Klinik 4
Vi undersøger, vejleder og behandler patienter med fysiske vanskeligheder efter hjerneskade. Læs om dit forløb og find praktiske informationer her.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til undersøgelse og behandling hos os, skal du have en henvisning.
Du kan blive henvist af:
- Din egen læge
- En speciallæge
- En læge på anden hospitalssafdeling.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en undersøgelse.
Du modtager indkaldelsesbrevet som digital post eller almindeligt brev, hvis du er fritaget for digital post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til undersøgelsen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Inden du kommer, kan du eventuelt skrive spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Dit besøg
Når du ankommer
Meld din ankomst til lægesekretæren, som sidder ved venteværelset.
Tag plads i venteværelset. Vi kommer og henter dig, når det er din tur.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.
Om klinikken
Vi undersøger, vejleder og behandler dig, hvis du har fysiske vanskeligheder efter en hjerneskade.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Neurologisk speciallæge
- Fysioterapeut
- Ergoterapeut.
Du kan også møde studerende og elever.