Klinik 2 i Hammel
Vi undersøger, vejleder og behandler patienter med kognitive vanskeligheder efter hjerneskade. Læs om dit forløb og find praktiske informationer her.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En speciallæge
- En læge på en anden hospitalsafdeling.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en undersøgelse.
Du modtager indkaldelsesbrevet som digital post eller almindeligt brev, hvis du er fritaget for at modtage digital post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til undersøgelsen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Inden du kommer, kan du eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Netværk og støtte
Få råd og vejledning i forskellige foreninger og netværk:
Om klinikken

Vi undersøger, vejleder og behandler dig, hvis du har kognitive vanskeligheder efter en hjerneskade.
Kognitive vanskeligheder betyder, at du kan opleve, at du har problemer med din:
- Hukommelse
- Planlægning
- Evne til at opfatte og forstå.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Læge
- Neuropsykolog
- Sygeplejerske
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut.
Du kan også møde studerende og elever.