Vejledning til hjemmeprøve for gennemsnitligt blodsukker (HbA1C)
Gå direkte til:
Vejledning til hjemmeprøve for gennemsnitligt blodsukker (HbA1C)
Sådan gør du
Læs vejledningen grundigt inden du starter, så du er klar over processen.
1. Vask hænderne grundigt og tør dem godt
2. Stik dig i en finger (alternativt en øreflip) så der kommer en dråbe blod
3. Saml blodet op med det lille plastikrør
4. Når røret er fuldt, skal du putte det i prøvetagningsrøret med det blå låg
5. Tryk det blå låg godt fast. Ryst glasset, så al blodet fra det lille rør blandes med den klare væske
6. Sæt label på glasset og skriv dato og tidspunkt på sedlen
7. Læg prøveglasset i hylsteret og læg det i kuverten sammen med sedlen
8. Send brevet fra posthuset 1 uge før din kontrol (dog ikke fredag, lørdag eller helligdage). Det er vigtigt, at du sender brevet som Quickbrev. Husk porto.
Det er vigtigt, at prøven kommer hurtigt frem til hospitalet. Derfor skal du sende prøven som "Quickbrev".
Du kan ikke sende Quickbrev fra en postkasse. Quickbrevet skal afleveres på et posthus. Se eventuelt mere på www.brev.rm.dk.
Kontakt
Der kan ikke bookes, ændres eller afmeldes tider til blodprøvetagning og/eller EKG på nedenstående numre.
Ved spørgsmål til vejledningen kan du kontakte Blodprøver og Biokemi.
Brug ikke informationen på denne side til at stille dine egne diagnoser, og følg kun instruktionerne i vejledningen, hvis hospitalet har henvist dig til siden.