Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme i Viborg
Vi behandler og rådgiver patienter med sygdomme i nerver og muskler. Her finder du praktisk information om dit forløb.
Om klinikken
Sygdomme vi behandler
Vi behandler og følger dig, hvis du har sygdom i nerver eller muskler.
Eksempler på sygdomme vi behandler:
- Nervebetændelse
- Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS)
- Arvelige muskelsygdomme.
Inden du kommer hos os, bliver du undersøgt i Neurologisk Udredningsklinik. Du kan også komme i behandling hos os efter din indlæggelse i Neurologisk Afsnit.
Faggrupper du møder
Når du kommer i klinikken, møder du forskellige faggrupper.
Du kan for eksempel møde:
- Læger
- Sygeplejersker
- Fysioterapeuter
- Ergoterapeuter
- Talepædagoger
- Diætister
- Lægesekretærer.
Midlertidig flytning fra 1. juni 2023
Grundet ombygning flytter Klinik for Nerve- og Muskelsygdomme til:
- Toldbodgade 12N, Indgang N, etage 2
Patienter med ALS skal fortsat møde ved:
- Banevejen 7C, Indgang C, etage 7
Er du i tvivl, kan du se i dit indkaldelsesbrev, hvor du skal møde op.
Før du kommer
Bliv henvist
For at du kan komme ind til behandling hos os, skal du have en henvisning fra Neurologisk Udredningsklinik eller Neurologisk Afsnit.
Læs dit indkaldelsesbrev
Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til en samtale. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.
I brevet finder du information om:
- Hvor og hvornår du skal møde op
- Hvad der skal ske til samtalen
- Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
- Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.
Forbered dig
Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.
Du må gerne tage en pårørende med.
Skriv gerne spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.
Dit besøg
Når du ankommer
Scan dit sundhedskort
Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er placeret på gangen ved klinikken. Kig efter det lille skilt i loftet, hvor der står "Meld din ankomst".
Følg den grønne streg på gulvet til venterummet. Vi kommer og henter dig når det er din tur.
Registrer din bil
Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.
Dit forløb
Dit første besøg
Vi indkalder dig til en samtale efter dit forløb i Neurologisk Udredningsklinik eller Neurologisk Afsnit.
Du må gerne tage en pårørende med.
Til samtalen møder du en læge. Du kan møde en sygeplejerske.
Vi vil sammen med dig:
- Tale om dit forløb inden du kom til os
- Give dig svar på undersøgelser
- Stille en diagnose
- Inddrage dig i muligheder for behandling.
Samtalen varer cirka 30 minutter.
Flere undersøgelser
Du kan opleve, at du skal have lavet flere undersøgelser.
Det kan for eksempel være:
- Undersøgelse af rygmarvsvæske (lumbalpunktur)
- Elektrofysiologiske undersøgelser i Neurofysiologisk Klinik
- MR-skanning af hjerne og ryg
- Blodprøve.
Nogle undersøgelser foregår i andre afdelinger på hospitalet.
Du får en ny indkaldelse, hvis du skal have lavet flere undersøgelser.
Svar på dine undersøgelser
Vi aftaler med dig, hvordan vi fortæller dig om resultatet af undersøgelserne, og hvad der nu skal ske.
Du kan få svar på forskellige måder:
- Digital Post
- Telefon
- Samtale i klinikken.
Din behandling
Hvis undersøgelserne viser, at du har sygdom i nerver eller muskler, starter vi din behandling.
Vi tilbyder dig:
- Medicinsk behandling
- Vurdering af dit behov
- Rådgivning og vejledning om din behandling
- Vejledning og hjælp til at leve med din sygdom.
Din kontakt med os
Du får du et kort med telefonnummer til sygeplejerskerne hos os.
Sygeplejerskerne kan hjælpe dig med, at:
- svare på spørgsmål om din sygdom eller behandling
- kontakte kommunen om muligheder for støtte.
Tavshedspligt
Vi har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger om dig uden din tilladelse. Vi beder dig om tilladelse til at kontakte pårørende og hjemmeplejen, hvis det er relevant.
Vi sender som udgangspunkt information til din egen læge om dit forløb hos os.
Afslutning af dit forløb
Vi afslutter dig til egen læge
Du er tilknyttet klinikken, så længe vi vurderer, at det er nødvendigt i forhold til din behandling. Derefter afslutter vi dig til egen læge.
Du er altid velkommen til at spørge os om din videre plan, hvis du er i tvivl.
På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her kan du finde information om dit forløb hos os.
Hvis du har en kronisk sygdom
Nogle sygdomme i nerver og muskler er kroniske. Det betyder, at du skal gå til behandling og kontrol hos os resten af livet. Vi planlægger dit forløb i samarbejde med dig, så det giver mening for dig og dit liv.
Netværk og støtte
Få råd og vejledning om at være patient og pårørende i forskellige foreninger og netværk:
Rådgivning om livet med ALS
Du kan blive henvist til støtte og rådgivning hos:
Du skal henvises af din egen læge eller af os i klinikken, hvis du vil benytte tilbuddet. Kontakt os, hvis du ønsker, at vi sender en henvisning.
Til pårørende
Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis du og patienten ønsker det.
Du kan som pårørende hjælpe med, at:
- høre, hvad der bliver sagt under samtalen
- stille spørgsmål
- eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.