Telemedicin er et nyttigt værktøj i dagligdagen, men det giver størst værdi, når relationerne mellem samarbejdsparterne er god og tillidsfuld. Foto: Agata Lenczewska-Madsen
18-09-2026
Ny forskning fra Karkirurgi konkluderer, at telemedicin skaber bedst værdi, når den understøttes af stærke relationer, tværsektorielt samarbejde og specialiserede kompetencer. Resultaterne samler erfaringer fra et flerårigt forskningsprojekt om brug af telemedicin i behandlingen af patienter med diabetiske fodsår.
Hvordan sikrer vi de bedste forløb for patienter med diabetiske fodsår, når behandlingen foregår i et komplekst samspil mellem hospital, kommuner og praktiserende læger? Svaret kan være telemedicin som kommunikationsværktøj, viser en ny evalueringsrapport fra Karkirurgi på RH Viborg.
Rapporten samler resultaterne fra et flerårigt forskningsprojekt gennemført i et samarbejde mellem Karkirurgisk Forskning, Sårcenter Viborg og VIA University College. Formålet har været at undersøge, hvordan den telemedicinske platform Pleje.net fungerer i praksis for både sundhedsprofessionelle og patienter med diabetiske fodsår. Og konklusionen er klar: Teknologien kan meget – men de menneskelige relationer og den tværgående, specialiserede behandling er afgørende for, om telemedicin for alvor gør en forskel for patienterne.
- Det er et vigtigt område at belyse, fordi størstedelen af behandlingen foregår i primærsektoren hos de kommunale sygeplejersker og de praktiserende læger, mens den mest specialiserede viden findes på hospitalernes sårklinikker. Derfor er et godt samarbejde på tværs af sektorer afgørende, siger karkirurgisk overlæge, ph.d. og lektor Annette Høgh fra Regionshospitalet Viborg.
Telemedicin styrker – men kun når relationerne er på plads
Ifølge Diabetesforeningen (2025) lever cirka 385.000 danskere med diabetes. Hvert år udvikler 7.000-8.000 et diabetiske fodsår - en af sygdommens mest alvorlige komplikationer, som i værste fald kan føre til amputation.
I Sårcenter Viborg starter alle patientforløb med et fysisk fremmøde. Herefter kan kommunale sygeplejersker i kommunerne løbende uploade billeder af patientens sår og udveksle kliniske oplysninger via Pleje.net, så hospitals-specialisterne kan følge udviklingen og give faglig sparring på afstand. Det betyder, at hospitalets sårsygeplejersker allerede er opdateret, når patienten møder til kontrol, og patienten slipper for at begynde forfra med sin fortælling ved hver konsultation. Men evalueringen viser samtidigt, at teknologien fungerer bedst, når de menneskelige relationer er stærke.
- Teknologi kan meget, men det er stadig den specialiserede sygepleje og relationer mellem samarbejdspartnere og mellem patient og behandler, der er afgørende for resultatet. Det skal vi huske, når vi udvikler behandlingstilbud og uddanner nye kolleger, siger Annette Høgh.
Hun fremhæver samtidigt, at telemedicin styrker den gensidig læring mellem hospital og kommune.
- Telemedicin giver mulighed for løbende vidensdeling og læring på tværs af sektorer til gavn for både den enkelte patient og det samlede faglige niveau. Det styrker kvaliteten af behandlingen både på hospitalet og i kommunerne, siger Annette Høgh.
Humor – et uventet klinisk redskab
En af evalueringens konklusioner er, at humor spiller en vigtig rolle i samspillet mellem patient og sundhedsprofessionel.
- Humor var faktisk et af de fund, der overraskede os. Vores observationer viste, at humor styrker relationen mellem patient og sundhedsprofessionel og åbnede op for samtaler om både behandling og bekymringer. Det er et redskab, vi måske ikke altid er bevidste om, men som kan have stor betydning for samarbejdet, når det benyttes med omtanke, siger professor og hovedforfatter til rapporten Susanne Friis Søndergaard.
Evalueringen peger samtidig på, at tidspres, manglende integration mellem IT-systemer og varierende digitale kompetencer kan begrænse brugen af telemedicin. Telemedicin er ifølge evalueringen endnu ikke er ligeligt udbredt i det danske sundhedsvæsen. Der er markante forskelle på tværs af regioner og kommuner, som ifølge forskerne kan hænge sammen med forskellige ledelsesmæssig prioritering, opbakning og vedligeholdelse.
- Fremadrettet er der behov for en endnu mere intuitiv IT-løsning med bedre integration i de eksisterende dokumentationssystemer, så teknologien understøtter - frem for hæmmer - det tværsektorielle samarbejde, vurderer Annette Høgh.
Tæt kobling mellem klinik, uddannelse og forskning
Projektet fra Viborg er et eksempel på, hvordan Hospitalsenhed Midts samarbejde mellem Klinik, Uddannelse og Forskning (KUF) binder de tre områder tæt sammen til gavn for både nuværende og fremtidige patienter:
Forskningsspørgsmålet er udsprunget af den kliniske hverdag i Sårcenter Viborg. Data er indsamlet direkte i patienternes hjem og på hospitalets sårklinik (Viborg og Randers), samtidigt med at sygeplejersker, sygeplejestuderende og adjunkter fra VIA University College blev kompetenceudviklet i forskningsmetode.
- Det her projekt er et godt eksempel på, at forskning ikke behøver at leve langt fra den kliniske virkelighed. Tværtimod er det i mødet mellem klinik, uddannelse og forskning, at vi skaber viden, som gør en forskel for patienterne og for de kolleger, der står med behandlingen i hverdagen, siger Annette Høgh, som har fået bevilget midler til projektet via Hospitalsenhed Midts ”KUF – Tværsektoriel”.