabilitering bestå af fysisk, kognitiv og social genoptræning – målet er et liv, der er så selvstændigt som muligt.
• Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Region Midtjylland og Bodil Eskesen Centret i Region Hovedstaden tilbyder højt specialiseret rehabilitering til patienter fra hele landet.
• Tværfaglige teams med bl.a. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer og socialrådgivere yder den specialiserede rehabilitering for komplekse hjerneskader.

Om studiet:

• Undersøgelsen er baseret på data fra hele den danske befolkning (5,7 millioner mennesker) over en 10-årig periode (2014–2023).
• Forskningen er den første i verden, der angiver livstidsrisikoen for alle typer hjerneskader – og behovet for rehabilitering.
• Den er publiceret i The Lancet Regional Health – Europe
• Støttet af Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.