Medicinsk Afsnit 2 i Viborg
Vi undersøger og behandler primært dig, der har lunge- og infektionsygdomme eller almen medicinske sygdomme. Find praktisk information om din indlæggelse her.
Om afsnittet
Sygdomme vi behandler
I Medicinsk Afsnit 2 modtager vi dig, hvis du har en:
- Lungesygdom
- Infektionssygdom
- Almen medicinsk sygdom.
De fleste af vores patienter bliver indlagt akut, men vi modtager også patienter til planlagt undersøgelse eller behandling.
En indlæggelse kan vare fra få timer til flere dage. Det afhænger af din sygdom, og hvad du skal behandles for.
Faggrupper du møder
I afsnittet møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Sygeplejersker
- Læger
- Social- og sundhedsassistenter
- Ergo- og fysioterapeuter
- Diætister
- Lægesekretærer.
Du kan også møde studerende og elever.
Afsnittet er inddelt i mindre plejegrupper, for at du så vidt muligt møder de samme personer fra dag til dag.
Spørg os, hvis der er noget, du er i tvivl om. Hvis den, du spørger, ikke kan svare, vil vedkommende hjælpe dig, så du får de svar, du har brug for.
Praktisk information om din indlæggelse
Vi har samlet al praktisk information om din indlæggelse i vores velkomstvejledning.
Her kan du blandt andet læse om, hvad der sker, når du kommer, finde spisetider og information om din udskrivelse.
Netværk og støtte
Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:
Til pårørende
Besøg
Der er fri besøgstid. Dog er der ikke mulighed for besøg mellem kl. 12-14.
Der kan være individuelle hensyn, som betyder, at vi må begrænse besøgstiden, samt antallet af besøgende på stuen.
Børn er meget velkomne til at komme på besøg. Aftal gerne med personalet, hvis der kommer børn.
Mad og drikke
Du må gerne spise sammen med patienten, men du skal medbringe egen mad.
Det er muligt at købe mad i kantinen eller kiosken på hospitalet.
Læs om mad og drikke på Regionshospitalet Viborg
Overnatning
I særlige tilfælde kan der være mulighed for at overnatte sammen med patienten.
Alternativt kan du eventuelt overnatte på Patienthotellet.
Din rolle som pårørende
Vi opfordrer dig som pårørende til at deltage i samtaler, stuegang og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe patienten med at forberede spørgsmål.