Patient og fysioterapeut får en nær relation inden operationen. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
05-02-2026
Kirurgi på Regionshospitalet Viborg har udviklet et nyt fire ugers forløb, som forbereder de mest skrøbelige patienter bedst muligt på deres operation for tarmkræft.
Det kan være en hård omgang at blive opereret for tarmkræft. Men med en målrettet indsats før operationen kan patienterne øge deres chance for at genfinde et fysisk niveau, hvor de i højere grad kan klare sig selv.
Kirurgi på Regionshospitalet Viborg har – inspireret af Sjællands Universitetshospital i Køge – udviklet et præhabiliteringsforløb målrettet de mest skrøbelige patienter, som skal opereres for tarmkræft.
I stedet for at operere patienterne med det samme tilbydes de et fire uger langt forløb, hvor de bliver grundigt forberedt på operationen og tiden efter. Tilbuddet er betinget af, at de ekstra ugers ventetid ingen betydning har for kræftens spredning.
– Jeg er ikke i tvivl om, at det her forløb er den rigtige vej at gå. Vi kan flytte rigtig meget – både fysisk og mentalt – for patienterne på fire uger, og det kan være afgørende for, hvordan de kommer sig efter operationen. Jeg har oplevet patienter, som gik med rollator inden operationen, men som efterfølgende kan klare sig uden, siger Casper Nielsen, overlæge på Kirurgi på Regionshospitalet Viborg.
Ud over øget livskvalitet for patienterne har indsatsen også samfundsøkonomiske gevinster. Blandt andet reduceres indlæggelsestiden, der er færre genindlæggelser, og behovet for hjemmepleje mindskes, forklarer Casper Nielsen.
Træner ofte én til én
Den største og mest krævende indsats – både for patient og personale – er den fysiske træning, som foregår to til tre gange om ugen sammen med en fysioterapeut.
– Vi træner oftest én-til-én, fordi patienternes generelle sygdomsbillede kræver, at man er tæt på dem. Det gør, at vi skaber en god og nær relation, som vi kan drage fordel af senere i forløbet. Blandt andet træner vi, hvordan de kommer ind og ud af sengen på en skånsom måde, så operationssåret belastes mindst muligt, siger fysioterapeut Jesper Kjemtrup.
Patienterne kan være nervøse for, om træningen bliver for hård, men fysioterapeutens opgave er at tilpasse træningen til den enkelte patient.
- Patienten skal ramme det niveau, som giver størst mulig effekt af træningen. Vi har mange måder at variere træningen på, og derfor er det næsten alle, der gennemfører forløbet, siger Jesper Kjemtrup.
Patienterne fortæller, at de på grund af træningen klarer hverdagen bedre. De oplever blandt andet færre kramper i benene om natten, mere overskud til havearbejde og at de nu kan skifte sengelinned uden at blive lige så forpustede som før.
Når patienterne skal mobiliseres efter operationen, er det motiverende for dem, at det er fysioterapeuten fra gymnastiksalen, der kommer og hjælper.
– Den relation, vi opbygger under træningen, giver patienterne gejst og lyst til også at være aktive efter operationen, siger Jesper Kjemtrup.
Som en del af forløbet har patienterne også samtaler med en geriater, en diætist og en anæstesilæge. Alt sammen for at skabe tryghed, tillid og sikre den bedst mulige forberedelse før operationen – særligt for ældre patienter med flere følgesygdomme.
Fælles ansvar på tværs af faggrupper
I efteråret 2024 var Casper Nielsen og flere kolleger fra Regionshospitalet Viborg på besøg på Sjællands Universitetshospital for at få indsigt i, hvordan man her arbejder med præhabilitering af tarmkræftpatienter.
Sjællands Universitetshospital, Køge står for forskningsdelen bag indsatsen, og Hospitalsenhed Midt deltager i et studie, som undersøger, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe med at udvælge de patienter, der har størst gavn af et præhabiliteringsforløb.
Selv om flere danske hospitaler har taget modellen fra Køge til sig, kræver det et stort fælles arbejde at etablere sit eget forløb.
– Det er kun lykkedes, fordi vi på tværs af faggrupper og afdelinger kan se de store fordele for patienterne og har taget et fælles ansvar for at nå i mål. For nylig deltog næsten 40 samarbejdspartnere i et dialogmøde, og det siger noget om kompleksiteten. Samtidig har vi haft stor opbakning fra sundheds- og hospitalsledelsen samt vores afdelingsledelse – og det er helt afgørende, siger Casper Nielsen.
Hospitalsenhed Midt forventer at kunne tilbyde præhabiliteringsforløbet til 30–40 tarmkræftpatienter om året.
Patienterne bliver grundigt forberedt på operationen og tiden efter. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
Den fysiske træning er vigtig for, hvordan patienten klarer sig efter operationen. Foto: Agata Lenczewska-Madsen