Ved anonym donation er anonymiteten gensidig.

Det vil sige, at der ikke kan fåes oplysninger om donor udover basisoplysninger som er;

• højde
• vægt
• alder
• øjen-, hud- og hårfarve
• blodtype

Modtagers identitet er for altid ukendt for donor.

Ved krydsdonation medbringer du/I en kendt donor.

Donor gen­nem­­går stimulering og får taget æg ud.

Disse æg gives til en pulje, hvorefter du/I så vil modtage minimum 4 æg fra en anden donor fra puljen. Donationen vil derfor være anonym.

Ved donation med udvidet profil kan du/I få oplyst

Basisoplysninger:

• højde
• vægt
• øjen-, hud- og hårfarve
• blodtype

Ekstra oplysninger som f.eks:

• erhverv
• fritidsinteresser
• uddannelse
• stemme­prøve
• babyfotos 

Det er vigtigt at pointere, at det er donor, der be­stem­mer hvilke ekstra oplysninger, der videregives.

Donationen er i lovens forstand ikke-anonym, selvom du/I og barnet aldrig møder donor.

Ved åben donation er donors identitet ikke kendt af dig/jer på donationstidspunktet. Ægdonor eller sæddonor har aftalt med Fertilitetsklinikken/sædbanken, at et evt. barn, når det fylder 18 år, kan få oplysninger om donors identitet.

Ægdonation

Ved denne donationsform modtages æg fra en kvinde, hvis identitet du/I kender på donationstidspunktet. Det er vigtigt at gøre klart, at kvinden, som donerer æg, også er bekendt med din/jeres identitet. Det vil sige, at jeres kendskab til hinanden er gensidigt.

Sæddonation

Ved kendt sæddonation er donors identitet kendt på donationstidspunktet. Du/I vælger selv donor. Donor skal herefter henvises til Fertilitetsklinikken mhp. samtale og endelig godkendelse inden donationen. Donor kan med sin underskrift acceptere behandlingen (dedikeret donor), hvorved han også vedkender sig faderskabet og et evt. barn vil være donors lovlige arving.

Undtaget for reglerne om faderskabet er en kendt donor, der donerer til en kvinde, som er gift eller samlevende med en mand, som har givet sit samtykke og dermed accepteret faderskabet.

Ægdonation

• Anonym
• Åben
• Kendt

Sæddonation

• Anonym
• Udvidet profil
• Åben

Til ovenstående bestilles sæden fra en sædbank.

• Kendt

Der tilbydes maksimalt 2 donationsbehandlinger på Fertilitetsklinikken i Skive.

Hvis du/I har yderligere nedfrosne æg fra første donation, skal disse bruges inden evt. næste behandling.

Fertilitetsklinikken lægger stor vægt på sikkerhed. Der gøres en række foranstalt­ninger for at sikre, at forbytning af biologisk materiale ikke kan ske. Alt biologisk materiale som æg og sædceller bliver mærket med navn og cpr-nummer. Ud over dette har hvert par en farvekode, som skal være med til at sikre, at materialet ikke forbyttes.

Ved ægoplægning vil jeres identitet blive kontrolleret ved navn, cpr-nummer og foto i journalen. Du/I kan på denne måde være helt sikre på, at de befrugtede æg tilhører dig/jer.

Når du/I er klar til dobbeltdonation, indkaldes du/I til samtale med en læge og evt. sygeplejerske. Her vil der blive optaget journal og lægen vil tale med dig/jer om, hvilken donationsform du/I ønsker at benytte.

Du vil få ultralydsskannet dine æggestokke og livmoder.

Du vil få svar på de blodprøver og podninger, der er taget tidligere.

Vi har en venteliste mhp. at modtage donoræg. De fleste på ventelisten vil modtage æg, inden der er gået 1 år fra 1. samtale. Det kan dog ikke garanteres, da vi ikke ved præcis, hvornår der doneres æg.

Flere ønsker i deres beslutningsproces at hemmeligholde donationen overfor barnet og evt. også overfor familie og venner. Et forståeligt ønske om at skåne eller passe på barnet. Eller måske i virkeligheden sig selv?

Der er set flere eksempler på, at denne indstilling kan medføre alvorlige psykologiske konsekvenser for barnet, når det vokser op. En typisk reaktion for teenageren eller det voksne barn vil herefter være en følelse af tillidsbrud, svigt og "Hvis mine forældre, der skulle stå mig nærmest, har løjet om dette vigtige emne, hvad andet kan jeg så heller ikke stole på...?"

Hvad er det i virkeligheden vi frygter ved at sige det, som det er, lige fra barnet allerførste gang spørger, hvordan blev jeg til?

Disse samtaler/spørgsmål til hinanden kan være en vigtig bestanddel i beslutningsprocessen.

Vi anbefaler åbenhed og ærlighed overfor barnet om dets oprindelse af hensyn til barnets selvopfattelse og identitet.

Se evt. under "Hvis du vil læse mere", hvor du kan finde bøger om emnet.

Når vi har en donor, der er klar til at afgive æg, vil vi kontakte dig/jer telefonisk. Hvis du/I har en kendt ægdonor, aftales det med denne, hvornår vi skal planlægge donationen. 

Vi kan ikke på forhånd vide, hvor mange æg du/I får. Det er dog normalt at kunne regne med at modtage ca. 4 æg per behandling.

Samtidig med donation af æg, har vi brug for donorsæd. Hvis det skal være sæd fra en sædbank, skal dette være bestilt og leveret på klinikken før donation af æg.

Hvis der skal anvendes sæd fra en kendt donor, skal det aftales, hvornår han skal aflevere sædprøve.

Dagen efter, at du/I har fået doneret æg og sæd, skal laboratoriet kontaktes mhp. information om befrugtning.

Du/I skal ringe til laboratoriet mellem kl. 9.15-9.45 på tlf. 78445768.

Laboratoriet observerer de befrugtede æg i 5-6 dage og nedfryser de æg, der er egnede. 

Du/I vil modtage et brev i e-boks med information om antal nedfrosne befrugtede æg.

Ved menstruationsstart eller 1. p-pilledag, skal du tilmelde dig frysebehandling via Fertilitetsklinikkens hjemmeside. Det er også via hjemmesiden, at du/I skal underskrive samtykke til optøning af æg.

I forbindelse med en frysebehandling skal livmoderslimhinden forberedes til at kunne modtage det optøede æg. 

Slimhinden stimuleres med østrogen, givet som tabletter eller plaster og senere i forløbet gives progesteronbehandling. Lægen vurderer, hvad der passer bedst til dig. 

14-16 dage efter menstruationsstart skal du komme til skanning på klinikken. Herefter kan oplægning af det optøede æg planlægges.

Vi anbefaler, at du ved start på hormoner også tager vitamintilskud i form af et multivitaminpræparat, der indeholder folinsyre. Folinsyre nedsætter den i forvejen lave risiko, der er for at føde et barn med rygmarvsbrok. 

Der findes forskellige vitamintilskud til kvinder, der enten planlægger at blive gravide eller som allerede er gravide, som indeholder den anbefalede dosis (f.eks. Gravitamin eller Apovit Gravid). 

Bliver du gravid bør du fortsætte med tilskuddet under hele graviditetsforløbet.

Vegetarer og kvinder med tarmlidelser (f.eks. colitis ulcerosa) bør supplere kosten med vitamin B12 under hele graviditeten.

Hvis du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, bør du supplere med et kalktilskud.

Du skal have 40-50 mg jern fra 10. graviditetsuge. Du får den bedste udnyttelse af jerntilskuddet, hvis du tager mellem måltider sammen med frugt- eller grøntsagsjuice eller en citrusfrugt. Jern er vigtigt, fordi dit behov stiger i takt med, at barnet vokser. Jern går til dannelsen af barnets røde blodlegemer og har betydning for centralnervesystemet.

Det er vigtigt ikke at overskride den anbefalede daglige dosis af vitaminer.

Ved oplægning udvælges det bedste æg. 

Ægget til oplægning udvælges af laboratoriet ud fra nøje fastsatte kvalitetskrav. Oplægning af 1 æg er standardbehandling ved ægdonationsbehandling.

Oplægningen sker normalt helt uden ubehag. Ægget lægges op i selve livmoderen gennem livmoderhalskanalen ved hjælp af et tyndt plastrør. Tilbagelægningen lettes ved, at du har fyldt blære.

Efter ægoplægning skal du fortsat tage østrogen- og progesterontilskud. Det er vigtigt, at du fortsætter med hormonbehandlingen indtil, at der er svar på graviditetstesten, også selv om du evt. skulle få blødning.

Vi anbefaler, at I ikke har samleje/orgasme i 1 uge efter ægoplægning for at undgå sammentrækninger i livmoderen.

Motion øger blodgennemstrømningen til livmoderen. Nyere undersøgelser tyder dog på, at sportsudøvelser med høj fysisk intensitet kan øge risikoen for abort. Vi fraråder derfor løb, boldspil, fitness, ketchersport, ridning og skiløb.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du undgår at løfte mere end 10-15 kilo ad gangen.

Vent med svømmehal og karbad til du er stoppet med progesteronbehandling.

Graviditetstesten tages som en blodprøve ca. 9 dage efter oplægningen. Blodprøven tages på nærmeste sygehus, og du/I vil få svaret telefonisk dagen efter af en sygeplejerske.

Det er vigtigt, at den givne tid for graviditetstest overholdes, da der ellers kan forekomme falske resultater, både positivt og negativt.

Vi glæder os til at ønske tillykke. Er du gravid, skal du fortsætte med medicinen frem til 10. graviditetsuge.

Vi tilbyder en graviditetsskanning i 7.- 8. graviditetsuge, dvs. ca. 5 uger efter oplægning. Skanningen viser, om graviditeten er normalt udviklet og antallet af fostre og deres placering. Man kan også se, om størrelsen svarer til graviditetslængden, og om der er hjerteblink som tegn på liv. Herefter følges de normale kontroller hos egen læge og jordemoder frem til fødslen. 

Studier har vist, at behandling med lavdosis acetylsalicylsyre kan nedsætte risikoen for svangerskabsforgiftning. Vi anbefaler derfor, at gravide efter ægdonationsbehandling begynder med 150 mg Magnyl fra 10. graviditetsuge.

Når du har født, skal du indberette graviditets- og fødselsforløb til Fertilitetsklinikken. Du får information om det ved graviditetsskanningen.

Der vil altid være en risiko for, at graviditeten ikke fører til fødsel. Af de, der opnår en positiv graviditetstest, vil ca. 20 % abortere (samme risiko som ved graviditeter opnået spontant).

Alle gravide tilbydes nakkefoldsskanning og doubletest.

Det er psykisk hårdt at få denne besked, og en naturlig reaktion herpå kan være skuffelse, tristhed og vrede. 

Vi opfordrer dig/jer til at tale om det, og du/I er altid velkommne til at henvende dig/jer i klinikken. 

Man kender kun lidt til, hvorfor der ikke opstår graviditet hver gang, der lægges befrugtede æg tilbage i livmoderen. Der kan være flere forklaringer. Kromosomfejl er den hyppigste årsag. Mange befrugtede æg udvikler sig ikke korrekt, selv om de ser helt normale ud i mikroskopet ved oplægningen. 

Hvis graviditetstesten er negativ, stopper du med al medicin. Nogle dage efter vil du få blødning. Du kan starte en ny behandling efter aftale med klinikken. 

Vores resultater efter oplægning af fryseæg er rigtig gode. Du/I kan forvente, at ca. halvdelen vil få en positiv graviditetstest efter oplægning af optøede æg.

Chancen for at få et barn efter behandlingen er ca. 25 % for hver ægoplægning.

Vi anbefaler, at du/I overvejer, hvad du/I vil gøre, hvis behandlingen ikke giver det ønskede resultat. Det er altid bedst at være forberedt på denne situation og vi tror, at det kan være en støtte imens du/I er i behandling. 

Overvejelserne kan være

• at fortsætte behandlingen på en privat klinik
• at søge adoption
• at vælge et liv uden børn

Kommer du/I i en af de ovenstående situationer, tilbydes en afsluttende samtale med din/jeres patientansvarlige læge.

Graviditet og fødsel efter ægdonation indebærer en let øget risiko for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, blødning efter fødslen samt kejsersnit sammenlignet med graviditeter opstået spontant eller efter IVF-behandling med kvindens egne æg. Man formoder, at det samme gør sig gældende ved dobbeltdonation. 

Tvillingegraviditeter øger risikoen for disse komplikationer. Oplægning af 1 æg vil derfor være standardbehandling ved dobbeltdonation.

Ifølge loven om assisteret reproduktion (graviditet med hjælp) er vi forpligtede til at sikre, at du/I er bekendt med følgende:

”Ved udvælgelse af donorer er risiko for videregivelse af arvelige syg­domme, misdannelser med videre søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor de af en erfaren sundhedsperson er udspurgt og undersøgt for at belyse dette. Trods disse særlige forsigtighedsregler er en arverisiko alligevel ikke helt udelukket. Hvis barnet mod forventning fejler noget ved fødslen eller i de første leveår, som du/I får at vide kan være arveligt, er det derfor vigtigt, at du/I melder tilbage til klinikken, så der kan tages stilling til, om donor fortsat kan anvendes.

Fertilitetsklinikken har ligeledes underretningspligt, hvis klinikken bliver bekendt med, at der fødes et barn med arvelig sygdom, misdannelser eller lign, som kan tilbageføres til donorerne, skal vi kontakte de patienter, der har modtaget sæd/æg fra aktuelle donorer."

Hvis du/I får at vide, at der kan være tale om smitteoverførsel, skal du/I kontakte Fertilitetsklinikken. Selv om donor er testet fri for smitsomme sygdomme f.eks. HIV og hepatitis, er risikoen aldrig nul. Der er også sygdomme, vi ikke kan undersøge for.

Vi anbefaler er fuldstændigt rygestop inden behandlingsstart. Dette gælder både for kvinden og manden.

Rygning har negative effekter på det ufødte barn med risiko for moderkageløsning, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt. For det fødte barn, kan påvirkning af tobaksrøg (passiv rygning) medføre risiko for vuggedød, astma og allergi.

Kvinder, der ryger imens de er gravide, ser ud til selv at få børn, der har større risiko for nedsat frugtbarhed i voksenlivet. Effekten af denne form for passiv rygning, synes at svare nogenlunde til selv at være ryger.

Her kan du/I finde hjælp til rygestop:

Stoplinien

kvit.dk

Kvinder

Stort dagligt alkoholforbrug påvirker evnen til at blive gravid i negativ retning. 

Et forbrug på 1-2 genstande dagligt øger risikoen 3 gange for spontan abort og 2,5 gange for dødfødsel.

Vi anbefaler at følge Sundhedsstyrelsen, det vil sige max. 7 genstande om ugen. Dog anbefaler vi, at du ikke indtager alkohol fra du starter hormonbehandlingen.

Mænd

Som mand bør du også følge Sundhedsstyrrelsens anbefalinger, det vil sige max. 14 genstande om ugen. Det anbefales også, at et evt. forbrug ikke overstiger 2-3 genstande om dagen.

Store mængder koffein som findes i kaffe, te, iste, energidrik, kakao og cola nedsætter chancen for at opnå graviditet. Vi anbefaler, at du holder dig til det, der svarer til max. 2-3 kopper kaffe om dagen og helt undlader koffeinholdige drikke de første dage efter tilbagelægningen.

Overvægt  øger også risikoen for abort, forhøjet blodtryk, risiko for sukkersyge, svangerskabsforgiftning og fødselskomplikationer. 

Når vi vurderer vægten går vi ud fra WHOs definition. Her bruges BMI til at inddele i vægtkategorier:

• BMI < 20 = undervægt
• BMI 20-25 = normalvægt                        
• BMI 25-29 = overvægtig
• BMI 29–35 = svært overvægtig
• BMI > 35 = ekstrem overvægtig
• BMI = vægt (kg) : højde x højde (m)

Vores mål er, at dit BMI ikke må være højere end 29 ved behandlingsstart. I visse tilfælde kan en højere BMI accepteres, forudgået af et aftalt vægttab (oftest ca. 10 %).

Har du brug for hjælp og støtte til at komme ned i vægt, er du velkommen til at kontakte klinikkens vægtteam og aftale en tid for samtale.

Mange har et ønske om at supplere behandlingen med akupunktur, zoneterapi eller andre alternative behandlingsformer i privat regi. Dette er helt op til jer selv.

Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at dette øger graviditetschancerne, dog er det bevist, at akupunktur kan øge blodgennemstrømningen til livmoderen.

Hvis du/I tager diverse former for kosttilskud, anbefaler vi, at disse medbringes til klinikken med henblik på vurdering i forhold til behandlingen.

Det er vigtigt ikke at overskride den anbefalede daglige dosis af vitaminer.

Betingelserne for at få udbetalt kørselsgodtgørelse kan læses på klinikkens hjemmeside. Spørg sekretæren om en blanket, hvis I mener at være berettiget hertil.

Fertilitetsbehandling er omfattet af lov om frit sygehusvalg. Dette bety­der, at man som patient frit kan vælge blandt landets offentlige fertili­tets­klinikker.

Alle patienter i det danske sundhedsvæsen har via www.sundhed.dk adgang til deres journal.

Er du interesseret i en kopi af din journal, kan du finde den på denne side.

Landsforeningen for ufrivilligt barnløse (LFUB) har en række forskellige funktioner. Du/I kan her søge råd og vejledninger og finde yderligere informationer om brug af donor.

Øvrig Litteratur

• Anbefalinger om lovliggørelse af dobbeltdonation (Det Etiske Råd 2017)
• "Far, mor og donorbarn" af Kirsten List Larsen
• "Astrid er et donorbarn" LFUB (børnebog)
• "Slottet med de mange værelser" af Helene Goldberg (børnebog)