Regionshospitalet Silkeborg åbner for plasmadonation som et nyt tilbud

Ulla Bøye Larsen (til højre) er formand for Danske Bloddonorer i Silkeborg, og hun hjalp konstitueret overbioanalytiker Pernille Fabricius-Jakobsen (til venstre) med at klippe det røde bånd, så første donor kunne indtage den nye hvilestol og blive koblet på det nye plasmaudstyr. Hun holdt ligeledes en tale, hvor hun takkede for det gode samarbejde med donorerne og de ansatte i Blodbanken og ønskede tillykke med det nye tilbud (foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt).

I samarbejde med Bloddonorerne Danmark har medarbejdere i Blodbanken på Regionshospitalet Silkeborg netop taget hul på en helt ny opgave – nemlig plasmadonation.

Alle borgere går rundt med såkaldte gyldne dråber i årerne, og de kan ændre livet for andre.

Plasma er væsken i blodet, og den bruges til fremstilling af livsvigtig medicin. Danmark har et mål om at blive selvforsynende med plasma til medicinproduktion. I dag bliver en del af det plasma, der er brug for i Danmark, købt i USA.

Borgere, der melder sig frivilligt som donorer af plasma bidrager dermed til den medicin, der bliver tilbudt til immunsvækkede danske patienter.

Jacob Ditlev Wulff blev den første plasmadonor på Regionshospitalet Silkeborg. Efter at have doneret plasma i Blodbanken på hospitalet skulle have videre på arbejde. Bioanalytiker Camilla Schultz Jensen foretog den første tapning i Silkeborg (foto: Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt).

Donor kan hvile sig, mens plasmaudstyr klarer arbejdet

Blodbanken på hospitalet i Silkeborg har netop åbnet op for tilbuddet om at donere plasma. Der er etableret to pladser til plasmadonation i blodbanken. På sigt er ønsket, at blodbanken kan flytte i nye lokaler på hospitalet, hvorefter det er muligt at udvide med yderligere udstyr til plasmadonation.

Donation af plasma foregår ved, at donoren får en nål i armen og bliver koblet til plasmaudstyret. Det tager blod ud, sorterer plasma fra og sender resten af blodcellerne retur til donoren igen.

Donation af plasma tager en times tid i alt, hvor donoren tager plads i en dejlig behagelig hvilestol, mens personalet tapper plasma via en nål i armen. Selve tapningen tager 30-45 minutter. Mens tapningen finder sted, bliver donor budt på lidt at drikke.

- Donoren kan selvfølgelig mærke, at nålen bliver stukket i armen. Men ellers skulle donor helst ikke mærke noget. Vi kan sagtens undvære noget plasma, og kroppen producerer bare noget nyt, når vi er sunde og raske, fortæller Pernille Fabricius-Jakobsen, der er konstitueret overbioanalytiker i Hospitalsenhed Midt.

- Kravene til plasmadonation er ikke så strenge som kravene til traditionel donortapning, og det er faktisk muligt at donere plasma oftere, end det er ved en fuldblodsdonation, fortsætter Pernille Fabricius-Jakobsen og gør opmærksom på, at alle borgere, der er interesserede i at blive plasmadonor er meget velkomne til at kontakte blodbanken i Silkeborg eller tilmelde sig via bloddonor.dk. 

Du kan finde yderligere info og kontaktoplysninger på Blodbankens hjemmeside