Om klinikken

Sygdomme vi undersøger

Vi undersøger dig for sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler. 

Eksempler på sygdomme, vi undersøger:

  • Sklerose
  • Epilepsi
  • Parkinsons Sygdom
  • Nervebetændelse
  • Hovedpinesygdomme.

Faggrupper du møder

Når du kommer i klinikken, møder du en læge.

Du kan også møde:

  • Sygeplejersker
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Talepædagoger
  • Lægesekretærer.

Før du kommer

Bliv henvist

For at du kan komme ind til undersøgelse hos os, skal du have en henvisning.

Du kan blive henvist af:

  • Din egen læge
  • En privatpraktiserende neurolog
  • En anden hospitalsafdeling.

Læs dit indkaldelsesbrev

Når du er blevet henvist, indkalder vi dig til undersøgelse. Du modtager indkaldelsesbrevet som Digital Post.

I brevet finder du information om:

  • Hvor og hvornår du skal møde op
  • Hvad der skal ske til dit første besøg
  • Hvad du skal gøre, hvis du bliver forhindret i at møde op til din aftalte tid
  • Hvad du eventuelt skal gøre hjemmefra.

Forbered dig

Det er vigtigt, at du forbereder dig og læser den information, du får i dit indkaldelsesbrev. Husk at læse alle bilag.

Du må gerne tage en pårørende med.

Skriv gerne spørgsmål ned, så du husker at spørge om det, der er vigtigt for dig.

Kontakt os hurtigst muligt, hvis du ikke kan tage imod den tid, vi har tilbudt dig. Det giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.

Meld afbud på tlf. 78 44 60 20

Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00

Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

Dit besøg

Når du ankommer

Scan dit sundhedskort

Når du kommer, scanner du dit sundhedskort på ankomststanderen, som er fælles for flere klinikker. Kig efter det lille skilt i loftet, hvor der står "Meld din ankomst".

Følg den grønne streg på gulvet til venterummet. Vi kommer og henter dig når det er din tur. 

Registrer din bil

Du skal registere din bils nummerplade på en tablet ved klinikken. Skriv eventuelt nummeret ned eller tag et billede af nummerpladen, inden du går fra din bil.

Læs mere om parkering ved Regionshospitalet Viborg

Dit forløb

Samtale og undersøgelse

Du kommer til samtale og undersøgelse hos en læge. Nogle gange er der en sygeplejerske med.

Vi vil sammen med dig:

  • Tale om din sygdomshistorie og de symptomer du oplever
  • Foretage en undersøgelse af tale, syn, muskelkraft og reflekser
  • Eventuelt stille en diagnose.

Samtale og undersøgelse tager cirka 1 time.

Flere undersøgelser 

Du kan opleve, at du skal have lavet flere undersøgelser.

Det kan for eksempel være:

Nogle undersøgelser foregår i andre afdelinger på hospitalet.

Du får en ny indkaldelse, hvis du skal have lavet flere undersøgelser.

Svar på dine undersøgelser 

Vi aftaler med dig, hvordan vi fortæller dig om resultatet af undersøgelserne, og hvad der nu skal ske.

Du kan få svar på forskellige måder:

  • Digital Post
  • Telefon
  • Samtale i klinikken.

Din behandling

Hvis du har en sygdom i hjerne, rygmarv, nerve eller muskler, er der forskellige muligheder for behandling, opfølgning og rådgivning.

Det kan for eksempel være:

  • Medicinsk behandling
  • Vurdering af dit behov for genoptræning
  • Rådgivning og vejledning om din behandling
  • Vejledning og hjælp til at leve med din sygdom.

Din behandling foregår hos os eller i en af de andre klinikker i Neurologi. 

Det kan for eksempel være:

Din kontakt med os

Du får et kort med telefonnummer til sygeplejerskerne i Neurologisk Udredningsklinik.

Sygeplejerskerne kan rådgive, vejlede og støtte dig i dit forløb.

Tavshedspligt

Vi har tavshedspligt og videregiver ikke oplysninger om dig uden din tilladelse. Vi beder dig om tilladelse til at kontakte pårørende og hjemmeplejen, hvis det er relevant.

Vi sender som udgangspunkt information til din egen læge om dit forløb hos os.

Afslutning af dit forløb

Dit forløb hos os slutter, når du starter din behandling i en af de andre klinikker i Neurologisk Klinik.

Du får udleveret kontaktoplysninger til den klinik, som overtager din behandling.

På sundhed.dk kan du læse din digitale journal. Her finder du information om dit forløb hos os. 

Til pårørende

Du er velkommen til at deltage i samtaler og undersøgelser, hvis patienten og du ønsker det.

Du kan som pårørende hjælpe med, at:

  • høre, hvad der bliver sagt under samtalen
  • stille spørgsmål
  • eventuelt hjælpe med at forberede spørgsmål hjemmefra.

Find vej

Adresse

Neurologisk Udredningsklinik

Neurologi

Regionshospitalet Viborg

Heibergs Allé 4F

8800 Viborg

Indgang og etage

Indgang F, etage 9

Brug rød trappe eller elevator

Kort

Oversigtskort over Regionshospitalet Viborg (pdf)

 

Kontakt

Telefon

Afbud, ændring af tid og spørgsmål til behandling

  • Sygeplejerske: 78 44 60 27

Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-9.30

Afbud på dagen

  • Sekretær: 78 44 60 20

Telefontid på hverdage fra kl. 8.00-13.00

Sekretæren kan ikke svare på spørgsmål om din behandling, men kan tage imod din henvendelse.

Akut hjælp

Ved akut behov for hjælp kontakt egen læge eller Lægevagten på tlf. 70 11 31 31

Adresse

Neurologisk Udredningsklinik 
Neurologi 
Regionshospitalet Viborg 
Heibergs Alle 4F
8800 Viborg

Find vej

Indgang F, etage 9

Brug blå trappe eller elevator

Find vej på Regionshospitalet Viborg

Send e-mail til klinikken