25-03-2026

Migræne-lignende hovedpine er ét af de mest udbredte symptomer i månederne efter en hjernerystelse, men kun få får den forebyggende medicinske behandling, der indgår i de nyeste vejledninger, viser et nyt studie fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt.

88 procent havde en migræne-lignende posttraumatisk hovedpine, og 78 procent havde hovedpine mindst halvdelen af måneden, ofte ledsaget af lys- og lydoverfølsomhed, viser et nyt studie af moderat til svær hovedpine 2–4 måneder efter en hjernerystelse. I spørgeskemaer fra 218 voksne patienter med kraftige, langvarige symptomer, også kaldet posttraumatisk hovedpine, finder forskere fra Hammel Neurocenter, at behandlingen langt fra matcher behovet: De færreste får forebyggende medicinsk behandling mod migræne, og de fleste får almindelig smertestillende – uden effekt.

– 88 procent havde en migræne-lignende posttraumatisk hovedpine. Alligevel fik kun 7 procent forebyggende medicinsk behandling mod migræne, og kun 4 procent brugte triptaner, som anvendes ved migræneanfald – selvom disse behandlingsformer faktisk indgår i de nyeste behandlingsvejledninger, fortæller Charlotte Nygaard, læge og ph.d.-studerende ved Hammel Neurocenter, og medgiver:

– Invaliderende hovedpine er ofte vanskelig at behandle, men baseret på den nuværende viden kan vi forsøge at optimere behandlingen.

Risiko for hovedpine af overforbrug

Studiet viste også, at 88 procent var i behandling med almindelig smertestillende medicin såsom paracetamol og ibuprofen. Og til trods for at behandlingen blev rapporteret at have ringe eller ingen effekt, var hele 27 procent i risiko for at udvikle hovedpine på baggrund af medicinoverforbrug.

– Det er vigtigt, at patienterne oplæres i korrekt brug af smertestillende medicin, så de undgår en såkaldt medicinoverforbrugshovedpine. Tidligt i forløbet skal patienterne samtidig have en relevant forebyggende medicinsk behandling, påpeger Charlotte Nygaard.

Også på det område ser hun et misforhold mellem anbefalingerne i vejledningen og den behandling, patienterne reelt får for posttraumatisk hovedpine. Patienterne søger derfor andre veje.

– Mange oplevede, at standardtilgangen ikke hjalp, og de navigerede derfor selv rundt i et komplekst behandlingsudbud. 33 procent havde eksempelvis afprøvet mere end to ikke-medicinske behandlingsformer, fortæller Charlotte Nygaard.

Samlet vurderer Charlotte Nygaard, at patienter med posttraumatisk hovedpine har et markant behandlingsbehov, der kræver tidligere, bedre og mere målrettet behandling.

FAKTA

Studiet er udgivet i Cephalalgia med titlen: “Posttraumatic headache two to four months after mild traumatic brain injury: A description of phenotypes and treatment patterns”. Udover Charlotte Nygaard er det udarbejdet af: Henrik Winther Schytz, Lene Odgaard, Martin Byskov Kinnerup, Amalie Bilgaard Nicolaisen, Line Amalie Hellemose, Peter Preben Eggertsen, Toril Skandsen, Mille Møller Thastum, Henriette Holm Stabel, Carsten Bøcker Pedersen, Simple Futarmal Kothari og Jørgen Feldbæk Nielsen.